Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Forskningsmilliarder — Bredt flertal har fordelt 2,1 milliarder kroner til forskning. Dansk Folkepartis forslag om nyt forskningscenter blev afvist, men partiet forsvarer ønsket om politisk indflydelse på forskningen.
Efter forhandlinger, der i perioder har været gået helt i stå, er aftalen om forskningsreserven for 2027 endelig landet.
I en pressemeddelelse skriver Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om fordelingen af 2,1 milliarder kroner til forskning og innovation i 2027.
Fordeling af forskningsreserven
Med aftalen udmøntes 2,1 milliarder kroner til forskning og innovation i 2027, der fordeles sådan:
* 246,5 mio. kr. til kritiske teknologier og forsvar.
* 1.213,0 mio. kr. til grøn omstilling.
* 90,0 mio. kr. til sundhed og life science.
* 227,0 mio. kr. til risikovillig topforskning.
* 93,5 mio. kr. til mere innovation og iværksætteri.
* 168,3 mio. kr. til et socialt og sammenhængende Danmark.
* 20,6 mio. kr. til forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed.
* 80,4 mio. kr. til stærkt internationalt samarbejde.
Kilde: Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Blandt hovedprioriteterne er kritiske teknologier, herunder kunstig intelligens, samt klima, sundhed og velfærdsforskning.
Størstedelen af pengene går til forskning i den grønne omstilling, som tildeles 1.213 millioner kroner. I aftalen bliver der desuden samlet prioriteret 232,1 millioner kroner til forskning i kunstig intelligens. Pengene skal blandt andet bidrage til at videreudvikle teknologien og belyse de etiske spørgsmål, den rejser.
»Teknologi og viden er blevet et magtinstrument, og på nogle områder er Danmark og Europa blevet meget afhængige af andre lande og få store virksomheder. Men sådan behøves det ikke at være – vi kan vælge en anden vej,« siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) i pressemeddelelsen.
Hun fortsætter:
»Aftalen er et skridt i retningen mod større uafhængighed og flere valgmuligheder. Det gælder både AI, men også andre kritiske teknologier. Derfor er jeg meget tilfreds med, at et bredt flertal er blevet enige om at bygge videre på en flerårig og strategisk kurs for dansk forskning og innovation. Med aftalen værner vi om den akademiske frihed, som er afgørende for vores samfund.«
På Københavns Universitet betyder aftalen blandt andet, at Det Nationale Center for AI i Samfundet, CAISA, sikres 45,5 millioner kroner til videreførelse i 2027 og 2028. Der afsættes desuden to millioner kroner til Nationalt Forum for Antisemitismestudier ved KU.
LÆS OGSÅ: AI-propaganda og TikTok-radikalisering: Forskningsprojekt om antisemitisme i Danmark er nu i gang
Bag aftalen står regeringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet.
Et af de forslag, der blev fremlagt under forhandlingerne, kom ikke med i den endelige aftale. Dansk Folkeparti ville afsætte 25 millioner kroner årligt til oprettelsen af et forskningscenter, der skulle undersøge islamisk infiltration af det danske samfund.
Forslaget blev imidlertid afvist af regeringen, og partiet endte med at stå helt uden for aftalen.
Det er jo hele pointen. Det er jo at bryde med armslængden. Det er helt med vilje, at jeg foreslår det
Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti
»Jeg ville ikke imødekomme det, som de selv lancerede som et ultimativt krav,« lød det fra forskningsminister Christina Egelund i P1 Morgen 17. november.
I programmet understregede ministeren, at det er relevant at undersøge konsekvenserne af religiøs ekstremisme og negativ social kontrol, men at det kan ske inden for de eksisterende forskningssystemer.
»Men det set up, som Dansk Folkeparti forestillede sig, var altså helt uden for skiven,« sagde hun med henvisning til, at forskningsmiljøerne ikke bør være underlagt politisk styring.
Uniavisen har talt med Nick Zimmermann (DF), der er medlem af Folketingets Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalg, som fortæller, at han under forhandlingerne oplevede opbakning fra flere borgerlige partier og interesse fra nogle af regeringspartierne. Derfor ærgrer det ham også, at forslaget ikke blev til noget.
Forslaget har mødt kritik, fordi DF ønsker, at en politisk følgegruppe bestående af repræsentanter fra Folketingets fem største partier skal være med til at udpege forskningscentrets leder.
Men det er helt bevidst, at forslaget på den måde bryder med armslængdeprincippet mellem politikere og forskere, siger Nick Zimmermann til Uniavisen.
Jeg har det jo grundlæggende på den måde, at når det er os, der betaler, så er det os, der bestemmer
Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti
»Det er jo hele pointen. Det er jo at bryde med armslængden. Det er helt med vilje, at jeg foreslår det.«
Ifølge Zimmermann skal centrets leder have det »rigtige mindset« og en forståelse for de problemer, DF ønsker undersøgt.
»Derfor nytter det ikke noget, hvis det bare bliver overladt til en tilfældig kulturradikal forsker ude fra RUC, som finder frem til, at det i virkeligheden er meget værre at være vokset op i Indre Mission end at blive tvunget til at bære et tørklæde,« siger DF’eren.
På spørgsmålet, om han ser en risiko for, at det bliver en glidebane, hvis politikerne får indflydelse på, hvem der skal lede forskningen, svarer han:
»Jeg har det jo grundlæggende på den måde, at når det er os, der betaler, så er det os, der bestemmer.«
Kan du forestille dig, at DF også fremover vil fremsætte forslag, der bryder med armslængdeprincippet mellem politikere og forskere?
»Ja, jeg kunne sagtens forestille mig, at vi kunne komme til at foreslå noget lignende i fremtiden, hvor vi afsætter penge til et projekt, som vi mener, der skal være en eller anden politisk følgegruppe med.«
Så I har heller ikke opgivet ønsket om at oprette forskningscentret, selvom det ikke kom med i aftalen?
»Nej, vi mener jo, at det ville være helt perfekt at få etableret det her center. Vi mener, at det ville være rigtig godt, og at vi kunne få sat gang i at få noget mere viden om det her område, som vi jo virkelig synes, der mangler.«