Mens sneen lige nu fyger hjemme i København, sidder jeg og bunder min sidste aperitivo på en livlig plads omgivet af røde og orange bygninger i Bologna, byen der har sit kælenavn, ‘La Grassa’ (den fede), efter sit kalorietætte køkken.

Siden september har jeg befundet mig i den rødglødende norditalienske universitetsby, hvor jeg har været på udveksling i et semester som en del af min bacheloruddannelse i sociologi.

Jeg har haft inspirerende fag om æstetik og semiotik i lokaler med prægtige loftsmalerier – hvis undervisningen da ikke var aflyst på grund af store propalæstinensiske demonstrationer. Jeg har siddet på både plastikstole og kirkeagtige bænke til forelæsninger, og jeg har haft det som en fisk i vandet sammen med udvekslingsstuderende fra hele verden.

Hvis du også overvejer at søge udveksling, men tøver, fordi pengene er små, går den her artikel ud til dig. Mit udvekslingseventyr har kun kostet 7.000 kroner og et SU-lån på 10.000 kroner oven i min SU og Erasmuslegatet fra KU.

Lejlighed og lån

Før jeg deler mit budget med læseren, tillader jeg mig at dele nogle praktiske overvejelser.

Inden fløjten lyder eller flyet letter, skal du vide, hvor du skal bo, når du kommer frem. Mulighederne er flere og spænder ofte fra kollegieværelser og studieboliger til bofællesskaber.

Selv deler jeg en lejlighed med tre medstuderende fra min årgang, som vi fik efter et tip fra en ældre studerende, der tidligere havde været i Bologna på udveksling.

Man har sjældent den store valgfrihed, når det kommer til bolig, men må tage, hvad der byder sig. Jeg vil sige, at sharing is caring, både hvad angår boligtip og uforudsete varmeregninger – alt er billigere i en deleøkonomi.

Jeg kender folk her, der betaler 9.000 kroner for et kollegieværelse og andre, der bor i bofællesskab lidt uden for bymuren til en mindre husleje end vores.

Mine roomies og jeg giver hver knap 6.000 kroner om måneden for at bo i vores femværelseslejlighed, og min husleje går derfor stort set op med min SU. Der sniger sig altid ekstraudgifter ind, så for at få råd til både depositum og udlejningsgebyrer, tog jeg et SU-lån på 10.000 kroner i sommer.

Legater – de lette og de svære

Rejser du inden for EU, er du automatisk berettiget til et Erasmuslegat, og hvis du ovenikøbet rejser grønt, får du et større rejselegat end hvis du rejser sort.

Erasmuslegatets størrelse udregnes efter opholdets varighed. Du får udbetalt 70 procent af beløbet i begyndelsen, mens de resterende 30 procent tikker ind efter opholdet. Jeg fik omkring 16.000 kroner udbetalt i begyndelsen af min fem måneder lange udveksling.

Har man, som jeg, ikke nogen nævneværdig opsparing at tære på, kan jeg anbefale, at man går efter en udvekslingsplads i EU.

Der kan være mange gode grunde til at lade sig drage af fjernere horisonter, men vær opmærksom på, at prisen bliver derefter.

Selvfølgelig kan man søge legater, og jo flere du søger, jo større er chancen for succes. Du skal du bare være forberedt på, at selvom det ikke koster penge at søge, betaler du som regel med din tid – det kan være en ret møjsommelig proces.

Find legater, hvor du passer på profilen. Jeg købte mig adgang til en speciallavet oversigt for 240 kroner, fordi det ellers var for uoverskueligt.

Du skal være klar med et budget for hele opholdet, der tydeligt afspejler dine økonomiske behov (ofte med kildehenvisninger). Du skal skrive en motiveret ansøgning – og her kommer du ikke langt med chatGPT, for standardiserede ansøgninger bliver frasorteret til fordel for skræddersyede ansøgninger målrettet fondene. Og så skal du selvfølgelig være klar med diverse relevante dokumenter.

Nå ja, og så har du væsentlige lavere odds for succes som bachelorstuderende end som kandidatstuderende.

