Studerende og ansatte kritiserer processen bag fusion af Sociologi og Antropologi

Hvad sker der med studienævnene? Kan de studerende stadig kalde sig antropologer og sociologer, når de er færdige? Er der tale om en spareøvelse? Og hvorfor blev de studerende først orienteret, da beslutningen allerede var truffet?

Spørgsmålene kom ét efter ét, da studenterrepræsentanter fra Sociologi og Antropologi 29. april mødtes med prodekanen for uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Signe Allerup Vangkilde, og ledelserne fra de to institutter for at tale om den planlagte sammenlægning af Sociologisk Institut og Institut for Antropologi.

Knap to uger forinden blev det meldt ud, at fakultetet vil samle de to institutter i ét senest midt i 2027. Ifølge fakultetet skal sammenlægningen give forskere bedre mulighed for at fokusere på forskning og undervisning.

Fakultetet begrunder blandt andet beslutningen med, at Sociologi og Antropologi er blandt de mindste institutter på Københavns Universitet, men skal løfte de samme organisatoriske og administrative opgaver som langt større institutter. Det tager ifølge fakultetet tid fra det faglige arbejde.

På mødet gentog Signe Allerup Vangkilde flere gange, at uddannelserne ikke skal lægges sammen.

»Man bliver stadig sociolog eller antropolog,« sagde hun og understregede, at de studerende fortsat vil være indskrevet på de uddannelser, de har søgt ind på.

Hun sagde også, at der ikke aktuelt er lagt op til at ændre studienævnene. Men netop ordet aktuelt er centralt for de studerende. For selv om ledelsen forsikrer om, at uddannelserne fortsætter, og at fagene bevarer deres egen identitet, er flere studerende bekymrede for, om løfterne også holder på længere sigt.

Lettere panikstemning

Ifølge Line Heilskov Kristensen, der sidder i Studienævnet for Antropologi, var den første reaktion blandt de studerende præget af forvirring.

Hun fortæller, at nyheden først blev delt som screenshots i fagrådets Messenger-tråd og derefter i årgangschats. Mange nåede ifølge hende ikke længere end overskriften, før bekymringerne begyndte at melde sig:

»Da nyheden først kom ud, var der lidt panikstemning. Jeg tror ikke, folk helt vidste, hvad det gik ud på,« siger hun.

Siden har de studerende på Antropologi haft møde med institutledelsen, og det har ifølge Line Heilskov Kristensen ryddet nogle misforståelser af vejen. Hun siger, at hun godt kan følge argumentet om, at to små institutter kan stå stærkere sammen, og at der også kan være sociale gevinster ved, at de to studiemiljøer kommer tættere på hinanden.

Sociologi og Antropologi deler allerede det sociale område Katten på CSS, hvor studerende spiser frokost og holder arrangementer. Men for Line Heilskov Kristensen er det afgørende, at et tættere fællesskab ikke betyder, at fagene mister deres selvstændighed.

»Hvis det, vi får at vide, er det, der kommer til at ske, er jeg ikke bekymret. Men det kræver, at Sociologi og Antropologi bliver ved med at være to forskellige studieretninger,« siger hun.

Et af de afgørende spørgsmål er studienævnene.

»Det vigtigste for os er, at fagene fortsætter som selvstændige fag og allerhelst med hvert sit studienævn,« siger hun.

Ifølge hende handler bekymringen blandt antropologistuderende ikke om modstand mod Sociologi, men om frygten for, hvad en administrativ beslutning kan komme til at betyde for fagligheden på længere sigt.

»Jeg tror især, mange har brug for at blive forsikret om, at det ikke kommer til at påvirke, hvad man kan kalde sig, når man er færdig. Forsvinder ens faglighed? Stopper der med at være noget, der hedder Antropologi på KU? Det er nok den største frygt,« siger hun.

Mødet gav afklaring. Men ikke ro

Christian Krarup, der læser sociologi og sidder i Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, var med til at arrangere mødet mellem de studerende og ledelsen.

Han siger, at mødet gav de studerende flere svar på, hvad sammenlægningen umiddelbart indebærer.

»Efter mødet var vi mere klare på, hvad der er i spil, og hvilke ting vi skal handle på. Men vi blev også mere opmærksomme på, hvilke bekymringer der skal tages alvorligt,« siger han.

Ligesom Line Heilskov Kristensen ser Christian Krarup ikke nødvendigvis sammenlægningen som en dårlig idé. Han siger, at et større institut kan give mere gennemslagskraft og skabe bedre muligheder for at understøtte både faglige og sociale miljøer.

Men han peger på, at de studerende har brug for mere end mundtlige forsikringer.

»Der er nogle løfter, som er meget vigtige for os som studerende. Dem skal vi være sikre på ikke kun holder om et år, men også om fire,« siger han.

Han nævner studienævn, økonomi og faglig identitet som områder, hvor de studerende ønsker klare rammer for den videre proces.

»Jeg kan godt se idéen bag sammenlægningen, og at der kan komme gode ting ud af den. Men der er også mange glidebaner, hvor man kan ende med at underminere ting, vi er rigtig glade for ved vores studier,« siger han.

De studerende fra Sociologi og Antropologi arbejder nu på et fælles papir, hvor de vil formulere deres bekymringer og ønsker til den videre proces.

»Folk er målløse over, at det er sådan, man gør«

Også blandt medarbejderrepræsentanter er det først og fremmest processen, der møder kritik.

