Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Det er så fattigt, at Københavns Universitet dropper de fysiske kandidatdiplomer

Affortryllelse — Fremover skal nyuddannede medicinere finde deres kandidatdiplom mellem bankudskrifter og breve fra kommunen i deres e-Boks. Sikke et antiklimaks.

Københavns Universitet vil fra juni 2020 erstatte de fysiske kandidatdiplomer med elektroniske kopier i e-Boks som kulmination på fem-seks års universitetsuddannelse.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skriver Studieinformationen den 25. maj 2020, at man kan »glæde [s]ig til den dag, [man] ser beviset i e-Boks!«

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Sikke et antiklimaks på mindst et halvt årtis studier!

Det er problematisk af flere årsager, at det fysiske kandidatbevis bliver erstattet af en elektronisk fil. For det første er kandidatbeviset ikke blot et bureaukratisk dokument, som man kommer til at bruge i forbindelse med praktikaliteter såsom jobsøgning.

Kandidatbeviset er også et diplom, som inkarnerer kulminationen af mange hårde år med flid, sved og tårer. Diplomet har en stærk symbolsk værdi, det afspejler stoltheden i at have gennemført en længerevarende videregående uddannelse.

En i forvejen fattig universitetskultur

Når universitetet vælger at droppe det fysiske kandidatbevis, digitaliserer man ikke blot endnu et dokument. Nej, man kommunikerer samtidig en ærgerlig besked til de studerende, der underminerer den symbolværdi, den enkelte kan tillægge sit universitetsdiplom, sin titel og hele sit uddannelsesforløb.

For det andet er det en yderligere udvanding af den allerede fattige universitetskultur, der hersker på Københavns Universitet. Vi har i forvejen ingen dimissions-ceremoni, alumnenetværket er langt svagere end på de universiteter, KU gerne vil sammenligne sig med, og man skal lede længe efter dimittend- og studentertraditioner på det ellers næsten 550 år gamle universitet.

En kandidattitel på universitetet kan ikke sidestilles med et onlinekursus på nettet.

Ved at tage endnu et skridt videre ad forsømmelighedens vej, negligerer universitetet forholdet til de studerende yderligere. Ikke mindst på den ceremonielle front.

Kan man ikke bare selv printe dokumentet derhjemme? Nej, for symbolikken i og respekten for diplomet går stadig tabt, når institutionen kaster bolden tilbage til den enkelte studerende, og sandheden er, at man så står tilbage enten med en flad fil eller et sørgeligt print på et tyndt stykke A4-papir.

Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg ikke byder digitaliseringen velkommen. Send endelig diplomet digitalt til e-Boks som et supplement til det fysiske bevis. Det vil gøre det nemmere, når man skal bruge diplomet i sin jobsøgning, som ledelsen skriver i studiemeddelelserne. Men lad det ikke blive en spareøvelse, der tager overhånd.

Behov for mere ceremoni, ikke mindre

I stedet vil jeg foreslå, at man vender 180 grader og går den modsatte retning og begynder at afholde dimittendceremonier med diplomoverrækkelse og gæstetaler fra erhvervsliv, akademia og regering.

Det er jeg i øvrigt helt sikker på, at KU med en lille indsats vil kunne få finansieret gennem fonde eller sponsorer. Mon ikke nogen kan se værdien i at købe sig ind til nogle minutters taletid hos tusindvis af nyudklækkede studerende? Det er en potentiel win-win.

En kandidattitel på universitetet kan ikke sidestilles med et onlinekursus på nettet. En pdf-fil af et diplom og et standardgenereret brev hører ikke hjemme på et historisk universitet af KU’s kaliber.

Det er en ommer!

Annonce

Seneste