Det kan derfor være en god idé at overveje, at tid også er penge, og måske er den tid, det faktisk kræver at søge legater, bedre givet ud på at tage et par ekstra vagter på arbejdet.

Jeg søgte selv en håndfuld legater, men uden held. Så ud over en tæt oppakning drog jeg derfor til Bologna udelukkende med et Erasmuslegat, en lille opsparing på 7.000 kroner og et stort håb om, at pengene ville række.

Læg et budget – og så læg et nyt

Vel ankommet til din nye by er tiden inde til at vise, hvor god du er til at administrere dine penge.

Jeg har aldrig været nogen budgethaj, men jeg forsøgte alligevel, og i begyndelsen af semesteret udfærdigede jeg et groft skitseret budget, der gav mig et månedligt råderum på 3.500 kroner. Sådan kunne jeg lave en lille opsparing til mindre udflugter eller uforudsete ekstraudgifter, tænkte jeg.

Det var optimistisk. I en ny hverdag i en ny by er det utrolig svært at forudsige, hvad tingene koster, og hvad du vil bruge penge på. Og jeg har måttet sande, at jeg i virkeligheden har haft et forbrug på cirka 4.500 kroner om måneden.

Forbruget på dagligvarer holdes nede af en fælles madordning i vores bofællesskab, hvor vi laver mad sammen fire dage om ugen.

Café- og restaurantbesøg er selvsagt ekstra attraktive i Italien, hvor priserne er meget lavere end i København. I Bologna kan man flotte sig og købe en flaske vin til bordet uden at det svider meget mere end at købe en stor flat white to go i København.

Jeg har selvfølgelig brugt flere penge på at spise ude end jeg plejer. Men for mig at se giver det mening at prioritere »sociale udgifter«, når man er omplantet til et nyt miljø.

For det kan godt være, at udveksling er en stor oplevelse i sig selv, men den bliver kun større af at blive delt med nye venner. Også selvom det betyder, at jeg har måttet balancere det med flere portioner pasta med pesto hjemme i lejligheden.

Jeg har ikke brugt så meget som en krone på studiebøger, fordi hele pensum findes online.

Det har også gavnet mit budget, at italienerne tager studierabatter på kulturtilbud seriøst, og at jeg ikke har brugt så meget som en krone på studiebøger, fordi hele pensum findes online.

Hvis man gerne vil træne, når man er på udveksling, er det selvfølgelig en ekstra udgift. Man kan med fordel undersøge de tilbud, der måtte være via uni, som svarer til KU’s studenteridræt. Og ellers koster det jo heldigvis ikke noget at pakke løbeskoene.

Som det fremgår af mit budget, måtte jeg opgive min drøm om at tage flere afstikkere rundt i landet, fordi pengene simpelthen ikke rakte til rejser.

Men hvis det overhovedet er muligt at spare mere op, vil jeg klart anbefale, at man reserverer penge til at komme lidt rundt i det land, man besøger.

Undgå at komme hjem bankerot

Selvom det kan være berusende at være på udveksling, venter virkeligheden jo også derhjemme. Jeg kan selvfølgelig ikke anbefale, at man går i minus, når man er væk, for før man aner det, er semesteret slut, og man er tilbage på dansk jord.

Derfor er det smart at overveje sine muligheder for at supplere indtægten via arbejde – både undervejs og efter opholdet.

Udveksling sætter ikke kun dit sociale liv på pause, men nok også dit arbejdsliv. Det er svært at fjernvaretage et lærervikar- eller serveringsjob, men måske er du heldig at have et job, hvor du fortsat kan løse nogle opgaver på afstand. Og hvis du står og skal finde nyt arbejde, når du kommer hjem, skal du måske også sikre dig et lille råderum til overgangsperioden.

Med mit budget og økonomiske udgangspunkt regner jeg med at gå i nul. Realiteten er, at livet som studerende er dyrt. Også – eller måske især – når det leves på tværs af landegrænser.

Jeg er jo heldigvis også taget afsted for at studere og ikke (kun) for at svælge i billige spritz i solnedgangen.