Jonas Toubøl er lektor på Sociologisk Institut, VIP-tillidsrepræsentant på instituttet, fællestillidsrepræsentant på fakultetet og næstforperson i fakultetets samarbejdsudvalg.

Han siger, at der endnu er for mange ubesvarede spørgsmål til, at han kan vurdere, hvad sammenlægningen samlet set vil betyde for medarbejdere og fagmiljøer.

Men beslutningsprocessen har ifølge Jonas Toubøl allerede sat sine spor blandt medarbejderne. De blev orienteret kort før offentliggørelsen, men beslutningen havde ikke været til drøftelse i samarbejdsudvalget.

»Det, jeg kan se blandt mine kolleger, er en ret klar chokreaktion. Folk er målløse over, at det er sådan, man gør,« siger han.

For Jonas Toubøl vækker processen en bredere bekymring om ledelseskulturen på fakultetet.

»Vi troede egentlig, at fakultetet havde bevæget sig væk fra en ledelseskultur, hvor beslutninger bliver truffet i et lukket rum og sendt ud bagefter,« siger tillidsrepræsentanten.

Jonas Toubøl understreger, at han ikke oplever sine kolleger som principielt afvisende over for forandringer. Tværtimod siger han, at mange godt kan se, at små institutter kan have organisatoriske udfordringer, som skal løses.

Det, han savner, er et tydeligere beslutningsgrundlag.

Fakultetet begrunder blandt andet sammenlægningen med, at den skal frigøre tid fra administrative og organisatoriske opgaver. Men ifølge Jonas Toubøl har medarbejderrepræsentanterne ikke fået fremlagt konkrete beregninger, der viser, hvor meget tid eller hvor mange ressourcer, der forventes frigjort.

»Jeg vil gerne kunne forklare mine kolleger, hvorfor beslutningen giver mening. Men det er svært, når argumentationen er så uklar. Og når vi spørger efter beregninger af, hvad der faktisk bliver frigivet af tid og lønmidler, har vi ikke fået dem fremlagt,« siger Jonas Toubøl.

Han nævner også, at sammenlægningen af de to institutter skal foregå samtidig med, at fakultetet forbereder flytningen til Søndre Campus. Det gør det ifølge ham endnu vigtigere at have et klart billede af risici, blandt andet for det psykiske arbejdsmiljø.

Økonomi, ansættelser og faglige normer

For medarbejderne handler bekymringerne især om økonomi, faglig repræsentation og om, hvordan forskellige faglige traditioner skal rummes i ét institut. Antropologi og Sociologi har blandt andet forskellige publiceringskulturer, og det kan ifølge Jonas Toubøl få betydning for ansættelser, forfremmelser og faglige vurderinger.

»Det er reelle bekymringer,« siger tillidsrepræsentanten.

Samtidig understreger han, at den kommende proces også rummer muligheder, hvis medarbejderne får reel indflydelse på det nye institut.

»Jeg er glad for, at dekanen nu lægger op til, at medarbejderne selv skal være med til at definere det nye institut. Det kan skabe engagement til at lave noget bedre,« siger han.

Men udgangspunktet er vanskeligt.

»Hvis vi ikke har tillid, er det svært at lave gode ting sammen. Og lige nu efter den her proces er tilliden til fakultetsledelsen og dekanen nok ikke så stor,« siger han.

Dekan: Dialogen skal tages direkte

Dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Vibeke Koushede, har ikke ønsket at stille op til interview med Uniavisen. I en mail skriver hun, at hun grundlæggende mener, at dialogen skal tages direkte med de medarbejdere og studerende, sagen vedrører, og ikke i pressen.

Hun skriver, at hun allerede har været på begge institutter »ad et par omgange«, og at der venter en længere proces, hvor medarbejdere og studerende skal inddrages i, hvordan det nye institut skal se ud.

Jeg har besluttet at starte processen, netop for at de to fagmiljøer kan blive ved med at udvikle sig

Vibeke Koushede, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

»Jeg har lovet, at jeg altid gerne stiller op – det mener jeg er den bedste vej frem i forhold til at sikre en konstruktiv proces,« skriver hun.

I samme mail skriver Vibeke Koushede, at både Sociologisk Institut og Institut for Antropologi er internationalt anerkendte fagmiljøer, og at det også skal være tilfældet fremover.

»Jeg ved, at en sammenlægning er en stor forandring, men jeg har besluttet at starte processen, netop for at de to fagmiljøer kan blive ved med at udvikle sig,« skriver hun.

I sit skriftlige svar gentager hun begrundelsen for sammenlægningen, nemlig at Sociologi og Antropologi er de mindste institutter på Københavns Universitet, og at få personer derfor skal løfte de samme organisatoriske og administrative opgaver som langt større institutter.

»Det lægger en uforholdsmæssig stor administrativ byrde på ansatte og ledere på de to institutter. Derfor indledes nu en proces med at skabe en ny organisatorisk ramme, der skal give forskere og undervisere bedre muligheder for at fokusere på det, de er bedst til,« skriver hun.

Ifølge Vibeke Koushede indebærer forandringerne ingen økonomiske besparelser, og begge fags identitet og faglige profil skal stå tydeligt i det nye institut.

Til de studerende skriver hun:

»Jeres uddannelser fortsætter. Det er ikke hensigten, at nye rammer skal ændre på uddannelserne. Og vi vil gerne inddrage jer; bl.a. når det nye instituts navn og identitet skal fastlægges, og når instituttets kommende fysiske rammer på Søndre Campus skal indrettes.«