Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Rektor: Der er ikke forbud mod udklædninger på KU

Krænkelsesdebat — KU-rektor Henrik Wegener gæstede den 23. september programmet Deadline for at diskutere universitetets nultolerance-politik over for krænkelser og ledelsens henstilling til de Jura-studerende om at droppe at klæde sig ud som blandt andet mexicanere og indianere.

Debatten om Københavns Universitets nye retningslinjer, der indfører nultolerance over for seksuelle og andre former for krænkelser, og Juras henstilling til de studerende om at undlade at klæde sig ud som blandt andet mexicanere til studiestartsfesterne bølger fortsat frem og tilbage i medierne med indlæg både for og imod KU’s indgriben.

Sagen startede, da Uniavisen skrev om retningslinjerne, der nævner uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner i form af sjofle historier og  vittigheder som eksempler på seksuelle krænkelser.

Det fremgår af retningslinjerne, at det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er afgørende, uanset om det var intentionen at krænke eller ej.

Sent søndag aften nåede debatten til tv-programmet Deadline på DR2, hvor rektor Henrik Wegener blev interviewet.

Han måtte blandt andet tage stilling til, om han ville tillade eller forbyde en række forskellige former for udklædning, hvortil han svarede:

»Der er ikke forbud mod udklædninger på Københavns Universitet.«

Hele indslaget kan ses her.

Seneste