Uniavisen reducerer studerendes boligproblemer til et individuelt anliggende

Jeg kan tydeligt huske den første gang, jeg var til generalforsamling i min andelsforening. Jeg var kun 22 år gammel og havde netop overtaget min mors gamle andelslejlighed, der ligger provokerende godt placeret midt mellem Søerne, Botanisk Have og det gamle kommunehospital, hvor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet hører til lidt endnu.

Hvis du tænker, at jeg er heldig, har du ret. Efter generalforsamlingen steg priserne på lejlighederne med 80 procent. Vi havde besluttet at skifte fra en offentlig prisvurdering til en valuarvurdering – og vupti, så havde jeg ikke bare fået foræret et hjem, men var også blevet 700.000 kroner rigere.

Det københavnske boligmarked er til at blive vanvittig af. Det erfarede jeg dén aften til min første generalforsamling. Vanvittig, fordi nogle – som jeg – kan akkumulere enorme formueforøgelser uden at røre en finger, mens andre, der bare ikke har haft heldet på deres side, må finde sig i et cirkus af et lejeboligmarked med absurde depositumudbetalinger, høje huslejer og korte lejekontrakter.

LÆS OGSÅ: På boligjagt omkring studiestart? Sådan øger du dine chancer

Et tip er hermed videregivet til Uniavisen om at undgå at agere blåøjet pennefører for lejeboligportaler i fremtiden

Nej, boligbekymringer har aldrig været noget, jeg skulle kæmpe med. Igennem hele min studietid har jeg kunne hvile trygt i visheden om, at der har været styr på boligsituationen.

Sådan kunne min historie lyde, hvis den var med i Uniavisens nye artikelserie ’Min studiebolig’. Her undersøger Uniavisen, hvordan forskellige KU-studerende bor, imens der deles flittigt ud af tips og råd til, hvordan andre studerende, der måske stadig mangler en fast bopæl, kan optimere deres boligsøgning. Men selvom anbefalingerne kommer fra et sympatisk sted, hjælper de næppe det store i realiteten.

LÆS OGSÅ: Tagterrasse, tomatplanter og ‘tiny living’ ved søerne: Sådan bor Serena

Gode råd og underholdende historier løser ikke studerendes boligudfordringer

Velmenende råd til studerende om at søge »uden for centrum«, slå deres boligsøgning »sammen med andre« og at reagere »hurtigt« kommer næppe til at ændre på de systemiske uligheder, som gør, at nogle kan gå igennem studietiden uden boligbekymringer, mens andre må leve en nomadetilværelse med korttidsudlejninger og konstant usikkerhed.

Dét perspektiv er desværre fuldstændig fraværende i Uniavisens artikelserie, der reducerer studerendes boligproblemer til et individuelt anliggende. Fokus er her på, hvordan den enkelte kan »øge« sine chancer for at finde en bolig frem for at gøre læseren klogere på, hvad der er de strukturelle årsager til boligkrisen.

Allermest absurd bliver det, når Uniavisen interviewer BoligPortals direktør, Anders Hyldborg, der – måske ikke så overraskende – anbefaler studerende at tilmelde sig en boligagent. Den kære direktør glemmer dog her at sige, at BoligPortals egen boligagent (lige som så mange andres) koster mange penge, for BoligPortals eget vedkommende 399 kroner om måneden. Det er nemlig gratis at oprette en bruger på portalen, men ønsker man at kontakte en udlejer, må man punge ud.

399 kroner om måneden er selvsagt mange penge i et studiebudget. Et tip er hermed videregivet til Uniavisen om at undgå at agere blåøjet pennefører for lejeboligportaler i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Vi vil gerne vide, hvordan studerende får råd til at leve i København

Lad studerende blive klogere på krisens strukturelle årsager

En forudsætning for at kunne løse boligkrisen er at forstå, hvad der er dens årsager. Forklaringerne på studerendes boligudfordringer spænder bredt og dybt – fra kapitalfonde, der opkøber københavnske lejeejendomme ved hjælp af velvillig finansiering fra landets banker, til et finansielt system, der grundlæggende er dybt udemokratisk.

Nutidens boligmarked udgør det største generationstyveri i 100 år

I et samfund, hvor boliger er blevet til et spekulationsobjekt, bør det næppe komme som nogen overraskelse, at mange studerende har trange kår. De vilkår afhjælpes ikke med en boligagent eller en optimeret boligsøgningsstrategi.

LÆS OGSÅ: I Bermudatrekanten mellem KUA, Tietgen og Rema 1000 lever Filippa sit bedste liv

Hvis man for alvor ønsker at løse studerendes boligproblemer i København, er det første skridt at anerkende, at studerende er oppe mod kræfter, der er langt større end dem selv. For selv de bedste boligtips gør ikke nogen forskel, når systemet er skruet sammen til fordel for dem, der allerede har mest. Det er jeg om nogen et levende, provokerende eksempel på.

Redaktionens valg af fokus har konsekvenser: Det inviterer studerende til at betragte deres boligsituation som deres eget problem frem for et fælles samfundsanliggende og leder os mod intern konkurrence frem for kollektiv, politisk mobilisering.

Jeg ved, at Uniavisen kan gøre det bedre end det. Nutidens boligmarked udgør det største generationstyveri i 100 år. Så lad os behandle det som det: en strukturel krise, der kun kan løses, hvis vi studerende samler os i loyalitet med hinanden med fælles krav om strukturelle forandringer.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man plads til økologi, velgørenhed og opsparing i en studieøkonomi?