Hvad er forskellen på et stillerum og en studenterpræst?

Debatten om stillerum fylder meget i Uniavisens spalter for tiden. Nu har universitetsledelsen besluttet at lukke stillerummene, fordi man »ikke vil have lokaler, der alene er til bøn eller til religiøs aktivitet«.

Men det er en hyklerisk beslutning, hvis universitetet ikke samtidig jager studenterpræsterne på døren.

LÆS OGSÅ: Prorektor efter lukning af stillerum: Vi er ikke lykkedes med at gøre dem til et sted for alle

Nej til »religiøs aktivitet«, ja til kristen sjælesorg

På KU er der fem studenterpræster, et for hvert fakultet. De har hver deres lokale, som studerende kan møde op i for at modtage »gratis og fortrolig rådgivning, vejledning og individuel hjælp til alle studerende på KU i forhold til personlige, studierelaterede, sociale og eksistentielle/religiøse spørgsmål«.

Alle studenterpræsterne gør det helt sikkert godt. Men hvorfor vil KU lægge ramme til, at man kan spørge lige netop den kristne Gud til råds om disse spørgsmål gennem studenterpræsterne?

Hvis jeg har personlige, studierelaterede eller sociale problemer, er det da ikke en præst, jeg har brug for. Det er et godt studiemiljø, nogle gode studiekammerater og nogle undervisere, der gerne vil lytte til mig. Og det tror jeg faktisk, gælder for langt størstedelen af KU’s studerende.

Hvis man virkelig vil »favne et bredere udsnit af studerende, end det er tilfældet i dag«, som ledelsen skriver, burde man helt undlade at binde sådan et vejledningstilbud op på religion.

Jeg har ikke noget imod, at der er studenterpræster på universitetet. Så længe KU bare er konsekvente

Hvad tror ledelsen egentlig, en præst laver?

Jeg har ikke noget imod, at der er studenterpræster på universitetet. Så længe KU bare er konsekvente i, hvem det stiller lokaler til rådighed for – og åbne om, at kriteriet ikke har noget at gøre med religiøs eller ikke religiøs aktivitet.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Jeg har svært ved at se, hvilket konkret formål det tjener at lukke stillerummene

Lige nu er universitetet hverken konsekvente i eller åbne om deres reelle bevæggrunde, når de siger, at man lukker stillerummene for at undgå rum, der alene bruges til religiøs aktivitet. I hvert fald ved jeg virkelig ikke, hvad universitetsledelsen tror, en præst laver, hvis det ikke i rimelig vidt omfang kan betegnes som netop dét.

For mig at se må den naturlige konsekvens af, at man ikke vil have rum, hvor muslimske studerende kan bede på universitetet, være, at der heller ikke skal være rum, hvor man kan få kristen sjælesorg af en præst. Ellers er det bare en hyklerisk beslutning.