Væggene på Morten Axel Pedersens kontor på CSS er dækket af høje bogreoler med store, tunge lærebøger om antropologi, datavidenskab og kunstig intelligens.

Og i en tid, hvor sidstnævnte synes at gribe ind i stadig flere dele af tilværelsen, virker det som en næsten besynderligt analog ramme for vores interview, der skal handle om Morten Axel Pedersens nye titel som viceprorektor for AI på Københavns Universitet.

Fra 1. september 2026 og tre år frem skal han stå i spidsen for en ny, gennemgribende AI-satsning, der skal ruste både det gamle universitet og det danske nutidssamfund til at gribe teknologiens muligheder og navigere i de forandringer, den fører med sig.

»Tiden er kommet til, at vi må gribe nælden om roden. Vi kan ikke vente længere. I medierne har der været mange historier om, hvad kunstig intelligens betyder for især eksaminer, og om studerende bruger teknologien til at ’snyde’… « siger han og skynder sig at tilføje, at jeg gerne må sætte ’snyd’ i anførselstegn.

»For diskussionen er langt større end det,« forklarer han.

Der er afsat 110 millioner kroner til AI-satsningen, og pengene skal blandt andet bruges på et nyt AI-kontor, en tværgående taskforce, en række AI-labs og en betydelig styrkelse af KU’s it-afdeling og digitale infrastruktur.

Når de tre år er gået, er det Morten Axel Pedersens håb, at der vil være helt tydelige rammer for, hvornår man som studerende, forsker eller administrativ ansat bruger AI – og hvornår man ikke bruger AI.

»Alle fag her på stedet skal finde ud af, hvad AI betyder for dem. Jeg skal sætte arbejdet i gang, og løbende skubbe på, hvor det måtte være nødvendigt, men det er ikke mig, der bør lægge snitfladen. Den skal findes blandt kollegerne på de enkelte fag,« siger han.

Bliver vi dumme eller dovne?

Spoler man tiden bare fem år tilbage, ville de færreste have gættet på, at generativ AI ville have udviklet sig i en sådan grad, at både forskning, uddannelse og samfundet som sådan måtte lynindstille sig på en ny virkelighed.

Selv Morten Axel Pedersen, der som både chefforsker ved Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA) og tidligere centerleder for Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS), har beskæftiget sig med alt fra big data og kunstig intelligens til de måder, digitale teknologier former vores adfærd og samfund på, er overrasket over, hvor vi står i dag.

»Kunstig intelligens har eksisteret i mange år. Det, der skete for fire-fem år siden, var, at vi trådte ind i en ny æra for generativ AI, hvor du lige pludselig kunne snakke med en chatbot, som pludselig er blevet virkelig god,« siger han og fortsætter:

»Og den udvikling havde ingen forudset. Selv de mest hardcore machine learning– eller programmeringstyper er blevet overraskede over, hvor godt skidtet faktisk virker. På mange måder er det fortsat lidt et mysterium, at det virker.«

Udviklingen er gået stærkt, og det har i nogle kredse har skabt bekymring for, om det går for hurtigt. Om vi når at overveje konsekvenserne, og om vi mennesker vil miste evnen til at tænke selv.

Det er den nye viceprorektor for AI dog ikke så bekymret for.

»Jeg betragter den del af samtalen som unødig panik. Jeg tror ikke, det viser sig, at vi mister hjerneceller af at bruge AI. Og jeg tvivler på, at vi bliver fundamentalt dummere af det. Men der er klart en risiko for, at vi bliver dovne,« siger han, der understreger, hvor vigtigt det er at diskutere teknologiens bagsider.

»Hvis der er en mulighed for at gøre ting nemmere, gør vi jo det. Og især på vores uddannelser må vi skabe friktion og sige: En dag skal du nok få lov til at lave de lette løsninger, men først er der mange ting, du nødt til at lære det fra bunden, så du har et grundlag for at kunne træffe de rette beslutninger, når du bruger AI.«

LÆS OGSÅ: Drastisk fald i ansøgninger til KU’s datauddannelser: »De unge handler på en forkert mavefornemmelse«

Spørger man Morten Axel Pedersen, er det også vigtigt at fokusere på, hvor mange muligheder AI skaber på et sted som universitetet, der lever af at skabe ny viden.

