Nyt samråd: Bangladesh-sagen vokser for Egelund

Sagen om de mange bangladeshiske studerende, der i de senere år er blevet optaget på landets universiteter, har udviklet sig til en regulær pine for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Og tirsdag 16. september skulle hun endnu engang grilles i et samråd – denne gang flankeret af sin socialdemokratiske regeringspartner, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

LÆS OGSÅ: Minister i samråd om studerende fra Bangladesh: Massivt ansøgerpres og svag faglighed

Aftenen inden tirsdagens samråd sprang der en mindre bombe i universitetsverdenen, da bestyrelsesformand på Roskilde Universitet (RUC), Carsten Toft Boesen, meddelte, at han ville træde tilbage. Det skete efter en samtale samme dag med Christina Egelund.

Alvorsnakken var kommet i stand, efter statsminister Mette Frederiksen (S) i weekenden talte dunder mod RUC’s håndtering af de seneste års stigende antal ansøgere fra Bangladesh. RUC er et af de universiteter som har optaget flest fra Bangladesh.

Via aktindsigter har Berlingske kunnet afsløre, at de mange studerende fra tredjelande var en måde for RUC at sikre økonomien, fordi de selv skal betale for deres uddannelse. Det medførte, at knap hver sjette nye kandidatstuderende på RUC i 2024 var fra Bangladesh.

Samtidig med bestyrelsesformandens opsigelse lukker RUC kandidatuddannelsen Business Administration and Leadership, hvor tilstrømningen har været størst. Kun nuværende studerende eller studerende med retskrav får lov til at færdiggøre uddannelsen.

Ifølge rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, er beslutningen et drastisk, men nødvendigt skridt for at skabe ro og »bidrage konstruktivt til løsningen af et problem, hele sektoren står med,« har hun ytret i en pressemeddelelse.

Regeringens fire knapper

Antallet af bangladeshiske studerende på danske kandidatuddannelser er 20-doblet siden 2018, og de udgør nu omkring 13 procent af alle internationale kandidatstuderende.

Med et studievisum får de unge fra tredjelande ikke kun adgang til undervisning, men også ret til at arbejde 90 timer om måneden i Danmark – og fuldtid i sommerferien. En medfølgende ægtefælle kan derudover arbejde uden begrænsninger. Det har fået kritikere til at advare om, at studievisa reelt bruges som bagdør til det danske arbejdsmarked.

Flere undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har samtidig vist, at studerende fra Bangladesh i langt mindre grad end andre internationale studerende gennemfører deres uddannelser, ligesom de danske universiteter har rapporteret om faglige udfordringer blandt de optagne fra det sydasiatiske land.

På tirsdagens samråd forlangte især Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne svar fra Christina Egelund på, hvad regeringen vil gøre.

Ministeren forklarede igen, at regeringen har i sinde at lukke den nuværende kattelem for den store tilstrømning af studerende.

Regeringen vil, ifølge ministeren skrue på fire knapper:

• Undersøge om de nuværende regler, der gør det muligt at tage sin ægtefælle (som kan arbejde fuldtid) med på en studietilladelse, skal ændres.
• Se på, om betalingen for uddannelserne skal øges. På det seneste samråd kom det frem, at priserne for danske universitetsuddannelser generelt er lave sammenlignet med andre EU-lande.
• Skærpe adgangskrav til kandidatuddannelserne og gøre det nemmere for universiteterne at opfange snyd med eksamenspapirer, så man sikrer, at udenlandske studerende har de nødvendige faglige forudsætninger.
• Stramme kontrollen med studieaktivitet, så studerende fra tredjelande, som ikke er aktive på studiet, kan udskrives af uddannelsen. Derved vil de udenlandske studerende miste deres opholdstilladelse i Danmark.

Langt optræk til undersøgelse

Oppositionspolitikerne borede flere gange i, hvornår Christina Egelund var blevet bekendt med den store stigning i antallet af studerende især fra Bangladesh.

Flere universiteter – heriblandt KU – spurgte nemlig for år tilbage Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til råds om, hvordan de skulle håndtere det stærkt øgede ansøgertal.

Ministeren forklarede på samrådet, at hun blev bekendt med sagen i marts, og at hun 3. april satte gang i en undersøgelse, der skulle klarlægge problemets omfang på de otte danske universiteter.

Selve undersøgelsen, som bestod af seks hovedspørgsmål, blev dog først sendt ud til universiteterne i juni.

Flere af oppositionspolitikerne var ved samrådets afslutning dog ikke tilfreds med ministerens forklaringer, og truede derfor også med et muligt tredje samråd.