Videnskabernes Selskab: Alle folketingsmedlemmer skal have en forlomme til forskningen

Når regeringen fremsætter et lovforslag, har den ministeriernes embedsfolk og faglige viden i ryggen. Men folketingsmedlemmerne, der både skal tage stilling til forslaget og kontrollere, om regeringens begrundelser holder, har ikke den samme adgang til specialiseret viden og analyser.

Og her skiller Folketinget sig ud fra parlamenterne i mange andre europæiske lande. De har faste ordninger for videnskabelig rådgivning, mens Folketinget ikke har et formelt organ, der har den opgave.

Det fremgår af en ny rapport fra Videnskabernes Selskab, som anbefaler, at hele Folketinget får adgang til uafhængig videnskabelig rådgivning.

Vi er nødt til på en eller anden måde at tænke i nye modeller for, hvordan vi sikrer den viden og evidens, der skal til

Henrik Frandsen (M), formand for Folketinget

Rapporten blev præsenteret på et seminar 29. september. Her deltog blandt andre Henrik Frandsen (M), som 6. oktober blev valgt som Folketingets formand.

Som formand leder han Folketingets administration i samråd med de øvrige medlemmer af præsidiet. Og det gør ham central, hvis et nyt rådgivende organ skal etableres.

I et interview med Uniavisen peger han på, at folketingsmedlemmer i dag skal håndtere et stadig mere krævende lovarbejde.

»Vi står i et meget fragmenteret Folketing med nogle meget små folketingsgrupper. Til gengæld er der mere og mere hastighed på lovarbejdet. Der kommer flere og flere love, og de bliver mere og mere komplekse,« siger Henrik Frandsen.

Han vurderer, at udviklingen forskyder magtbalancen til regeringens fordel. Ministrene kan fortsat trække på hele deres embedsapparat, mens Folketingets opgaver fordeles på flere små partier.

Kig til udlandet

I dag kan Folketingets medlemmer søge hjælp hos Folketingets Bibliotek og invitere forskere til udvalgshøringer. Men ifølge rapporten har Folketinget ingen forsknings- og analyseenhed, der kan levere videnskabelig rådgivning.

I rapporten har en forskergruppe undersøgt fire rådgivningsordninger for parlamenterne i Sverige, Holland, Finland og Irland. I Holland kan forskere vurdere dokumentationen bag regeringens lovforslag. Irlands parlament har en intern analysetjeneste, mens den svenske ordning især bygger på netværk. Og Finlands Fremtidsudvalg inddrager eksperter i langsigtede samfundsspørgsmål.

I Folketinget kunne rådgivningen blandt andet give en uafhængig vurdering af et ministeriums klimaberegninger eller skøn over et lovforslags økonomiske konsekvenser, fremgår det af rapporten.

Henrik Frandsen mener, at folketingsmedlemmerne allerede har god mulighed for at søge viden. Men det kræver en indsats at være tilstrækkeligt klædt på, og lovarbejdet konkurrerer med blandt andet kommunikationen på sociale medier, der er blevet central for mange politikere.

Politikernes deltagelse i den offentlige debat er en vigtig del af jobbet, understreger han, der derfor mener, at Folketingets arbejdsformer må tilpasses:

»Vi er nødt til på en eller anden måde at tænke i nye modeller for, hvordan vi sikrer den viden og evidens, der skal til,« siger han.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Manglende faglighed i ministerierne svækker politiske beslutninger

Formand lover intet

Videnskabernes Selskab anbefaler, at Folketinget og organisationer fra forskningsverdenen begynder med en mindre forsøgsordning. Her kan politikerne få korte faktaark, mødes med eksperter og få hjælp til at finde relevante forskere. Målet er at give politikerne svar på deres spørgsmål, inden de skal træffe beslutninger.

Henrik Frandsen havde endnu ikke læst rapporten, da Uniavisen talte med ham på seminaret, men han fandt flere gode inspirationsforslag i de udenlandske erfaringer.

»Jeg vil meget gerne være med til at tage en samtale i præsidiet og i Udvalget for Forretningsordenen,« siger han og tilføjer, at han vil fortsætte det arbejde som, forgængeren Søren Gade satte i gang om at sænke det politiske tempo og folketingsmedlemmernes arbejdsbyrde.

Derfor forventer den nye formand også at kunne præsentere forskellige initiativer om Folketingets arbejdsformer i denne folketingsperiode. Men han udpeger endnu ingen rådgivningsordning, og han vil heller ikke love, at opgaven bliver løst i hans tid som formand.

LÆS OGSÅ: Videnskabernes Selskab – fra lukket loge til uafhængigt talerør