Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Uddannelse
Åndelig protest — Fire studerende fra Teologi mødte uanmeldt op ved hovedbygningen på Frue Plads for at protestere mod sammenlægningen af Det Humanistiske og Teologiske Fakultet. Prorektor Eva Hoffmann inviterede dem på kaffe og en snak om faglighed.
Fredag 30. oktober klokken 7:30 var fire teologistuderende mødt op foran hovedbygningen ved Frue Plads med tape, flyers og plakater.
De var kommet for at protestere mod KU’s udmelding om at fusionere Det Teologiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet i anledning af 509-årsdagen for reformationen lørdag 31. oktober..
En mærkedag, hvis budskab vækker så stor genklang hos de studerende, at de har valgt at gøre Martin Luther kunsten efter.
»Da Luther hang sine teser op, var det en kritik af internationalisering og økonomisering af kirken. Vi har forsøgt at gøre det samme, men med vores egne 95 teser, hvor kritikken er rettet mod universitetet,« siger Ida Margrethe Aagaard, der læser en kandidat i teologi.
LÆS OGSÅ: Ny fakultetsstruktur: »KU er blevet for stort til sin nuværende organisering«
KU’s nye fakulteter
• 8. oktober meddelte Københavns Universitet, at universitetsledelsen vil ændre fakultetsstrukturen.
• Det Teologiske og Det Humanistiske Fakultet skal lægges sammen til Humanistisk og Teologisk Fakultet. Det Juridiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal lægges sammen til Rets- og Samfundsvidenskabeligt Fakultet.
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet deles hver i to. KU vil fortsat have seks fakulteter.
• Fusionerne skal efter planen træde i kraft 1. januar 2028, opdelingerne 1. januar 2029.
• Planerne drøftes nu i bl.a. samarbejdsudvalg, akademiske råd og forskerkollegier. Universitetsledelsen træffer den endelige beslutning i januar 2027.
Idéen opstod kort efter, at universitetsledelsen 8. oktober havde meldt planerne ud. Fagrådet på Teologi holdt krisemøde og nedsatte en række udvalg. Et af dem skriver debatindlæg til Kristeligt Dagblad, og fredag holder fagrådet desuden stormøde.
»Vores teser skal fungere som et skriftligt og visuelt produkt, vi kan hænge op her ved hovedbygningen. En gimmick, men også med en vis seriøsitet,« siger Stine Askgaard Fredholm, der læser på tredje semester af kandidaten i teologi.
Ifølge rektor David Dreyer Lassen skal den nye struktur »sikre et universitet i balance«. I pressemeddelelsen begrunder han det med, at fakulteterne over de seneste 15 år har udviklet sig meget forskelligt i størrelse og kompleksitet.
Det argument køber de studerende ikke.
»Humanistisk og Teologisk Fakultet bliver jo det største fakultet. Så hvor er balancen?« siger Stine Askgaard Fredholm.
Københavns Universitet har siden grundlæggelsen i 1479 haft et særskilt fakultet for Teologi, men efter 549 års virke er det slut. Oveni mister Teologi med fusionen sin egen dekan:
»Teologi mister jo sin plads i ledelsen, fordi vi ikke har en teologisk dekan længere. Så er der jo noget ubalance der.«
For Ida Margrethe Aagaard handler det om, hvad man måler balancen i:
»Det er ubalanceret, at man får fire naturvidenskabelige fakulteter. Så kan det godt være, at kronerne og ørerne bliver mere balancerede. Men vi er også en institution med et samfundsformål.«
Efter omlægningen får KU to naturvidenskabelige og to sundhedsvidenskabelige fakulteter.
De studerendes kritik handler om to ting: hvordan beslutningen er blevet til, og hvad den kan betyde for faget.
Stine Askgaard Fredholm kalder høringen en »pseudohøring« og mener, at høringsperioden er for kort. Hun frygter især, at Teologi mister sit eget akademiske råd.
