Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Udland
KLIMA – I Sverige er en undervisningsbog med kritik af klimaforskningens metoder censureret bort midt i et igangværende undervisningsforløb. Bogen afviser både drivhuseffekt og klimaforandringer.
På Det Kungliga Tekniske Universitet (KTH) i Stockholm i Sverige er de studerende forsøgt undervist efter en bog, der indeholder eksempler på, at klimaforandringer ikke eksisterer, fortæller en studerende på KTH, Jonas Adler.
LÆS ARTIKEL: Växthuseffekten en myt – enligt kursbok på KTH
»Vi blev meget oprørte, da vi fik bogen,« siger Adler, der læser numerisk analyse på KTH, til den svenske avis Dagens Nyheter.
LÆS ARTIKEL: Räkna med bråk på KTH
De studerende på KTH har klaget til ledelsen, og enkelte sider i bogen, der er obligatorisk på KTH, er taget ud. Men de studerendes undervisningsmateriale indeholder stadigvæk referencer til bogen.
KTH i Sverige kan i Danmark sammenlignes med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.
Den censurramte bog skulle ifølge bogens forfatter, professor ved KTH Claus Johnson, være med til at lære de studerende at forholde sig kritisk til matematiske problemstillinger i computerprogrammer.
Claus Johnson får i både svenske Dagens Nyheter og Ny Teknik en skarp kritik fra en stribe af svenske professorer i matematisk statistik, meteorologi med flere. Kritikerne stempler bogen som »totalt fejlagtig,« »nonsens,« »rent vrøvl,« eller som »uvidenskabelig inden for den videnskabelige fysiks område«.
anfj@adm.ku.dk