Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Nyskabelse: Privat fond betaler varigt professorat - Augustines lov forudsagde i 1984 prisen på JFK kampfly - KU-professor får 17,9 mio. af Det Strategiske Forskningsråd - Hvert tiende solsystem har en beboelig jordplanet.
For første gang har en privat fond sponsoreret et varigt professorat på et dansk universitet, skriver Ingeniøren.dk om KU´s varige ansættelse af den tidligere Harvardprofessor Charles Markus på Niels Bohr Institutet, med 24 millioner kroner i støtte fra Villum Fonden.
Mikkel Vedby Rasmussen, KU-professor på institut for Statskundskab, skriver i et debatindlæg i Berlingske, at Norman Augustine allerede i 1984 korrekt tegnede grafen over udviklingen af prisen for nye JFK kampfly i dag. I 2054 vil ét kampfly koste USA et helt års forsvarsbudget.
Peter Andersen, professor i økonomi ved KU, har fået 17,9 millioner kroner til at forske i forbrugeres holdninger til variable elpriser og husholdningsapparater af Det Strategiske Forskningsråd, skriver Altinget.dk.
Lektor Uffe Graae Jørgensen, leder af forskningsgruppen Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved KU, har beregnet, at hvert tiende af universets solsystemer har en jordplanet i den beboelige zone. Det skriver B.T., side 22, torsdag 12. januar 2012 i artiklen Jorden er ikke alene.