Det er nødvendigt at optage eksaminer i det nuværende system

Jeg har med interesse læst Ole Pedersens, professor på Biologisk Institut, svar på mit debatindlæg, hvor jeg opfordrer studerende til at optage deres eksamener. Han argumenterer for, at man i stedet bør tage en ven med til mundtlige eksamener som vidne.

Min konklusion er dog, at det ikke er tilstrækkeligt.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke kritiserer eksaminatorer generelt. I langt de fleste tilfælde gør de et godt stykke arbejde. Jeg har selv været til mere end 30 eksamener, og kun én har været reelt problematisk.

Men pointen er netop, at problemer kan opstå. Og når de gør, står den studerende i dag uden reelle muligheder for at dokumentere forløbet – medmindre eksamen er blevet optaget.

For mig er det underordnet, om optagelsen foretages af den studerende eller af universitetet. Min opfordring til, at studerende selv optager, skyldes blot, at universitetet ikke gør det i dag. Hvis universitetet indfører optagelser, er det en lige så god – eller bedre – løsning.

LÆS OGSÅ: Fjern fingeren fra optageknappen og tag en ven med til eksamen i stedet

En ven er ikke nok

Min egen erfaring er, at det ikke er tilstrækkeligt at have en ven med som vidne.

I mit tilfælde havde jeg netop en ven med, som delte min oplevelse af eksamensforløbet. Vi udarbejdede de første klager sammen, men de efterfølgende klageinstanser tillagde ikke vidnet nogen vægt.

Selvom jeg er enig i, at en bisidder kan være en støtte til selve eksaminationen, gør det ingen reel forskel i det efterfølgende klagesystem. Det er nødvendigt med klare, objektive beviser, såsom en optagelse.

Det er ikke tilstrækkeligt at have en ven med som vidne

Argumentet om, at optagelser vil ændre eksamenssituationen radikalt, finder jeg ikke overbevisende. Det vil formentlig kræve en tilvænning, men hurtigt blive en normal praksis, som hverken studerende eller eksaminatorer hæfter sig ved.

LÆS OGSÅ: Kære studerende: Optag din eksamen!

Reform er det eneste alternativ

Alternativet er en gennemgribende reform af klagesystemet.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens praksis bør ændres, så eksaminators redegørelse ikke ukritisk lægges til grund, men faktisk efterprøves. Forvaltningsretlige principper bør spille en langt mere central rolle i både sagsoplysning og vurdering.

Da jeg selv klagede, modtog jeg en afgørelse, hvor forvaltningsloven knap blev nævnt – selvom min klage netop handlede om brud på den.

Styrelsen bør i højere grad undersøge, om eksaminators redegørelse faktisk forholder sig til det, der klages over, og ikke blot gengive den. Samtidig bør afgørelserne indeholde en reel begrundelse for, hvordan og hvorfor man når frem til en bestemt vurdering.

I min egen sag fremgik det direkte, at styrelsen lagde universitetets vurdering til grund. Det er problematisk. Efter almindelige forvaltningsretlige principper – herunder officialprincippet – skal en klageinstans selv oplyse sagen og foretage en selvstændig vurdering.

Det indebærer, at man ikke ukritisk kan lægge en tidligere vurdering til grund. Styrelsen bør derfor i langt højere grad leve op til sin rolle som uafhængig klageinstans.

Men indtil det sker, hænger vi på det nuværende klagesystem. Og her er min konklusion klar: Eksamener bør optages, hvis vi vil tage de studerendes retssikkerhed alvorligt.