Studerende fik højere karakterer uden mobilen. Kan det også virke på KU?

Skal de studerendes mobiltelefoner være tændte eller slukkede i forbindelse med undervisningen på Københavns Universitet?

Det emne er blevet diskuteret igennem mange år og mange steder, men nu er forskningen på vej til at give os et mere klart billede af, hvordan mobiltelefonerne påvirker de studerende.

Et af de vigtigste spørgsmål i den forbindelse er, hvad der er muligt at gøre for at undgå, at mobilerne ødelægger de studerendes koncentration, siger Andreas Bjerre-Nielsen, der er lektor på SODAS og på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Han har forsket i studerendes brug af mobiltelefoner siden 2013 og har for nylig afsluttet endnu et stort studie, der giver os  stærkere dokumentation for sammenhængene imellem mobilbrug og karaktergennemsnit samt for andre faktorer hos de studerende.

Studerende uden mobiler er mere tilfredse

I alt deltog 16.683 studerende fra ti videregående uddannelsesinstitutioner i en undersøgelse, der foregik i den indiske delstat Odisha. Forsøget strakte sig over et semester, hvor nogle grupper skulle aflevere deres mobiltelefoner ved undervisningens begyndelse, mens andre kunne beholde den.

Forsøget viste, at de studerende, der altså var blevet mobilfri i timerne, opnåede gennemsnitligt højere karakterer end de øvrige studerende, og at effekten især var tydelig blandt dem, der havde de laveste karakterer.

»Vi fandt en relativ stor effekt, især for de elever, der i udgangspunktet ikke fik så gode karakterer, hvor effekten lå på cirka 0,15 standardafvigelser. Efter danske forhold svarer det til, at cirka en ud af ti studerende med lave karakterer gik en karakter op, for eksempel fra karakteren fire til syv. Og hvis man ser på dansk uddannelsespolitik og de praktiske muligheder, der er for at øge karaktergennemsnittet, så er vores forskningsresultat på højde med andre tiltag. Derfor er det et vigtigt resultat,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Og forskerne fandt ikke kun en forbedring af de studerendes karakterer.

De studerende, der havde prøvet at få mobilfri undervisning, blev efterfølgende mere positivt indstillede over for mobilrestriktioner. Samtidig observerede forskerne færre forstyrrelser under undervisningen, og interessant nok fandt de ingen tegn på, at karakterforbedringen skyldtes større fremmøde.

Forsøg skulle foregå langt væk fra Danmark

Undrer man sig over, hvorfor studiet blev udført i Indien, er der en forklaring.

»De indiske studerende er ikke så privilegerede som de danske. Mens de studerende her har råd til at købe både en tablet og en mobiltelefon, har de i Indien kun råd til en mobil, som de laver alt deres skærmarbejde på. Det gjorde det til gengæld meget nemmere for os at finde ud af, hvordan det påvirker de studerende, da vi skulle udelukke deres digitale aktivitet. Vi skulle bare slukke for mobiltelefonerne,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Det er Andreas Bjerre-Nielsen og hans to forskerkolleger, Alp Sungu og Pradeep K. Choudhury, der står bag undersøgelsen.

»Selv til allersidst var vi heldige med vores eksperiment. Der er jo stor bevågenhed på det her emne i forskningsverdenen i øjeblikket. Andre, store undersøgelser er i gang, men vi fik publiceret vores resultater nogle måneder inden de andre, og det var også fint timet for os,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Forbud kan blive svært at håndhæve på KU

Spørgsmålet er så, hvordan man vil overføre resultaterne fra Indien til Danmark, når der er så stor forskel på de forhold, de studerende har.

»Som før nævnt har danske studerende typisk flere enheder, og det vil i sig selv gøre det sværere at lave et forbud her. I Indien har de også mødepligt, og det har vi ikke her. Derfor kan vi risikere, at vores studerende bare lader være med at møde op de dage, hvor der er mobilfri undervisning. Det kunne jeg godt frygte,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Selv om studiet fra Indien ikke handler om, hvordan man kan indføre mobilfri undervisning i Danmark, deler Andreas Bjerre-Nielsen gerne sine egne overvejelser.

Han nævner blandt andet Erhvervsakademi København, hvor en uddannelsesretning har eksperimenteret med at indføre omfattende begrænsninger i brugen af mobiltelefoner. Ifølge ham har erfaringerne været positive. De studerende oplever, at de bedre kan koncentrere sig, når mobiltelefonerne ikke forstyrrer undervisningen, og de får mere kontakt med hinanden i pauserne.

Frivillige forsøg kan bane vejen for mobilfrit KU

Men hvordan gør man så noget tilsvarende på Københavns Universitet, hvor undervisningen ofte forudsætter, at de studerende har adgang til digitale hjælpemidler?

Her mener Andreas Bjerre-Nielsen, at det er vigtigt først at diskutere, hvordan begrænsningerne kan indføres på en hensigtsmæssig måde. Skærme kan nemlig også være nyttige i undervisningen. Han forestiller sig derfor, at Københavns Universitet kunne gennemføre løbende undersøgelser for at finde ud af, hvilke løsninger der fungerer bedst.

En mulighed kunne for eksempel være frivillige forsøg, hvor de studerende i en periode undværer deres mobiltelefoner i undervisningen. På den måde kunne universitetet indsamle erfaringer med både effekten af mobilfri undervisning og de praktiske udfordringer ved at gennemføre ændringer.