Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

KU skal være et fyrtårn for ytrings-, tanke- og forskningsfrihed

Nej til køns- og etnicitetskvoter. Nej til at lukke Center for Olie og Gas. Nej til anti-liberale identitetspolitiske bevægelser. Men ja til et frit universitet, skriver spidskandidat til akademisk råd på SCIENCE og kandidat til KU-bestyrelsen.

Universitetet har i mine øjne et særligt ansvar for at stå vagt om de oplysningstanker og ideer, som har skabt verdens bedste samfund: Den vestlige samfundsorden, hvor man tager udgangspunkt i videnskab, rationalitet samt ytrings- og tankefrihed.

Det er her, hvor der kan tænkes store tanker, drøftes vilde ideer og debatteres, forskes og undervises frit uden frygt for hverken social eller politisk kontrol eller undertrykkelse.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

KS- Den Borgerlige Liste ønsker, at Københavns Universitet officielt tager The University of Chicagos principper for ytrings- og tankefrihed til sig, og implementerer dem i Universitetets drift og virke. Som en ledetråd og rettesnor for alle beslutninger der træffes.

Principperne sætter nemlig nogle helt klare rammer for den frie tanke, tale og debat, som er essentielle på en videregående uddannelsesinstitution, der skal skabe fremtidens genier.

Principperne er af undertegnede blevet oversat til dansk i 2019 og offentliggjort i Uniavisen 26. november 2019.

LÆS OGSÅ: Mere ytrings- og tankefrihed, mindre kønsaktivisme og krænkelseskultur

Overordnet sikrer principperne, at Københavns Universitet status som en fri dannelsesinstitution slås fast, da det så bliver klart for enhver, at universitetets virke bygger på et grundlæggende princip om fuldstændig ytringsfrihed på alle områder: At uddannelse er ikke beregnet til at gøre folk komfortable men til at få folk til at tænke.

Københavns Universitet skal aldrig ende som en tænketank for ideologiske eller politiske mål, som vi har set på SDU. Her skal FN’s 17 Verdensmål – efter SDU’s eget udsagn – »være omdrejningspunktet for hele SDU’s virke som universitet« og »slå igennem i alle beslutninger på SDU.«

Med en sådan stillingtagen fra SDU’s side vil jeg stille mig i rækken af kritikere, der mener at SDU´s politiserende værdisæt omdanner selve universitetet til et konsulenthus. Sådan skal det aldrig gå med Københavns Universitet, som bør være et fyrtårn for ytrings-, tanke- og forskningsfrihed i Danmark og resten af verden.

Vi siger nej til anti-liberale identitetspolitiske bevægelser der udvisker den objektive virkelighed.

På Københavns Universitet lærer man at stille de rigtige spørgsmål, ikke alene at komme med de rigtige svar. På Københavns Universitet er der ikke ”safe-spaces” eller advarsler om ”mikroaggressioner”, her analyserer man verden uden filter. På Københavns Universitet er fokus på merit: Ikke på etnicitet eller køn.

LÆS OGSÅ: Det sorte center, som de studerende vil lukke

Derfor siger vi nej til køns- og etnicitetskvoter ved ansættelser, i bestyrelser, på pensumlister og ved tildeling af ph.d.-stipendier. Vi siger nej til at lukke Center for Olie og Gas som led i en politisk magtdemonstration. Vi siger nej til anti-liberale identitetspolitiske bevægelser der udvisker den objektive virkelighed.

Stem på KS- Den Borgerlige Liste hvis du til gengæld siger JA til et frit universitet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Seneste