Kære studerende: Optag din eksamen!

Hvis du går til mundtlig eksamen på universitetet, bør du overveje at optage den. Ikke fordi du nødvendigvis får brug for det – men fordi du ellers kan stå uden reel mulighed for at klage, hvis noget går galt.

Jeg har selv været igennem eksamensklagesystemet, og én erfaring står tilbage: Klager over selve eksamensforløbet er meget svære at få prøvet i praksis.

Når en studerende klager, indhenter universitetet en udtalelse fra eksaminator, som ofte får afgørende betydning for sagens udfald. Samtidig findes der som udgangspunkt ingen uafhængig dokumentation for, hvad der faktisk er sket under eksamen.

Klagesystemet forudsætter derfor, at eksaminators redegørelse er fyldestgørende og korrekt, men indeholder ikke mekanismer, der gør det muligt at efterprøve eksaminators redegørelse for at sikre, at de er korrekte.

LÆS OGSÅ: Nej, undervisningen skal ikke optages. Og her er, hvorfor

Lovligt – men ikke tilladt

Det er ikke strafferetligt ulovligt at optage en eksamen, selvom eksaminator ikke ved det, men det er ofte en regel på universiteter, at optagelse kun må ske med forudgående aftale. Sådan er det også på KU.

Jeg mener, at optagelse i højere grad bør gøres muligt gennem klare rammer, og hvorvidt det er tilladt bør ikke bero på den enkelte eksaminators skøn.

Det afgørende problem er ikke, om eksaminatorer generelt optræder korrekt – det gør de i langt de fleste tilfælde. Problemet er, at systemet ikke er indrettet til at håndtere de situationer, hvor det ikke er tilfældet. Uden dokumentation bliver det i praksis svært at udfordre en redegørelse, der ikke fuldt ud dækker det, der klages over.

I mit konkrete tilfælde klagede jeg over en hændelse til selve eksamen, men eksaminator svarede aldrig på eksamensforløbet og skrev i stedet om det faglige indhold i det skriftlige produkt. Ingen klageinstans ville efterfølgende forholde sig til, hvorvidt eksaminator svarede på det der blev klaget over. Lad mig forklare hvorfor.

LÆS OGSÅ: Afskaf karakterer på første semester af Jura

Ankenævn forholder sig ikke til eksamenssituationen

Sagen kan efter den første afgørelse indbringes for et fagligt ankenævn, men her er fokus primært på det faglige produkt og bedømmelsen – ikke nødvendigvis på selve eksamenssituationen. Klager over eksamensforløbet risikerer derfor ikke at blive behandlet her.

De retlige klageinstanser kan i princippet tage stilling til sagsbehandlingen, men også her er prøvelsen begrænset. Jeg besidder en afgørelse fra styrelsen, hvori der står at de ikke tager stilling til om hvorvidt eksaminators redegørelse er korrekt eller fyldestgørende.

Det betyder i praksis, at der er begrænsede muligheder for at efterprøve, om redegørelsen forholder sig til det, der klages over.

Styrelsen skriver yderligere i afgørelsen at de lægger universitetets vurdering til grund i flere tilfælde. De foretager derfor kun en begrænset selvstændig vurdering.

Det efterlader de studerende i en vanskelig position, hvis deres klage vedrører eksamensforløbet.

Et problem for de studerendes retssikkerhed

For hvad gør man, hvis man oplever noget problematisk til en eksamen – men ikke kan dokumentere det bagefter og redegørelsen fra eksaminator ikke er fyldestgørende?

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Problemet er ikke uenighed om, hvad der er sket, men at det, der klages over, ikke nødvendigvis fremgår af det materiale, som eksaminator skriver.

Derfor bør den studerende have en klar ret til at optage deres mundtlige eksamener. Alternativt bør universiteterne selv sikre, at eksamensforløb objektivt dokumenteres.

Det vil beskytte både studerende og undervisere og samtidig styrke tilliden til klagesystemet.

Et klagesystem uden mulighed for dokumentation er svært at bruge i praksis. Uden reel mulighed for efterprøvelse mister det sin funktion.