KU bliver hårdest ramt af omprioriterings-bidrag

Tallene viser, at der spares kraftigt, hvilket efter min opfattelse kan få negative konsekvenser som dårlig undervisning, fyring af personale, lukning af uddannelsesinstitu-tioner med videre.

Mette Reissmann

Uddannelsesminister Søren Pind har sat tal på, hvor meget regeringens krav om årlige besparelser på to procent på alle videregående uddannelsesinstitutioner vil koste de enkelte universiteter. At KU som Danmarks største universitet skal bløde mest, kommer næppe som en overraskelse – men det gør afstanden ned til listens nummer to måske.

I 2021 vil de planlagte, samlede besparelser beløbe sig til 909,2 mio. kroner for KU (med cirka 38.600 studerende). Nummer to i besparelser er Aarhus Universitet ()med cirka 36.500 studerende), der ‘kun’ mister 628,6 mio. kroner.

Det viser et svar til Socialdemokratiets MF Mette Reissmann fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som ministeren kom med 26. september. Mette Reissmann sidder også i folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, hvor hun har stillet spørgsmålet.

Besparelser fortsætter til 2021

Det drejer sig om det såkaldte omprioriteringsbidrag, som har haft effekt siden 2016.

Omprioriteringsbidraget skulle oprindelig kun have virket til 2020, men regeringen har i finansloven (for 2018) foreslået, at det skal forlænges til 2021.

KU’s rektor Henrik Wegener har i Uniavisen kaldt finanslovsforlaget for »uambitiøst« og »uden tro på, at vejen frem er forskning og innovation« , mens både Dansk Erhverv og Dansk Industri i en artikel i Information siger, at tiden i stedet er til at annullere omprioriteringsbidraget.

Samlede besparelser: 1,9 mia. kroner

Søren Pinds redegørelse viser også, at den samlede besparelser på de videregående uddannelsesinstitutioner i 2021 ender på 1,9 mia. kroner.

Mette Reissmann siger til Uniavisen, at hun stillede spørgsmålet til Søren Pind, fordi hun ønsker at få belyst, hvad de økonomiske konsekvenser af omprioriteringsbidraget er:

»Tallene viser, at der spares kraftigt, hvilket efter min opfattelse kan få negative konsekvenser som dårlig undervisning, fyring af personale, lukning af uddannelsesinstitutioner med videre,« siger Mette Reissmann.