Når verden drejer rundt om mig

Kære Gro

Jeg læste med stor interesse din artikel Giv mig et rodnet, KU. Du tegner et genkendeligt billede af en kold og våd februar morgen, hvor du kommer for sent til undervisning, og du ikke aner, hvor lokale 24-4-7 er. Heldigvis fandt du en Asger, der kunne hjælpe dig.

Det bringer mig tilbage til den tid, hvor jeg for otte år siden flyttede til Danmark, og troede jeg skulle læse biokemi på Biocentret. Alt var nyt – sproget uforståeligt, danskerne lukkede, og jeg havde ingen venner. Jeg fandt også min Asger. Hun var russisk dansker, uden pas, og lærte mig fraser som ”hvad så?” og ”hvad skal du i aften?” og købte en chokoladeøl til mig. Det var en hård tid – og KU smed heller ikke en redningskrans til mig.

Men er det virkelig universitetets ansvar, at jeg finder en gruppe eller lærer folk at kende?

Det første problem, du støder ind i, er, at du ikke ved, hvor du skal være. Som studerende på fjerde semester har du haft halvandet år til at orientere dig på KUA. Du burde såmænd vide, at lokale 24-4-7 ligger i bygning 24 – hvilket er nummereret med store bogstaver ved indgangen – på fjerde sal (jf. firetallet i midten), hvor det er lokale nummer syv, hvilket også står ved lokaledøren.

Det andet problem er, at du kommer for sent. Lige nu sidder jeg selv uden for KUA, fordi jeg kom for sent. Jeg traf det valg ikke at gå ind, fordi jeg selv synes, det er forstyrrende, når medstuderende vader ind midt i undervisningen. Jeg kunne sagtens give hønsene skylden, fordi jeg skulle lukke dem ud i morges og missede toget (ja, jeg har høns i min have). Men sandheden er, at jeg er selv ansvarlig for at møde til tiden. Og når jeg har det akademiske kvarter at løbe på, har jeg ingen undskyldning.

Læs mere:

Giv mig et rodnet, KU

Så støder du ind i dit tredje problem. De andre studerende (der formodentlig mødte til tiden), har allerede snakket med hinanden og ”teamet op med deres bedste venner fra de tidligere semestre”. Og det er her, du mener, at KU skal gribe ind og give dig et ”rodnet”, fordi at følelsen af at “blive valgt sidst i idræt i folkeskolen“ væltede ind over dig (den følelse kender jeg godt, jeg blev tit tævet på fodboldbanen, hvis jeg overhovedet fik lov at spille med).

Sådan som jeg forstår dig, skal KU blandt andet være med til at danne studiegrupper. Dette problem stødte vi ind i på mit studie for nyligt. Der var nogle der, ligesom dig, følte sig udenfor ved gruppedannelse. Derfor forsøgte studievejlederen og en ‘årgangsansvarlig’ at gribe ind – på trods af tidligere udmelding fra studievejlederen om, at vi styrede vores studiegrupper fremover.

Der var derfor nogle grupper, der følte sig angrebet, fordi underviserne på bedste folkeskolemanér lige pludseligt skulle bestemme, hvem vi arbejdede sammen med. Sandheden er, at vi har ikke alle den samme tilgang til studiet. Derfor kan en studiegruppe nemt blive en fiasko – især når de studerende ikke er lige gode til at kommunikere klart til hinanden, hvad de forventer osv. Og det kan nemt ødelægge et helt semester for mig og min tvangsdannede studiegruppe. Vi har i forvejen 42 timers arbejdsbyrde om ugen. Jeg har ikke tid til at bokse med medstuderende, der forventer forskellige ting af gruppen. I det her tilfælde løste det sig heldigvis, men debatten om fremtidige grupper er der endnu.

Det er kun positivt, at de studerende bliver motiveret til at danne grupper og indgå i sociale aktiviteter. Men hvis instituttet skal diktere, hvem vi arbejder sammen med, kan det være, at nogle studerende falder fra. Nu tegner jeg det samme skræmmebillede, som du gør – KUA vil nemlig ikke miste studerende, så mister de penge.

Så, kære Gro, hvem skal KU tilgodese? Skal dem, der får flashbacks fra folkeskoletraume, når de ser medstuderende danne en velfungerende gruppe, få førsteprioritet? Eller kunne det være, at dit problem skal løses et andet sted?

uni-avis@adm.ku.dk