HUM siger, at de studerende blev inddraget. Men hvad fik vi reelt indflydelse på?

I foråret skrev jeg sammen med tre medstuderende et debatindlæg i Uniavisen, hvor vi kritiserede HUM-ledelsens beslutning om at ændre tilvalgssemesteret for bachelorstuderende.

Indlægget blev besvaret af prodekan for uddannelse på Humaniora Eva Silberschmidt Viala. Af svaret fremgik, at reformen bygger på et grundigt og omfattende udviklingsarbejde udført af en arbejdsgruppe nedsat til formålet.

Prodekanen gav samtidig udtryk for, at vi studerende måtte have misforstået noget om ledelsens bevæggrunde og ændringernes betydning for vores uddannelser. Flere gange blev det betonet, at studerende havde været inddraget i arbejdet.

Derfor har jeg brugt en hel del tid på at læse mødereferater fra fællessamarbejdsudvalget, studienævnet, fagrådet, Akademisk Råd og Fakultetets Forskningsudvalg samt rapporter fra Arbejdsgruppen til udvikling af HUM’s uddannelseslandskab. Materialet strækker sig tilbage til foråret 2022.

Jeg ville undersøge, hvad de studerendes inddragelse konkret havde betydet for den endelige model.

Studerende deltog – men blev de hørt?

I foråret besluttede jeg sammen med en række medstuderende at spørge de studerende på HUM, om de ønskede de nye tilvalgsfagpakker. Vi sendte en underskriftindsamling ud imod de nye pakker, og på kort tid samlede vi 352 underskrifter fordelt på forskellige institutter.

Det er en ret markant modstand at kunne mobilisere så mange stemmer – noget mere end de seks studerende, som deltog i den føromtalte arbejdsgruppe (jf. en præsentation af arbejdsgruppen i forbindelse med en workshop om Humanioras nye uddannelseslandskab den 18. april 2024). Det bør være grund til refleksion hos fakultetsledelsen.

LÆS OGSÅ: Studerende i opråb: Stop med at styre universitetet som en fabrik!

Det er naturligvis muligt, at den kritik og skepsis, jeg fortsat hører, når jeg bevæger mig omkring på campus fra både undervisere og studerende ikke når frem til prodekanens øre.

For at sikre mig, at denne kritik også var til stede i udviklingsprocessen og ikke bare bliver rejst på bagkant, dykkede jeg ned i det omfangsrige materiale.

Det, vi lærer, kan ikke sættes på formel og omsættes til en fast procedure

Det fremgår af høringssvarene, at de adspurgte har forsøgt at styre de uundgåelige ændringer af vores uddannelse i en mere lempelig retning.

Nogen har forsøgt at få praktikken bevaret, fordi den er meget populær.

Andre har spurgt, om der egentlig findes data, der viser, at tværfaglighed på studiet øger chancen for at komme i arbejde efterfølgende.

Andre igen foreslog, at man jo kunne samarbejde mere med andre fakulteter, inden man lavede strukturen på uddannelserne helt om.

Desværre var det uden den store succes.

Vi bør derfor spørge os selv, om man i fakultetsledelsen overhovedet har været interesseret i de ideer og betænkeligheder, som blev fremført i udviklingsfasen og fra flere sider her i Uniavisen.

At der har siddet studerende med ved bordet, betyder ikke i sig selv, at de har haft indflydelse. Det afgørende er, om deres indvendinger har ændret på beslutningen. Det kan jeg fortsat ikke se af materialet.

Hvor er belægget?

Der bliver i disse år gennemført enorme og omvæltende strukturelle ændringer af de humanistiske uddannelser. Men hvor er det evidensbaserede grundlag for, at netop denne reform styrker vores uddannelser, sådan som prodekanen skrev i sit oprindelige svar til os.

Hvordan har man undersøgt det?

Hvordan ved man, at reformerne styrker de studerendes faglighed og sænker dimittendledigheden blandt HUM-kandidater?

LÆS OGSÅ: Svar på kritik fra studerende: De nye tilvalgspakker på HUM skal styrke uddannelserne

Netop dimittendledigheden kædes af arbejdsgruppen sammen med manglende kompetencebevidsthed i Rapport II – fem scenarier for Humanioras fremtidige uddannelseslandskab (kræver login) fra oktober 2022. Men hvad betyder det egentlig at være kompetencebevidst?

Vores uddannelser lærer os at tænke, analysere og forstå komplekse sammenhænge. Det er ikke et håndværk eller en professionsuddannelse, og det, vi lærer, kan ikke sættes på formel og omsættes til en fast procedure.

Det er min oplevelse, at bevidstheden om, hvad vi kan, og oparbejdelsen af et sprog for det er noget, der kommer med indsigt, erfaring og mødet med arbejdsmarkedet.

Virksomhedsbesøg er ikke praktik

Fra efteråret 2026 udbyder HUM 15 tilvalgsfagpakker på hver 45 ECTS. Ifølge KU skal pakkerne blandt andet gøre det muligt for de studerende at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger i praksis.

Samtidig er muligheden for projektorienterede forløb – praktik – fjernet fra bacheloruddannelserne.

At påstå, at de nye tilvalgspakker kan gøre noget ved dimittendledigheden, virker lige så underbygget som at antage, at et enkelt virksomhedsbesøg på tre timer er mere praksisnært end virksomhedspraktik og projektorienterede forløb.

KU oplyser ganske vist, at det fortsat er muligt at vælge et individuelt tilrettelagt tilvalg.

Ingen tværfaglighed uden faglighed

Med de nye tilvalgsfagpakker er det et mål, at praksisnær tværfaglighed skal styrke uddannelserne.

Derfor er mit sidste og måske største spørgsmål, om vi på dette tidspunkt i vores studieforløb overhovedet har et godt nok greb om vores egen kernefaglighed til at kunne indgå i – og drage fordel af – tværfaglighed.

For der er vel ingen tværfaglighed, uden at der først er faglighed.

Fakultetsledelsen bør derfor offentliggøre, hvilke indvendinger fra studerende og faglige organer, der faktisk har ændret modellen. Den bør samtidig forklare, efter hvilke kriterier fagpakkerne skal evalueres, og hvornår man vil afgøre, om løfterne om større faglighed, praksisnærhed og bedre beskæftigelse er blevet indfriet.

De nye tilvalgsfagpakker bliver solgt til os som løsningen på alle de problemer, de humanistiske uddannelser står over for.

Vi er bare nogle, der ikke er overbeviste …