Det utilstrækkelige selv. Med Søren Kierkegaard i diagnosesamfundet.

Skam og utilstrækkelighed er blevet de dominerende og knugende følelser hos de unge. Problemet er ikke længere, at man gør noget forkert, men at man ikke kan leve op til perfekthedens ideal. Hvordan det er sket, kan vi faktisk forstå med hjælp fra Luther og Kierkegaard.

For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående, unikt, autentisk. Reformationen satte individet i centrum, men gjorde det samtidig uendeligt syndigt og utilstrækkeligt. Arvesyndslæren har vi derfor forkastet i dag, men følelsen af utilstrækkelighed lever stadig videre. Vi kan diagnosticere den som angst, depression og den urolige fornemmelse af aldrig at kunne leve op til idealet. Men hvem i alverden sætter det ideal? Måske er det på tide med en reformation af diagnosesamfundet.