Reformationsdagen
• 31. oktober 1517 sendte Martin Luther sine 95 teser mod afladshandlen til ærkebiskoppen af Mainz. Ifølge traditionen slog han dem samme dag op på døren til Slotskirken i Wittenberg. Om det faktisk skete, er omdiskuteret blandt historikere.
• Teserne blev startskuddet til reformationen, som splittede den vestlige kirke.
• I Danmark blev reformationen gennemført i 1536 under Christian 3. Året efter blev Københavns Universitet genoprettet som et evangelisk-luthersk universitet.
• Lørdag 31. oktober 2026 er det 509 år siden, Luther fremsatte sine teser.
Kilde: lex.dk
»Hvis vi ikke har et selvstændigt teologisk akademisk råd, er vi ikke sikret repræsentation der, hvor der tages beslutninger. Og hvis vi ikke er med her, har vi ikke mulighed for at sikre den kritiske og faglige tilgang til teologi som forskningsfelt,« siger hun.
Selv om KU i pressemeddelelsen eksplicit afviser, at der er tale om en spareøvelse, ser Ida Margrethe Aagaard en økonomisk logik bag planerne:
»Det tyder på, at alt handler om økonomi, og det kan medføre, at faglighed ikke får lov at fylde. Vi frygter, at fusionen vil udvande teologien over tid, fordi vi er så lille et fagområde.«
De studerende har et konkret krav:
»Teologien skal nok overleve, hvis vi får de rette rammer på et institut. Garantien skulle være et selvstændigt akademisk råd og et selvstændigt studienævn,« siger Stine Askgaard Fredholm.
Som eksempel på det, de vil undgå, nævner de Aarhus Universitet. Her er teologi i dag en afdeling under Institut for Kultur og Samfund.
For Ida Margrethe Aagaard er det ikke kun et internt anliggende:
»Teologi skal være på universitetet og ikke i kirken. Det skal ikke være en konfessionel uddannelse, hvor man bliver undervist i at tro på den rigtige måde.«
Luther ville med sine teser også invitere til debat, påpeger medarrangør Christian Malund Jalk:
»Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren til Wittenberg Slotskirke for at kritisere den katolske kirkes fokus på økonomi og invitere til en akademisk diskussion af kirkelæren.«
Den invitation blev taget imod hurtigere, end de studerende havde regnet med. Deres teser landede nemlig direkte på prorektor Eva Hoffmanns bord.
Efter at have bevæget sig længere ind på universitetets område for at hænge flere plakater op faldt de i snak med en ansat, som inviterede dem indenfor. Der gik ikke mange minutter, før prorektor for forskning og innovation Eva Hoffmann inviterede de fire studerende ind til dialogkaffe serveret i Royal Copenhagen-krus.
LÆS OGSÅ: Studerende og ansatte kritiserer processen bag fusion af Sociologi og Antropologi
De studerende fortalte om deres frustration over den korte høringsfrist og deres bekymring for fagligheden. Eva Hoffmann garanterede, at fagligheden ikke vil blive berørt. Høringsfristen kunne hun dog ikke forlænge.
»Universitetets formål er uddannelse og viden, som prorektoren sagde. Men vi har ikke indtryk af, at det bliver taget alvorligt, når beslutningerne bliver truffet,« siger Ida Margrethe Aagaard.
Selve samtalen satte de dog pris på.
»Det var meget rart at sidde med hende og tale. Det er jo de her dialoger, vi ikke er blevet inviteret til,« siger Christian Malund Jalk.
For de studerende handler fusionen ikke kun om råd og ledelsesstrukturer, men også om kulturarv. Teologi var et af de fire fakulteter, Københavns Universitet blev grundlagt med i 1479.
»Det er så ærgerligt,« siger Stine Askgaard Fredholm. »Et kæmpe tab,« indskyder Christian Malund Jalk.
