Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

England: Forslag om nul loft over studieafgifter

REFORMFORSLAG - I England foreslår Lord Browne, der har ledet en udredning for regeringen om universiteternes fremtid, nu, at loftet for opkrævning af studieafgifter ophæves fuldstændigt, og at al støtte til videregående uddannelser fjernes, på nær til nogle særlige, prioriterede uddannelser.

Allerede i september kom det frem, at Lord Browne´s rapport formentlig ville foreslå den nuværende grænse for, hvor meget universiteterne må opkræve i studieafgifter på videregående udannelser, fra 28.000 kroner om året til 59.000 kroner om året.

Nu er den rapport, eller blue print, som den kaldes i England, offentliggjort, og i realiteten foreslås loftet over studieafgifter helt fjernet. Det kan betyde studieafgifter på op til 170.000 kroner om året.

LÆS ARTIKEL i Telegraph: Lord Browne review: the key points explained

Den enkelte skal som udgangspunkt bære hele byrden ved egen uddannelse. Alligevel siger Lord Browne selv, at hans forslag vil betyde, at den fattigste femtedel vil betale mindre tilbage til staten, end de gør i dag.

Lægger op til største reform siden 1960´erne

I engelske aviser beskrives Lord Brownes forslag som et totalt skifte i den måde, som videregående uddannelser finansieres på i England, og at den ville blive den største reform på undervisningsområdet siden 1960’erne, hvis den bliver gennemført.

En lang række undtagelser og nye regler er også en del af Lord Browne’s blue print. Det gælder både med hensyn til den måde, den enkelte selv skal betale for sin uddannelse på, samt mulighederne for videregående uddannelser for at modtage støtte fra staten.

LÆS ARTIKEL i Guardian: “Browne review: Universities must set their own tuition fees”

Lord Brown foreslår at fjerne al direkte statsstøtte til alle universitetsuddannelser, det skal for eksempel gælde for et område som humaniora, mens fagområder som ‘hårde videnskaber’, sygepleje, medicin og særlige sprog skal kunne modtage støtte.

anfj@adm.ku.dk

Seneste