Mere ytrings- og tankefrihed, mindre kønsaktivisme og krænkelses-kultur

Universitetet er for mig et sted, hvor der skal være højt til loftet. Hvor der kan tænkes store tanker, drøftes vilde ideer og debatteres, forskes og undervises frit uden frygt for hverken social kontrol eller anden form for forsøg på at sætte en dæmper på den frie og åbne tankefrihed.

I et for nyligt publiceret indlæg af forsker Marianne Stidsen fra Københavns Universitet, slås der til forsvar for netop dette. Tak for det.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet må ikke blive en feministisk og intersektionel præsteskole.

Det er nemlig en skræmmende udvikling som præger ikke blot danske – men verdens – universiteter i disse år: Advarsler om “mikroaggressioner” i forelæsningerne, ”safe-spaces” på campus, samt en tiltagende relativisme og krænkelseskultur over dette og hint.

De væsentlige pointer falder tæt i Stidsens glimrende indlæg. Blandt andet hendes opfordring til at man står vagt om Københavns Universitets hårdt erhvervede værdigrundlag, som generationerne før os har kæmpet for, og tydeligt og umisforståeligt siger fra over for den kurs, som universitetet, ført an af rektor og de aktivistiske ansatte og studerende, har bevæget sig ud på.

Det tog århundreder at gøre universiteterne til de samfundskritiske institutioner, de er i dag. En base og sikker havn for den frie og kritiske tanke.

Vi skal som forsvarere for det liberale samfund gøre vores yderste for sikre, at venstreradikale ekstremister ikke får held til at ødelægge vores kostbare arv fra oplysningstiden.

Vi skal som forsvarere for det liberale samfund gøre vores yderste for sikre, at venstreradikale ekstremister ikke får held til at ødelægge vores kostbare arv fra oplysningstiden.

Derfor foreslår jeg, at de danske universiteter tager The University of Chicagos principper for ytrings- og tankefrihed til sig. Principperne sætter nogle helt klare rammer for den frie tanke, tale og debat, som er essentielle på en videregående uddannelsesinstitution.

Principperne er som følger:

• Universitetet bygger på et grundlæggende princip om fuldstændig ytringsfrihed på alle områder.
• Uddannelse er ikke beregnet til at gøre folk komfortable.
• Uddannelse er beregnet til at få folk til at tænke.
• Det er ikke universitetets opgave at forsøge at beskytte enkeltpersoner mod ideer og meninger, som de finder uvelkomne, er uenige med eller endda finder dybt stødende.
• Universitetet bærer et stort ansvar ikke kun for at fremme en livlig og frygtløs fri debat, men også for at beskytte denne frihed, når andre forsøger at begrænse den.
• Universitetet, og de personer som er tilknyttet det, deler ansvaret for at opretholde et klima med gensidig respekt. Dog kan ønsket om gensidig respekt aldrig bruges som en begrundelse for at begrænse den frie samtale, uanset hvor stødende eller uenige resten af samfundet måtte være i det sagte.
• Universitetet modarbejder dårlige ideer gennem åben diskussion frem for gennem censur.
• Universitetets grundlæggende forpligtelse er at opretholde princippet om fri debat, og denne debat må ikke undertrykkes. Selv hvis de idéer, der fremsættes og debatteres, af nogle – eller selv af de fleste på universitetet – anses for at være stødende, ukloge, umoralske eller uetiske.
• Universitetet kan begrænse ytringer, der er i modstrid med loven, groft bagvasker et bestemt individ, eller indeholder trusler samt chikane, som mærkbart skader den enkeltes privatliv.

LÆS OGSÅ: Er vores eksistens på Københavns Universitet virkelig en provokation?

Man kunne med fordel overveje at indskrive principperne om universitets rolle som forsvarer af den frie tanke, tale og debat i universitetsloven. Så vil det stå der på lige fod med, at universitetsloven i dag fastslår, at universitetet har forskningsfrihed, og at universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.