Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
STUDIEMILJØ - Prorektor for uddannelse Lykke Friis kvitterer for konstruktivt indlæg om kandidatstuderendes studiemiljø, som også har rektoratets fokus i den nye studiemiljøplan.
Når man begiver sig ud på en rejse, så oplever man noget. Og jeg er helt enig med formand for det teologiske fagråd Anders Martin Lauritsen, når han skriver, at kandidatstuderende mange steder står i skyggen af bachelorstuderende, når det gælder studiemiljø.
LÆS: De glemte kandidatstuderende
Det gør sig ikke mindst gældende i forhold til introforløb og socialt studiemiljø.
Det har også været et gennemgående input på den fakultetsrunde, jeg er i gang med på invitation af Studenterrådet: Der er et behov for at gøre meget mere ud af kandidatstudiemiljøet. Hvorfor det er nødvendigt, redegør Anders på fornem vis for i sit konstruktive indlæg.
Temaet kandidatstudiemiljø, som også blev rejst på rektoratets seneste møde med de studenterpolitiske organisationer, kommer derfor til at indgå i den studiemiljøplan, som vi arbejder på i skrivende stund.
uni-avis@adm.ku.dk