»Jeg tager del i en historie,« siger Stine Askgaard Fredholm. »Der er så meget større end mig selv og alle dem, der har gået på fakultetet før mig.«
Hun er selv med i et af fakultetets studentertidsskrifter og peger også på foreningslivet. Det binder studerende og forskere sammen på tværs af generationer, og hun frygter, at det mister sin forankring, hvis teologi bliver et institut på et stort fakultet.
Universitetsledelsen træffer først den endelige beslutning i januar 2027. Indtil da vil de studerende fortsætte deres protester, og de håber, at flere vil blande sig i debatten.
»Jeg håber, at det her kan blive et wake-up call for ledelsen: Hov, hvis vi bliver ved med at gøre det her, får vi flere og flere utilfredse studerende og ansatte,« siger Stine Askgaard Fredholm.
For Ida Margrethe Aagaard er det nu, de studerende har chancen:
»Hvis vi bare sidder passivt, får vi en beslutning trukket ned over hovedet, og så sker det bare. Vi har muligheden nu for at markere os og præge universitetets fremtid.«
Efter mødet med de studerende har Uniavisen været i kontakt med Eva Hoffmann, som i et skriftligt svar udtrykker stor forståelse de studerendes reaktioner:
»Når der foreslås organisatoriske ændringer omkring et fag, man er engageret i og identificerer sig stærkt med, er det naturligt at stille spørgsmål til konsekvenserne for faglighed, undervisning og studiemiljø. Derfor er det også vigtigt for os at høre, hvad det er der bekymrer og frustrerer dem. Samtidig er det vigtigt at understrege, at formålet med den akademiske reorganisering ikke er at svække teologi eller udvande fagets særlige profil.«
»Jeg fik indtrykket af nogle meget engagerede og velforberedte studerende, som brænder for deres fag og studiemiljø og ønsker det bedste for teologi, ikke kun dem selv men også fremtidige studerende. Mødet gav en vigtig indsigt i de bekymringer og spørgsmål, der fylder blandt de studerende lige nu. Det er vigtigt for os at lytte til de synspunkter og tage dem med i det videre arbejde. Samtidig fik jeg mulighed for at understrege, at der ikke er planer om faglige forringelser eller nedskæringer, og at der fortsat er stor opmærksomhed på at sikre en forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet,« skriver hun.
Tryk på pilen for at læse alle de nye 95 teser.
Hvad er teologi?
1. Teologi er et græsk ord, der betyder “ord/tale om Gud”, som i en dansk kontekst indebærer en undersøgelse af kristendommen og alle dens aspekter både i fortiden og i nutiden.
2. Teologi er en akademisk disciplin i egen ret, fordi den virkelighed, der undersøges, ikke kun vedrører det menneskelige, men også det guddommelige.
3. Teologi er ikke en præsteuddannelse, men en akademisk videnskab på universitetet.
4. Teologi er ikke bundet til en kristen konfession, men gransker kristendommen indefra.
5. Teologiens genstandsfelt er Gud og den kristne tro – og herunder menneskets forhold til Gud, verden og sig selv.
6. Virkeligheden består ikke kun af det immanente, men også af det transcendente.
7. Objektiv viden medfører en simplificering og kategorisering af verden, og bør ikke tilstræbes i fag, der vedrører menneskets eksistens.
8. Teologi beskæftiger sig med kristendommens og livets paradokser, og forsøger ikke at løse dem.
9. Beskæftigelsen med paradokser og livets store spørgsmål kræver langsom tænkning, læsning, nysgerrighed og åbenhed for at modvirke en ensidig og forfejlet forestilling om, hvad menneskelivet er.
10. Et begreb om Gud er ikke et homogent begreb, men er til fortsat diskussion og fortolkning.
11. Vi kan kun tale om Gud fra et menneskeligt perspektiv, men teologen tager Guds virkelighed alvorligt og sandt.
12. Mennesket er et religiøst væsen, og teologien beskæftiger sig med dette som sandt.
13. Teologi er ikke en deskriptiv videnskab, der studerer religion som et menneskeskabt fænomen, men forsøger at tage den kristne verden alvorlig.
