Afskedigelser splitter bestyrelsen

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen kæmpede en hård, men forgæves kamp for at skabe enighed om budgettet for 2010, der betyder, at medarbejderstaben skal reduceres med cirka 130 medarbejdere ved frivillig fratræden, omplacering eller afskedigelse.

Ved starten af drøftelserne tilkendegav fem ud af de 11 bestyrelsesmedlemmer, at de ikke ville tage ansvar for besparelserne, og at de formentlig ville undlade at stemme, hvis det kom dertil.

De fem var Ingrid Kryhlmand og Niels Kærgård, begge valgt af medarbejderne, David Salomonsen og Minna Højland, der repræsenterer de studerende, samt det eksterne medlem Claus Bræstrup, tidligere administrerende direktør for H.Lundbeck.

Ønskede alternativer undersøgt

HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand foreslog i starten af mødet, at den endelige godkendelse af budgettet blev udsat til den 15. december, da hun mente, at budgettet burde underkastes endnu en gennemgang for at finde alternative besparelser for at undgå fyringer.

Bestyrelsesmedlem Claus Bræstrup, tidligere administrerende direktør for H. Lundbeck, ville også have en udsættelse.

Han mente ikke, at konsekvenserne af afskedigelserne var ordentligt belyst og fremlagde en række alternative forslag til besparelser, så man kan undgå at skille sig af med kompetente og loyale medarbejdere.

»Afskedigelser koster i en vidensinstitution, hvor der er behov for tryghed for at skabe dynamik. Det vil svække tilliden i universitetsbefolkningen, da det er svært at se, hvorfor det er nødvendigt. Jeg er overbevist om, at man godt kunne have skruet budgettet anderledes sammen, så afskedigelserne kunne undgås, hvis man virkelig ville,« sagde Claus Bræstrup.

Burde dele med hinanden

Han tilføjede, at der i den nuværende situation er behov for nytænkning og sammenhold på KU.

Det er nemlig primært på de tre ’våde’ fakulteter’, Det Biovidenskabelige Fakultet (Life), Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) og Det Farmaceutiske Fakultet (Farma), samt i Fællesadministrationen, der skal ske afskedigelser.

»Det handler om at se budgettet samlet. Universitetet er et hele, og i den situation må fakulteterne låne af hinanden,« sagde han.

Afskedigelser en hovsaløsning

Ingrid Kryhlmand, mente heller ikke, at alle muligheder for at undgå afskedigelserne var undersøgt til bunds.

»Afskedigelserne ødelægger gode forskningsmiljøer, så det er vigtigt, at vi får lov til at gå i dybden med det her, uden at vi straks får at vide, at vi kritiserer ledelsen. Jeg kan ikke være med til den slags hovsaløsninger, hvis jeg skal tage medansvar for budgettet,« sagde Ingrid Kryhlmand.

Da det ikke lykkedes at få beslutningen udsat, erklærede Ingrid Kryhlmand, at hun ønskede en skriftlig afstemning i stedet.

Appel om sammenhold

Bestyrelsesformanden afbrød herefter mødet, så medlemmerne kunne få sig en tænkepause, og efter en del snakken i krogene blev mødet genoptaget.

Nils Strandberg Pedersen erklærede derefter, at man som kompromis var indstillet på at hæve det tidligere på mødet foreslåede beløb til frivillig fratrædelse og til at forbedre de berørte medarbejderes mulighed for at få et nyt job, fra ti til 15 millioner kroner.

»Vi bliver nødt til at vedtage budgettet i dag, da intet tyder på, at situationen ændrer sig, fordi vi venter. Vi har et strukturelt problem, der kræver tilpasninger. Det vil gøre meget ondt nogen steder, og specielt gør det mig ondt, at naturvidenskab endnu en gang skal holde for, men konjunkturerne ser ikke lyse ud. Det vil være en lykke, hvis vi kan stå sammen om det her i bestyrelsen,« lød appellen fra formanden.

Undgå splittelse

Ingrid Kryhlmand fastholdt, at en afstemning måske i virkeligheden kunne medvirke til at rense luften, men understregede samtidig, at hun var tilfreds med at det første tilbud om 10 millioner til frivillige fratrædelsesordninger var hævet til 15.

Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, mente, at det ville være kedeligt, hvis det gode samarbejde i bestyrelsen blev ødelagt, og der blev skabt en skillelinje mellem de eksterne og interne medlemmer.

»Det kan godt være, at man ikke kan få sin vilje hele vejen igennem, men skibet skal sejle,« sagde han.

Tag fra egenkapitalen

Professor Niels Kærgård erklærede, at han følte sig udsat for et urimeligt pres fra formanden for at stemme for budgettet.

Hovedsamarbejdsudvalget havde dagen inden mødet tilkendegivet, at medarbejderne ønskede en løsning, hvor der blev taget mere fra egenkapitalen på cirka 450 millioner kroner for at undgå afskedigelser, og det var Niels Kærgård enig i.

»Jeg kan ikke stå inde for budgettet på grund af den vægt, der bliver lagt på at bevare egenkapitalen. Jeg har været meget kritisk omkring hele processen omkring budgettet. Hvor stor egenkapitalen skal være, er en politisk beslutning, så bestyrelsen burde være inddraget langt tidligere ved et ekstraordinært møde,« sagde han.

Hverken formanden eller flere andre medlemmer fandt det forsvarligt at tære yderligere på reserverne. Universitetsdirektør Jørgen Honoré forklarede, at revisorerne anbefaler, at egenkapitalen er på 7,5 procent af omsætningen. Den er nu nede på 6,5 procent, og der er ifølge universitetsdirektøren ingen udsigt til en bedring af økonomien de kommende år.

Tre blev til fem

De to studenterrepræsentanter, David Salomonsen og Minna Højland, markerede herefter, at de også ville undlade at stemme, hvis det kom dertil.

»Og det er I sikre på? Det er trist,« sagde bestyrelsesformanden.

»Jeg havde naturligvis gerne set at alle stemte for budgettet, men må leve med at der ikke kunne opnås fuld enighed i bestyrelsen i denne omgang. Det er vigtigst, at vi ikke bringes i en situation, hvor vi undlader at gøre de nødvendige tilpasninger på universitetet, og så senere står i en endnu vanskeligere situation,« sagde Nils Strandberg Pedersen.

Blev ikke imødekommet

Ifølge Minna Højland kunne de ikke stå inde for budgettet, fordi ingen af de foreslåede måder at afværge selve besparelserne på, blev medtaget. Studentermedlemmerne frygter fortsat, at besparelserne vil svække undervisningskvaliteten.

Minna Højland mener til gengæld ikke, at der nu er skabt en skillelinje mellem de eksterne og interne medlemmer.

»Der var en uenighed i forhold til, hvor vigtigt det var at vedtage budgettet med det samme, og en principiel uenighed om, i hvilken udstrækning man kan bruge af egenkapitalen, men skillelinjen går ikke mellem eksterne og interne. Claus Bræstrup argumenterede jo også kraftigt mod afskedigelserne,« sagde hun.

clba@adm.ku.dk