Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Andet
Jobopslag — Uniavisen søger en freelance-grafiker til at layoute alle vores trykte udgivelser efter en fast aftale om vilkår og pris.
Opdatering, 23. april: Vi har lukket for ansøgninger
Uniavisen er Københavns Universitets uafhængige medie til studerende, forskere og andre ansatte ved landets største universitet. Men vi bliver også læst af verden uden for universitetets mure og er i dag et uomgængeligt medie, når det handler om livet som studerende eller forsker og om uddannelses- og forskningsdebat i Danmark.
Til daglig udkommer vi på uniavisen.dk og i nyhedsbreve, men vi producerer også magasiner på print, hvor vi bringer vores bedste tekster og billeder.
En freelance-grafiker, som vil lave det grafiske arbejde på hver trykte udgivelse efter en fast aftale om vilkår og pris.
Du skal have lyst til at producere et smukt blad i samarbejde med redaktionen, og vi synes, du skal sætte dit eget præg på vores sider og tilføre magasinet din energi, kærlighed, stil og smag.
Du skal kunne lægge hovedparten af din indsats op imod deadline og levere en fejlfri pdf til trykkeriet til rette tid. Det er en fordel, hvis du er vild med journalistik og kan lide at lave grafik, der giver teksten modspil.
Der vil også være opgaver med at lave grafik i mindre omfang, som promoverer magasinudgivelsen, fx plakater og sociale medier-assets.
Vores ønskescenarie: Når vi har set hinanden an, vil vi gerne lave en aftale, der gælder udgivelserne et år frem.
I år udkommer Uniavisen på tryk: 29/5, 4/9, 9/10 og 4/12. Numrene varierer i omfang, normalt 24 eller 32 sider. Du kan finde tidligere udgaver her.
I de senere år er vi udkommet seks gange årligt.
Om det praktiske. Vi vil gerne se eksempler på dit arbejde, som er relevante for opgaven. Og så vil vi sende dig nogle prøvetekster og en InDesign-fil, så du kan vise os, hvordan du vil løse opgaven. Vi skal rykke hurtigt, for næste udgave skal ud 29/5.
Kontakt ansv. redaktør Christoffer Zieler: 31 45 12 13 / chz@adm.ku.dk eller redaktionschef Gry Gaihede: 21 17 95 65 / gbg@adm.ku.dk