14. Teologi er mere end studiet af religion og religiøse tekster og mennesker.
15. Teologi undersøger kristendommens egne spørgsmål om tro, sandhed, fortolkning og eksistens.
16. Der er forskel på teologi og humaniora. Humaniora undersøger menneskets forhold til verden, teologi spørger til menneskets forhold til Gud.
17. Teologi bidrager med afgørende perspektiver på, hvordan mennesket – individuelt og på samfundsniveau – forstår sin fortid, nutid og fremtid.
18. Teologi bidrager til universitetets faglige mangfoldighed. Teologiske erkendelsestraditioner supplerer historie, filosofi, religionsvidenskab og andre fag uden at være identiske med dem.
19. Kristendom har aldrig haft én forståelse og fortolkning – hverken på tværs af tid eller kultur.
20. Teologiens værdi kan ikke måles på antallet af studerende, størrelse eller kortsigtet økonomi.
21. Teologi er blandt de ældste universitetsstudier i Danmark, og Det Teologiske Fakultet er ét af de oprindelige fakulteter, da Københavns Universitet blev stiftet i 1479.
Hvad er teologiens discipliner?
22. Den teologiske uddannelse er mangfoldig. Teologistuderende beskæftiger sig med sprog, fortolkning, historie, filosofi, etik mm.
23. Teologiens discipliner er fortolkningsfag – og fortolkning tager udgangspunkt i menneskets forhold til sig selv, verden og Gud på en kritisk og videnskabelig måde.
24. Teologiens metode lader sig ikke bestemme entydigt, men beskæftiger sig koncentreret og tværdisciplinært med teologiens fag grundfæstet i metodepluralitet.
25. Teologiens metode(r) forudsætter ikke en personlig tro.
26. Teologiens fag er: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi og Praktisk Teologi.
27. På det teologiske studium skal alle opbygge kompetencer i latin, oldgræsk og bibelsk hebraisk. Dette bidrager til en dybdegående indsigt i kildelæsning i kirkehistorie, oversættelse af bibelske skrifter samt tidlige kristne bekendelser i dogmatik.
28. I sprogfagene opbygger vi kompetencer, som er med til at nuancere sproget, som er forudsat i eksegesefagene, hvor teologen oversætter, udlægger og fortolker Bibelens skrifter og reception. En solid faglighed som denne er betydningsfuld for samfundet og det enkelte individ, f.eks. nyoversættelsen af Bibelen, der udgives i 2036.
29. Eksegese betyder “at uddrage/udlægge”. I eksegesefagene nærlæses de bibelske skrifter med henblik på at forstå, hvilke fortolkningsmuligheder en tekst kan åbne for.
30. Det Gamle Testamentes Eksegese placerer kristendommen i sin jødiske kontekst, som den udspringer af. Dette fordrer en viden om samtidens jødedom og jødiske tekster, der udvider og udfordrer en kristen tolkning, samt understreger Det Gamle Testamentes betydning for kristne.
31. Det Nye Testamentes Eksegese undersøger de kristne teksters tidlige historie og reception fra forskellige perspektiver såsom historiske, filosofiske, ritualteoretiske, arkæologiske og intersektionelle.
32. Kirke- og Teologihistorie behandler blandt andet, hvordan kristendommen opstod, hvordan forskellige kirker udviklede sig, som de gjorde, og hvordan de definerede sig i forhold til andre kirkelige retninger og omverden.
33. Kirke- og Teologihistorie er et fag, der kritisk forholder sig til, hvordan en historie om kirken kan bedrives. For at gøre dette, er det afgørende at være bevidst om, hvilket perspektiv man studerer fortiden fra.
