Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Debatsvar — Vores planer er allerede nu lagt an på, at bæredygtighed tænkes med i udrulningen af AI på universitetet.
Brugen af kunstig intelligens kommer med mange udfordringer og bekymringer. Datasikkerhed, ophavsret, jobsikkerhed, forskningsfrihed og integritet, globale magtspil og økonomi er blot nogle af dem. Andre reelle bekymringer er relateret til bæredygtighed og klimapåvirkning.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Det sætter Uniavisen fokus på i et interview med Sophia Wilson 22. september. Og lad os starte med det vigtigste: Vi, der arbejder med implementeringen af AI på KU og med KU’s bæredygtighedsambitioner, er rørende enige i hendes bekymringer og advarsler.
LÆS OGSÅ: Forsker: »AI bliver aldrig en bæredygtig teknologi«
AI-modellernes opbygning og infrastruktur er generelt set meget uigennemskuelig – og det gælder bestemt også det klimaaftryk, som modellerne sætter. Over for det står alle de potentialer, som AI kan have for forskningen og undervisningen, for effektivitet, for behandling af store mængder data og alt muligt andet.
Derfor er det også en ganske stor opgave at sikre, at vores anvendelse af AI ikke alene giver mening for hver enkelt forsker, ansat og studerende på KU, men også giver mening for KU’s større aftryk på verden.
Det betyder, at vi følger Sophia Wilsons forskning med stor interesse. Og det betyder, at vores planer allerede nu er lagt an på, at bæredygtighed tænkes med.
Ambitionen er selvfølgelig at ramme de AI-behov, som de mange forskellige typer ansatte på KU har. Det betyder, at vi ønsker at tilbyde en palet af forskellige AI-løsninger, som er en blanding af kommercielle produkter og lokalt byggede løsninger.
At vælge den klimamæssigt bedste løsning er en central del af den udvælgelsesproces – så langt som vi kan få indsigt i det.
De lokalt producerede løsninger bygger vi, så vi fleksibelt kan udskifte modeller, og vi vil forsøge at informere brugernes modelvalg med viden om klimabelastning i det omfang, det er muligt for os at få data, der tillader os at følge med i og regne på klimabelastningen.
LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab
Der er også noget, vi hver især kan gøre: Vi kan arbejde med gode vaner. Brug AI der, hvor den skaber værdi og er til gavn, ikke bare for dig, men for flere. Og brug de AI-værktøjer, der passer til opgaven. Ikke den store fancy, hvis den lille, åbne model kan gøre det lige så godt. En stol, hvor en stol kan gøre jobbet lige så godt som en flydersofa, som Sophia siger. KU IT vil forsøge at hjælpe den enkelte studerende og ansatte med at vurdere de forskellige AI-løsningers klimaaftryk.
Endelig arbejder KU IT på at kunne overføre vores lokalt byggede AI-løsninger til ekstern plads i et mere klimavenligt eksternt datacenter.
At minimere vores impact ved at bygge til vores behov, det er klart planen fra alle sider. Vores forskere og studerende, fra teologi til medicinalforskning, skal bruge forskellige stole. Det samme skal vores tekniske og administrative personale. Vi arbejder derfor på højtryk med at finde de typer, som vi skal bruge om bordet for at understøtte uddannelser, forskning og administration på hele universitetet.
LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen