Ny rapport: Manglende faglighed i ministerierne svækker politiske beslutninger

Når politiske beslutninger træffes, sker det på et svagere fagligt grundlag end tidligere. Årsagen er blandt andet, at der tyndes ud i den faglige og specialiserede viden i ministerierne.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Videnskabernes Selskab, som fredag 20. september blev debatteret blandt forskere i den traditionsrige forening.

I rapporten kan man læse, at andelen af administrativt uddannede (politologer, jurister og økonomer) i ministerierne er gået fra 56 procent i 2011 til 74 procent i 2021, mens andelen af fagligt uddannede er næsten halveret.

Samtidig er den myndighedsrådgivende forskning siden 2016 blevet skåret med to procent om året.

Den manglende faglige tyngde i ministerierne bekymrer professor emeritus på Københavns Universitet Peter Harder, som er formand for komitéen bag rapporten.

»Hvis politiske beslutninger træffes på et for svagt videnskabeligt grundlag, risikerer man i sidste ende at træffe de forkerte beslutninger, og samtidig at interesseorganisationer får for meget indflydelse,« siger Peter Harder.

Politisk sjusseri kan koste dyrt

Rapporten oplister flere nyere eksempler på sager, hvor samspillet mellem Slotsholmen og forskere har været for svagt. Det gælder blandt andet den danske covid-19-håndtering og minksagen, hvor flere politiske beslutninger med stor sandsynlighed havde været anderledes, hvis de var blevet truffet på et større vidensgrundlag.

Der er også eksempler på, at for lidt viden har ført til mangel på politisk handling. Ifølge Peter Harder er det især tilfældet i natur- og klimakrisen.

»Det er områder, der kræver et solidt datagrundlag og løbende og langsigtede undersøgelser,« siger Peter Harder.

Derfor ser han også et stort behov for et solidt videnskabeligt grundlag, når den grønne trepart, som netop nu forhandles mellem regeringen og partierne på Christiansborg, skal implementeres.

»Der er mange interesser i spil, så det er bydende nødvendigt, at videnskaben også får et ord indført i den sammenhæng. Hvis politikerne tror, at man bare kan sjusse sig frem uden at bruge forskerne, risikerer man at tage nogle meget dyre og meget ineffektive beslutninger,« siger Peter Harder.

Men videnskab og forskningsresultater tager jo tid og er sjældent uden usikkerheder. Er der ikke et dilemma i, hvor længe man kan vente på forskningen, særligt når vi snakker om den grønne omstilling?

»Jo, det dilemma er der altid. For når politiske processer er kommet til et punkt, hvor parterne er blevet nogenlunde enige, så er ny viden et hår i suppen, fordi det kan påvirke den videre proces. Det er en vanskelig balancegang, som kræver et system, der hele tiden er i topform. Men med den vedvarende besparelse på den myndighedsrådgivende forskning risikerer embedsværket også at havne et sted, hvor man altid er bagud,« siger Peter Harder.

Armlægning mellem ministerier

Også indretningen af det politiske system blev debatteret på seminaret 20. september. Tidligere havde fagministrene mere at skulle have sagt over eget ressortområde, men i årenes løb er mere magt blevet koncentreret i Finans- og Statsministeriet samt de centrale Økonomi- og Koordinationsudvalg, hvor topministrene sidder.

Hvis politikerne tror, at man bare kan sjusse sig frem uden at bruge forskerne, risikerer man at tage nogle meget dyre og meget ineffektive beslutninger

Peter Harder, professor emeritus, formand for komitéen bag rapporten

Denne centralisering er ifølge flere af de deltagende forskere medvirkende årsag til, at fagligheden er blevet svækket.

»Der er sket en opdeling i A- og B-ministre, hvor A-ministrene er dem, som sidder i de magtfulde udvalg, og konsekvensen er, at B-ministrene så at sige ikke har en skid at skulle have sagt. Ser man igen på den grønne omstilling, er hverken klima- eller miljøministeren med i de her udvalg, og selv i Grønt Udvalg er det finansministeren, der er formand,« siger Peter Harder.

I de senere år har Finansministeriets regnemodeller været til diskussion både blandt politikere og fagfolk. Den generelle kritik er, at regnemodellerne ikke tilstrækkeligt tager hensyn til investeringer i blandt andet klima og velfærd.

Med til seminaret i Videnskabernes Selskab var også professor i økonomi og tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen. Han har i flere år arbejdet med at justere på de økonomiske modeller, så de bliver mere grønne.

Flere forskere pegede dog på, at det fortsat er den klassiske tankegang fra Finansministeriets regnemodeller, som præger ministerierne i de øverste luftlag, og derfor vil økonomieffektive løsninger ofte blive prioriteret over løsninger, som fagligheden vurderer højere.

Et eksempel er ifølge Peter Harder Danmarks forbrug af biomasse til energi, som i de sidste tyve år er steget voldsomt:

»Hvis man kun ser på markedet, vil biomasse være den billigste vej til at nå den danske 70 procents CO2-målsætning. Men hvis man tænker bredere på klodens ressourcer, er biomasse ikke en farbar vej, da det er en knap ressource. Så hvis vi gerne vil være et grønt foregangsland, kan vi ikke kun tænke på de billigste løsninger,« siger Peter Harder og fortsætter:

»Det er jo ikke fordi, det er onde mennesker. Men embedslaget i topministerierne tænker økonomieffektivt, og det er til en vis grad deres opgave at tænke på den måde. Men hvis man skal sikre de bedste samlede resultater, skal der i højere grad end i dag være en fase, hvor andre fagligheder kommer ind i processen, så man kan medtænke det,« lyder det.

Risikerer man ikke at omdanne det politiske system til et teknokrati, hvis man lader videnskaben få for stor en stemme?

»Som vi slår fast i rapporten, skal politikere ikke gøre, som eksperterne siger, men vide, hvad eksperterne siger, inden beslutninger træffes. Det er vigtigt at understrege, at videnskaben i en myndighedssammenhæng ikke siger, hvad man skal gøre. Til gengæld forklarer den diverse konsekvenser ved forskellige beslutninger. Samtidig kan videnskaben måske pege på løsninger, som er så meget ude af trit med befolkningens ønsker, at det ikke vil have meget med demokrati at gøre, hvis man følger forskernes anbefalinger blindt. Så ender man med masseprotester, som vi har set med De Gule Veste i Frankrig,« siger Peter Harder.

LÆS OGSÅ: Hvis Peter Harder skulle gøre karriere i dag, var han ikke blevet forsker