»Jeg synes, det er fundamentalt spændende, at der er den her nye ting i verden, som vi kun lige er i gang med at blive klogere på. Det skal og bør universitetet være nysgerrige overfor,« siger han og fortsætter:

»Forskere på tværs af fakulteterne fortæller om alle de nye muligheder med stor begejstring. Fra flere sider hører jeg oplevelsen af, at man kan så meget mere, at det føles som om, teamet er blevet ti gange større.  Personligt tror jeg, at den nye kapacitet vil lede til store videnskabelige opdagelser.«

Dannelse og dømmekraft

De fleste studerende bruger i en eller anden udstrækning AI til deres studie, og det skal ikke per definition være forbudt eller betragtes som snyd, understreger Morten Axel Pedersen.

»Men på universitetet skal man stadig lære at tænke. Og i fremtiden skal vi måske i højere grad eksplicitere, hvad det vil sige at tænke, ligesom vi skal arbejde med, hvordan vi skaber motivation og nysgerrighed for at lære at tænke.«

Det er ikke nødvendigvis en nem opgave at overbevise unge studerende om, at det er interessant og vigtigt at sidde og læse en lang og tung teoretisk tekst i stedet for bare at få AI til at give nogle bulletpoints, anerkender den nye viceprorektor.

»Det bliver lige netop en meget vigtig opgave. Vi skal uddanne folk med og uden AI. I de næste år må vi fokusere på, hvad der egentlig er ideen med at gå på universitetet. Det handler om uddannelse – om at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, der gør en i stand til at begå sig og arbejde professionelt indenfor en given faglighed,« siger han og tilføjer:

»Men det handler jo også om dannelse og dømmekraft: At kunne skelne mellem rigtigt og forkert, som kun et menneske kan,« siger Morten Axel Pedersen.

Mange uddannelser må formentlig genbesøge læringsmålene og overveje, hvordan de hver især forholder sig til AI, siger han.

»Jeg vil ikke diktere, hvordan de enkelte uddannelser gør det, men jeg kunne forestille mig, at det for mange ville være oplagt at udvælge hele eller dele af kurser, hvor det er tilladt at bruge AI, og så faktisk eksaminere de studerende i netop det: Hvordan de har brugt AI til at løse opgaven,« siger han.

Men der skal også være eksaminer, som skal løses i hånden med pen og papir, siger Morten Axel Pedersen.

»Der er hensigtsmæssig og mindre hensigtsmæssig brug af AI. Og det er vigtigt, at vi insisterer på, at man som universitetsuddannet stadig har evnen til selv at formulere sig koncist, sætte eksperimenter op eller lave matematiske udregninger. Men hvis vi samtidig kan skabe uddannelser, hvor vi professionaliserer, systematiserer og kritisk reflekterer over brugen af AI, bliver det jo også en kompetence i sig selv.«

At kunne bruge og styre AI på en effektiv måde er allerede en kompetence, som blomstrer i fuldt flor flere steder i forskningen, fortæller viceprorektoren.

»Inden for empirisk samfundsvidenskab har brugen af AI allerede ført til store og markante ændringer. Før skulle man for eksempel rense et dataset manuelt, før det var klar til analyse – nu kan du få AI-agenter til at gøre det. Det betyder ikke, at vi ikke har brug for forskningsassistenter eller tilsvarende længere, for der skal stadig sidde et menneske både før, undervejs og i sidste ende og tjekke det igennem,« siger han og fortsætter:

»Men jeg tror, at alle uddannelser i fremtiden kommer til at have et element af ledelse i sig. De fleste, der bliver færdige med en kandidatgrad, vil i en eller anden udstrækning blive en slags managers af AI-agenter. Dømmekraft bliver alfa og omega i fremtidens jobmarked.«

En sikker legeplads for AI

Ud over de filosofiske, etiske og praktiske tværsnit, Morten Axel Pedersen skal være med til at lægge de kommende år, er han også tovholder på en lang række nye, konkrete AI-tiltag på universitetet.

For eksempel er KU IT i øjeblikket i gang med at opbygge en intern infrastruktur med lokale AI-modeller, hvor personfølsomme data kan behandles uden risiko for at havne forkerte steder. Morten Axel Pedersen er klar over, at mange på KU formentlig allerede anvender ChatGPT eller Claude til en række formål.