34. Kirke- og Teologihistorie behandler udviklingen af teologiske begreber og forestillinger gennem historien, hvorfor faget kræver en viden om andre teologiske fag såsom Eksegese, Dogmatik og Etik og Religionsfilosofi. Af samme grund bør den moderne kirkehistoriker have et tilstrækkeligt kendskab til teologiens discipliner.
35. Dogmatik er en disciplin, hvor man reflekterer kritisk og konstruktivt over den kristne tro – historisk og i dag.
36. Dogmatik beskæftiger sig f.eks med de kristne symboler (bekendelser) og deres indhold. F.eks. Treenighedens indbyrdes forhold og hvordan de teologiske traditioner hver især har opfattet denne kristne lære – og hvordan denne forstås i dag.
37. Dogmatik med Økumenisk Teologi bidrager med flerkirkelige og fælleskirkelige (økumeniske) perspektiver på kristendom, der understreger kirkens mangfoldighed.
38. Etik og Religionsfilosofi er to discipliner, der undersøger menneskets forhold til sig selv som et religiøst væsen ud fra et teologisk perspektiv på etik.
39. Etik og Religionsfilosofi stiller spørgsmål, som en empirisk metode ikke umiddelbart kan besvare.
40. Etik og Religionsfilosofi præsenterer en række teologiske, filosofiske, etiske og litterære perspektiver på menneskets eksistentielle forhold til sig selv, verden og Gud.
41. Praktisk Teologi er den del af teologien, der beskæftiger sig med, hvordan teologi omsættes og virker i praksis.
42. Genstandsfeltet i Praktisk Teologi er f.eks. liturgi, religionspædagogik, sjælesorg, mission, kirkeret, diakoni og homiletik.
43. Ovenstående viser teologiens mangfoldighed og store spændvidde, og betoner samtidigt, at teologi er en videnskab, der lægger vægt på kontinuitet mellem historiske skrifter og et nutidigt blik på disse tekster, og hvad de fortæller om Gud, verden og mennesket.
44. En teolog beskæftiger sig med, hvad teologer igennem historien har sagt og skrevet, ment og tænkt om Gud. Dette udfordres og undersøges ud fra et nutidigt blik.
45. Teologiens enhed forudsætter tværfaglige kundskaber inden for alle ovenstående discipliner.
Teologiens faglighed og dens betydning for Folkekirken
46. En forringelse af teologistudiet medfører en forringelse af fagligheden i Folkekirken.
47. Uddannelse af Folkekirkens præster er et særligt samfundsansvar, der kræver faglig tyngde og stabilitet.
48. Nedlæg §1a-ordningen (uddannelse for ikke-teologiske kandidater med henblik på præsteembedet). Den går på kompromis med det faglige udbytte i undervisningen.
49. Teologi er ikke en professionsuddannelse, men Det Teologiske Fakultet og Folkekirken har et frugtbart samarbejde.
50. Som selvstændige institutioner udfordrer Folkekirken og Det Teologiske Fakultet hinanden og bidrager med nødvendige korrektiver.
51. Præsteuddannelsen kræver en bred forskningsbaseret teologi. Fremtidens præster skal kunne fortolke tekster, forstå traditioner og forholde sig kvalificeret til etiske og eksistentielle spørgsmål.
52. Langt de fleste teologiske kandidater ansættes som præster i Folkekirken, og dette sikrer en høj faglighed blandt kirkens præster.
53. Præsten har en central rolle i menigheden og i samfundet, og en ureflekteret og ensidig tilgang til teologi og kristendom kan have meget negative konsekvenser.
54. Det er afgørende fortsat at sikre en spændvidde og teologisk mangfoldighed i Folkekirken og dette fordrer en forståelse af forskellige teologiske positioner.
Teologiens betydning for samfundet
55. Religion præger fortsat kultur, integration, etik og samfundskonflikter, hvorfor en kvalificeret akademisk faglighed er afgørende.
