Rammerne for studiet er et fælles anliggende

Hvis man er interesseret i, hvordan et moderne universitet understøtter gode uddannelser, så var det slaraffenland at deltage i konferencen How to facilitate the great academy for nylig.

Mange interessante spørgsmål blev vendt, som f.eks. hvad et godt studiemiljø indebærer, hvordan man understøtter det, og hvem der kan understøtte det.

En fællesnævner for næsten alle forelæsningerne var, at den uformelle kontakt mellem undervisere og studerende blev sat i centrum. Den grundlæggende forståelse blandt forelæserne var altså, at de selv som undervisere har en rolle i det gode studiemiljø, også når de har forladt forelæsningssalen hvor de mange studerende er samlet.

Samtidig blev vort ansvar som studerende nævnt fra allerførste færd i åbningstalen. Et ansvar som vel bl.a. har rødder i tanken om ansvar for egen læring. At tage en universitetsuddannelse er netop en aktivt engagerende handling fra studerendes side – vi kan ikke nøjes med at være passive bisiddere til en række af forelæsninger (eller onlinekurser).

De mange ord om dette fælles møde og ansvar maner til eftertanke – især når så mange af forelæserne samtidig understregede det store behov for at værne om et truet studiemiljø. Flere og flere studerende, flere og flere krav til uddannelsernes indhold og anvendelsesmuligheder, flere og flere krav til underviserne om publicering af forskningsresultater, m.m.

Disse udviklinger er ikke negative, men de kræver at vi konstant må arbejde for at bevare det gode studiemiljø, sideløbende med at rammerne for uddannelse ændrer sig. Den ramme der hedder universitetet skal rumme arrangementer, der har relevans for både studerende og undervisere. De kontorer, vores undervisere sidder på, skal ikke være afskåret fra de områder, de studerende færdes – f.eks. biblioteker og læseområder. Den måde undervisningen tilrettelægges på skal også rumme dialog.

At udfylde de rammer er et fælles ansvar.