»Men man må jo ikke lægge data, der kan føres tilbage til bestemte personer, ind i de modeller. Det håber og tror jeg, at de fleste allerede er klar over. Vi har en masse lovgivning om GDPR, som vi har lært at håndtere gennem de sidste ti år. Og det skal vi fortsætte med at gøre,« siger han og fortsætter:

»Det kan virke besværligt, men det er pinedød nødvendigt. Og faktisk mener jeg at håndtering af data og informationssikkerhed skal betragtes som afgørende kompetencer – og derfor også et konkurrenceparameter i en jobsammenhæng,« siger han.

Den nye interne infrastruktur skal bestå af en række AI-muligheder, som studerende og ansatte kan bruge til forskellige formål. Drømmen er, at der vil komme en AI-platform, hvor alle kan logge ind med deres KU-brugernavn og vælge mellem forskellige modeller alt efter, hvilken opgave de skal løse, fortæller Morten Axel Pedersen.

Der vil være en omstillingsperiode, hvor man fortsat vil være i tvivl om, hvilke AI-modeller, man må bruge hvornår. Og derfor er der også en række såkaldte AI-labs på vej, hvor forskere kan få praktisk hjælp til at integrere kunstig intelligens i deres arbejde.

»AI-labsene bliver ikke et sted, hvor man kan få svar på alle fagmiljøernes spørgsmål om AI, men et sted, hvor man kan henvende sig som forsker, hvis man har et konkret projekt, man har brug for hjælp til – hvis man for eksempel gerne vil have hjælp til at sætte et framework op i en AI-model til en forskningsopgave,« siger han.

Initiativerne skal koordineres af et nye AI-kontor samt en taskforce med repræsentanter fra alle fakulteterne.

Tag cyklen – ikke Ferrarien

Den store AI-omstilling kommer dog også med en pris. Det er ingen hemmelighed, at kunstig intelligens fordrer kæmpe datacentre, der kræver enorme mængder energi og udleder store mængder CO2.

Og selvom den kommende viceprorektor endnu ikke har et svar på, hvordan KU vil håndtere det problem, er det vigtigt for ham at understrege, at han er opmærksom på det.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmarkedet halser afsted med AI, og vi bliver efterladt på perronen

»Det er utrolig vigtigt at både forskere og studerende får adgang til den bedste og nyeste teknologi på området, men på sigt kunne jeg godt tænke mig at undersøge, om vi kan lave en vurdering af, hvordan det spiller ind i vores samlede klimaaftryk,« siger han.

I den kommende AI Platform er det også tanken, at man bliver hjulpet til at vurdere, hvor tung en AI-model, det giver mening at bruge til et givent formål.

»Der er jo ingen grund til at tage Ferrarien ned efter morgenbrød, hvis man lige så godt kan tage cyklen,« siger han.

Hvem snakker vi med?

Ved siden af jobbet som centerleder for SODAS – snart viceprorektor for AI – arbejder Morten Axel Pedersen på en bog med titlen – Humanity after AI – en bog der måske skal skrives i samarbejde med AI og forfatterskabet skal derfor lyde ’Morten Axel Pedersen with Claude’.

I den proces har han sat sig for at undersøge et stort filosofisk spørgsmål: Hvad – eller hvem – er AI?

»Det mest spændende ved generativ AI er, at den faktisk ikke opfører sig som en maskine – i hvert fald ikke i klassisk forstand. Under den industrielle revolution var en maskine en mekanisme, der kunne gentage den samme proces og producere det samme resultat igen og igen,« siger han.

Generativ AI fungerer derimod ud fra sandsynligheder og er derfor næsten umulig at få til at levere det samme svar to gange.

Den industrielle revolutions maskiner var med til at omforme stort set alle samfundets politiske, økonomiske og kulturelle relationer. Derfor forestiller Morten Axel Pedersen sig, at generativ AI kan sætte gang i en tilsvarende gennemgribende forandring.

»Det kommer til at gøre noget ved vores produktivitet, vores politiske samtaler og demokrati og hele måden, vi opfatter os selv og relaterer os til hinanden på.«

Stillingen som viceprorektor er oprettet for tre år, og målet er, at AI til den tid er blevet så integreret i universitetets fagligheder og organisation, at der ikke længere er brug for hverken en særlig viceprorektor, et AI-kontor eller en taskforce. Morten Axel Pedersen skal efter planen bruge tre dage om ugen på det nye AI-kontor.

»Men det er en stor opgave, der ligger foran os. Så lad os nu se, om det ikke bliver mere,« siger han.