Jo, der er skam kandidater, der bliver fejret på Københavns Universitet

Der hersker for tiden en debat om afslutningen på kandidatstudierne på Københavns Universitet. Debatten er startet af medicinstuderende Younes Subhis. I sit debatindlæg ‘Det er så fattigt, at Københavns Universitet dropper de fysiske kandidatdiplomer’ efterlyser han blandt andet en fejring af de færdige kandidater på Københavns Universitet.

Younes Subhi hævder, at universitetet ikke har nogen dimissionsceremoni, at alumnenetværket er langt svagere end på de universiteter, KU gerne vil sammenligne sig med, og at man skal lede længe efter dimittend- og studentertraditioner.

LÆS OGSÅ: Det er så fattigt, at Københavns Universitet dropper de fysiske kandidatdiplomer

Fejringen af de færdige kandidater er vigtig, men det er også vigtigt at præcisere, at der faktisk findes forskellige dimissionsceremonier på universitetet, hvilket en færdig kandidat fra Jura også påpeger i onlinedebatten på Facebook. Jeg er selv kandidat (og senere ph.d.) fra Italiensk (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk), og både da jeg blev kandidat i 2008 og den dag i dag bliver de færdige kandidater fejret.

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er to gange om året vært ved en specialereception, som er fælles for alle instituttets fag. Her bliver specialeafleveringen fejret sammen med familie, venner, undervisere og vejledere. Institutlederen holder en tale, hvorefter de forskellige specialetitler bliver læst højt af faglederne, og der bliver klappet og skålet med de kommende kandidater.

På italienskfaget fejres årets kandidater desuden til en tilbagevendende årsfest arrangeret af de italienskstuderende. Denne fest er både for studerende, undervisere, nye kandidater samt medlemmer af Italiensk Kandidatforening.

Et fast indslag til årsfesten er netop de nye kandidater – deres specialer bliver enkeltvis præsenteret af vejlederen, de får overrakt en lille gave fra faget, og vi skåler for dem og ønsker tillykke med kandidatgraden. Formanden for Italiensk Kandidatforening er desuden til stede og overrækker de færdige kandidater et års gratis medlemskab til foreningen, som blandt andet afholder karrierearrangementer, vinsmagning og foredrag.

Der kan være stor forskel på, hvordan man kan lide at fejre og blive fejret, og det, Younes Subhi efterlyser, er muligvis en større og mere formel fællesfejring af alle de færdige kandidater fra Københavns Universitet. Sådan en findes ganske rigtigt ikke.

LÆS OGSÅ: Derfor har det altid været en fesen omgang at blive færdig på uni

Jeg har selv som dansk lektor i udlandet oplevet den store dimissionsfest (promoce) på Karlsuniversitetet i Prag. Det er en stor ceremoni, som foregår i den historiske Karolinumbygning midt i Prags gamle by. Her møder 8-10 lektorer fra universitetet op iklædt sorte kåber og sort hat og defilerer efter rektor og dekan ind universitetets festsal, akkompagneret af musik fra universitetets orgel.

De færdige festklædte kandidater står på rækker midt i salen. De præsenteres ved navn af dekanen og bukker derefter for rektor. Herefter aflægger kandidaterne en efter en med ordene »spondeo ac polliceor« troskabsløfte ved at lægge to fingre på universitetets scepter.

Efterfølgende får de studerende overrakt et meget smukt diplom på håndlavet papir og med universitets segl, og de ønskes tillykke. Den store sal er fuld af familie og venner, der er mødt op for at fejre kandidaterne.

Sådan en fejring var spændende at opleve. Personligt foretrækker jeg en mindre og mere uformel begivenhed, men det vigtigste er dog, at kandidaterne bliver fejret, for det er en stor begivenhed at blive færdig med flere års studier, og det bør fejres med mere end blot et kandidatbevis i e-Boks.