Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Amager får 251 nye ungdomsboliger

Boligmangel — Eksercerpladsen er navnet på et nyt byggeri med 251 ungdomsboliger ved DR-byen. Byggeriet forventes færdigt i 2018.

Der er gang i byggeriet ved Søndre Campus. For et par uger siden skrev vi om 97 nye ungdomsboliger, der bliver opført på Njalsgade under navnet Bryggens Bastion.

Lidt længere ude på Amager i den såkaldte Ørestad Nord bliver der bygget 251 nye ungdomsboliger tæt på DR-byen. Byggeriet på i alt 17.000 kvadratmeter kommer også til at huse ti penthouselejligheder, to caféer og et supermarked.

Byggeriet Eksercerpladsen er tegnet af tegnestuen CF Møller og opføres af Calum A/S. Ungdomboligerne i byggeriet ejes af Samvirkende Boligselskaber (SAB), mens KAB står for administrationen.

Priser fra 4.400 kroner om måneden

Der bliver både bygget etværelses boliger på 35 kvadratmeter og toværelses lejligheder på 50 kvadratmeter. Der kommer dobbelt så mange toværelses som etværelses boliger, og tnken er, at der kan bo et par i torumsboligerne, som på den måde bliver relativt billige for de enkelte studerende.

»Priserne kommer ligge mellem 4.400 og 4.500 kroner om måneden plus forbrug. Det har kunnet lade sig gøre at bygge så mange ungdomsboliger, fordi ejendomsudvikleren Calum A/S tjener penge på de penthouselejligheder, der bliver bygget øverst oppe«, siger byggedirektør i KAB Rolf Andersson.

Boligerne på Eksercerpladsen forventes at være klar til indflytning i efteråret 2018. Læs mere om projektet her.

Seneste