56. Teologi er en akademisk disciplin, der kritisk undersøger, hvordan teologi og kristendom tænkes sammen med politik – og f.eks. kritiserer en fundamentalistisk politisering af kristendom.
57. Historisk og sproglig fortolkning kan anfægte religiøse læsninger, der bruges til at legitimere homofobi, social kontrol eller diskrimination.
58. Teologi er en disciplin, der hele tiden udvider og udvikler sig. F.eks. bidrager et øko- teologisk perspektiv på de bibelske skrifter en mere skånsom og bæredygtig omgang med jorden. En feministisk og queer teologisk kritik belyser uligheder og diskriminerende tolkninger i kristendommens historie.
59. Kirken har været og er en magtfuld institution, hvilket nødvendiggør en indgående forståelse af dens udvikling frem til i dag.
60. Teologi bidrager med afgørende perspektiver på sårbare etiske emner såsom abort, organdonation og aktiv dødshjælp. Dvs. hvordan fortolkes et menneske og dets forhold til liv og død?
61. Teologisk viden bidrager til nuancerede samtaler vedrørende blandt andet etik, eksistentiel omsorg, religionsdialog og samfundsdebat.
62. Der er megen offentlige debat om, hvorvidt Danmark er et kristent land. En sådan diskussion understreger et indgående kendskab til kristendommens udvikling og prægning af Danmark – et kendskab, der kræver teologisk indsigt.
63. Teologisk (ud)dannelse giver redskaber til økumenisk samtale, interreligiøs dialog og møder mellem religiøse og sekulære miljøer.
64. Teologisk (ud)dannelse bidrager til et indgående kendskab til filosofi, historie, sprog og kultur – fagligheder, der belyser forskellige aspekter af, hvad det vil sige at være et menneske.
65. Vi lever i et multikulturelt og multireligiøst samfund. Den kristine tradition har af historiske årsager været dominerende i det danske samfund. I fremtiden bør vi kunne have en nuanceret og kvalificeret samtale om, hvilke værdier vi skal indrette vores samfund efter, hvilket kræver en reflekteret og kritisk tilgang til og viden om den tradition, vi står i.
66. Et stærkt teologisk miljø bidrager med at fastholde samtale og fællesskab på tværs af kirkelige og religiøse forskelle.
67. Teologi understreger en vigtig kulturel hukommelse. Kristne tekster og traditioner har formet dansk og europæisk kultur, kunst, sprog og samfundstænkning.
68. Teologi giver plads til eksistentielle spørgsmål. Tro, mening, skyld, håb, lidelse, kærlighed, liv og død fortjener vedvarende kritisk og videnskabelig undersøgelse.
69. Menneskets værdighed er mere end økonomisk nytte.
70. Indgående kendskab til teologiske discipliner modvirker en ensidig og fastlåst forestilling om kristendommens væsen, der kan bruges som politisk våben.
Det teologiske studiemiljø
71. Teologi er ét stort kollegialt fællesskab, hvor forskere og studerende beskæftiger sig med det samme tekstmateriale og genstande.
72. Fysisk nærhed forbinder studerende og undervisere. Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet har pt. et miljø, hvor undervisere og studerende gør brug af den viden og de spørgsmål, vi har på tværs. Et såkaldt åben-dør-miljø som bidrager positivt til vores faglighed.
73. Den teologiske uddannelse på Københavns Universitet har ry for at have ét af de bedste studiemiljøer. Dette understreger de studerendes sammenholdskraft til trods for teologiske uenigheder, kirkelige forskelle og personlige holdninger.
74. Det nære studiemiljø skaber møder på tværs af kirkelige retninger, faglige interesser og studietrin.
75. Et studiemiljø kan ikke uden videre flyttes. Fællesskab og traditioner opbygges over tid.
76. Flytningen af Det Teologiske Fakultet fra Købmagergade har sat studiemiljøet under pres. Omtrent syv år efter flytningen er det væsentligt at beskytte og videreudvikle det fællesskab, der siden er blevet opbygget.
77. Fakultetsændringer kræver konkrete garantier. Københavns Universitet bør redegøre for konsekvenserne for akademisk råd, studienævn, uddannelsesbeslutninger og forskningsprioriteringer, før ændringer gennemføres.
78. Teologi lever også på gangene, hvor uformelle og spontane samtaler bidrager til teologisk dannelse.
79. Studenterforeninger kræver plads. Foreningernes møder, debatarrangementer og aktiviteter forudsætter tilgængelige lokaler og rum til selvorganiseret studieliv.
80. Teologi har brug for en direkte akademisk stemme. Et selvstændigt akademisk råd giver teologien en tydelig plads i fakultetets akademiske drøftelser.
81. Studienævnets faglige forankring skal beskyttes. Beslutninger om teologiuddannelsens indhold og kvalitet skal fortsat træffes med direkte medvirken af studerende og ansatte.
82. Medbestemmelse skal være reel – ikke kun formel. Repræsentation i en større fakultetsstruktur er utilstrækkelig, hvis teologiens stemme i praksis svækkes.
83. Et selvstændigt fakultet giver teologi en synlig stemme. Fakultetsstatus understøtter teologiens institutionelle plads.
84. Det teologiske studium er småt, og det fordrer, at studerende hjælper hinanden og bidrager til både det faglige og sociale miljø.
Teologiens institutionelle selvstændighed
85. Teologiens fortsatte eksistens som fakultet har betydning for bevarelsen af dens faglige styrke og indflydelse.
86. Faglig selvstændighed kræver institutionel indflydelse. Teologien skal kunne præge sine egne forskningsspørgsmål, uddannelser og langsigtede prioriteringer – også efter en eventuel sammenlægning. Derfor er det afgørende, at teologi har sit eget akademiske råd.
87. En sammenlægning må ikke blive en gradvis faglig udvanding. At bevare teologistudiets navn er ikke nok, hvis forskningsmiljø, fagudbud eller indflydelse samtidig svækkes.
88. Tværfaglighed forudsætter stærke fagligheder. Samarbejde med humaniora og andre videnskaber må ikke koste teologiens metode(r), faglige identitet eller egne prioriteringer.
89. Teologisk forskning kræver kontinuitet. Specialiserede sprog-, tekst- og fortolkningskompetencer skal vedligeholdes gennem forskning, undervisning og forskerrekruttering.
90. Folkekirkens særlige stilling kalder på institutionel omtanke. Grundlovens § 4 (“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”) kræver ikke et selvstændigt teologisk fakultet. Men når Københavns Universitet uddanner kommende præster, bør man spørge, om tab af fakultetsstatus kan svække denne opgaves prioritet og forankring.
91. Et sekulært og mangfoldigt samfund har brug for selvstændig, kritisk og dialogsøgende teologisk forskning.
92. Religionens magt skal kunne kritiseres uafhængigt. Et universitet skal kunne undersøge religiøse autoriteter uden at være bundet af kirkens eller andre religiøse institutioners interesser.
93. Gentagne omstillinger har en omkostning. Tid brugt på strukturændringer er tid, der ikke bruges på undervisning, forskning, foreningsliv og faglig udvikling.
94. Beslutningen om at fusionere Det Teologiske Fakultet med Det Humanistiske Fakultet vidner om, at ledelsen har manglende forståelse for, hvad teologisk faglighed egentlig er – og at man ikke kan rykke rundt med akademiske discipliner ud fra kvantitative og økonomiske regneark uden at det har konsekvenser for den akademiske faglighed.
95. Det Teologiske Fakultet bør ikke fusioneres med Det Humanistiske Fakultet. Det vil føre til forringelse af den teologiske faglighed – en faglighed, der har berettigelse som en akademisk disciplin i egen ret og med eget fakultet.