Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Indianer, mexicaner, OL-deltager - det må du ikke klæde dig ud som på Jura

Studiestart — Ledelsen på Det Juridiske Fakultet har sagt nej til temafester, hvor de nye studerende blandt andet skulle klæde sig ud som mexicanere, olympiske atleter med forskellige nationaliteter og teologer. Men de må gerne klæde sig ud som ’Rich Kids’ og stræbere.

En tradition for at de nye jurastuderende klæder sig ud til temafester i forbindelse med studiestarten har sat blus under debatten på fakultetet.

For hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig at iføre sig uden at krænke nogen, og i hvilken udstrækning skal universitetet gribe ind og stoppe løjerne?

Tutorerne på Jura havde i år planlagt temaer som Indianere’, ‘Ghetto’, ‘Church Camp’ (religiøs sommerlejr), ‘White Trash’ (amerikansk udtryk for fattige hvide), ‘Mexicanere’, Olympiske Lege med åbningsceremoni med forskellige nationaliteter, teologer og Paradise Hotel.

»Vi har ikke haft til hensigt at gøre grin med nogen som helst. Vi vil bare gerne klæde os ud,« siger jurastuderende Jakob Krabbe Sørensen, talsperson for tutorerne.

Han siger, at det er en tradition at klæde sig ud, fordi det er sjovt, og fordi det erfaringsmæssigt er med til at nedbryde barriererne mellem de nye studerende, når de tager et kostume på.

Nej til stereotyper

Det satte en e-mail fra fakultetsledelsen en stopper for to dage inden introugen.

Udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre må ikke anvendes.

Ledelsen på Jura til tutorkorpset

»Jeg skal henstille til, at I sammen med koordinatorerne hurtigst muligt ser på udklædningskategorierne igen med henblik på at sikre, at temaerne lever op til fakultetets værdier om diversitet og ikke diskrimination. Det betyder til eksempel, at udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre ikke anvendes,« står der i mailen.

Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse på Jura, oplyser, at fakultetet modtog tre konkrete henvendelser fra studerende, der oplevede studiestartsaktiviteter og udklædningstemaer som krænkende.

»Vi reagerede på den første henvendelse og arrangerede et møde dagen efter, hvor vi fik det talt det igennem med den pågældende studerende og den studerendes kontakttutor,« skriver hun i et svar per e-mail.

Ikke en opfordring til dialog

Ifølge jurastuderende Jakob Krabbe Sørensen, der taler på vegne af tutorerne, var de ikke i tvivl om, at ledelsen ville have stoppet udklædningen.

»Når vi som studerende modtager sådan en besked oppe fra i systemet, så opfatter vi det ærlig talt ikke som opfordring til blot at tænke os om. Set i sammenhæng med den måde, vi fik videreformidlet fakultetets henstilling på sammenholdt med KU’s nye retningslinjer om nultolerance over for krænkende adfærd, forstod vi alle henstillingen som et konkret og utvetydigt forbud,« siger han.

Stine Jørgensen er ked af, hvis brevet blev opfattet sådan.

»Et af problemerne har nok været, at vi var meget tæt på introturene og måtte reagere hurtigt, hvorfor vi ikke kunne nå at inddrage alle tutorer i dialogen. Nogle har måske derfor følt, at beslutningen gik hen over hovedet på dem,« skriver hun.

Forkert grænse

Jakob Krabbe Sørensen understreger, at tutorerne er med på, at det ikke er op til dem at beslutte, hvad der skal være tilladt, men siger, at et flertal af dem mener, at ledelsen har sat grænsen forkert.

Vi mener, at det er forkert at udøve censur på forhånd, da ingen af temaerne er racistiske eller bevidst stødende

Jurastuderende tutor Jakob Krabbe Sørensen

»Vi er uenige i beslutningen, men vi forstår, at ledelsen har følt sig nødsaget til at træffe en beslutning af hensyn til nogle enkeltindivider, som har følt sig stødt. Vi mener, at det er forkert at udøve censur på forhånd, da ingen af temaerne er racistiske eller bevidst stødende,« siger han.

Stine Jørgensen siger, at det er udgangspunktet altid at lave en god og inkluderende studiestart, og at fakultetet ligesom alle andre bevæger sig inden for rammerne af chikanebegrebet i forskelsbehandlingsloven.

»Lovgivningen specificerer, at det ikke er et krav, at der er hensigt om krænkelse, men at det er nok, at det virker krænkende. Det er en ny måde at tænke på, som vi må forholde os til, også selv om det er en vanskelig balance, som er svær at ramme,« skriver prodekanen.

Olympiske Lege slap ikke igennem

Det virker ikke helt logisk på tutorerne, hvilke temaer, der er blevet tilladt, og hvilke, der blev forbudt.

De studerende måtte gerne havde et OL-tema med forskellige sportsgrene, men de måtte ikke klæde sig ud som forskellige nationaliteter.
De endte derfor med at droppe at klæde sig ud som atleter fra Rusland, Frankrig, Mexico, Danmark, USA, Brasilien, Kina og Egypten ved den planlagte åbningsceremoni.

»Vi valgte OL-temaet ud fra den tanke, at der er tale om en anerkendt international sportsbegivenhed, som er en fejring af nationaliteter – ikke en hetz,« siger Jakob Krabbe Sørensen.

Paradis Hotel temaet fik også et nej, da det kunne være seksualiserende, og hvorfor de studerende heller ikke måtte klæde sig ud som teologer, er tutorerne fortsat usikre på.

Til gengæld er det åbenbart ok at klæde sig ud som ’Rich Kids’ (unge fra overklassen med rige forældre), stræbere, læger og videnskabsmænd.

Nej til nachos og sombrero

Ifølge Jakob Krabbe Sørensen, der er praktikant i tænketanken Justitia, havde tutorerne overvejet grundigt, hvilke udklædningstemaer, som skulle med, og de har også de smidt ideer i skraldespanden, fordi de var ekskluderende.

De nye studerende fik blot et ord, som definerede rammerne for deres tema, og resten var op til deres egen fortolkning, siger han.

Jeg ville jo heller ikke føle mig krænket, hvis jeg var udvekslingsstuderende på et amerikansk college, og de holdt en fest, hvor de klædte sig ud som vikinger

Jurastuderende tutor Jakob Krabbe Sørensen

Indianere og cowboys var ment som et historisk tema, som de ikke opfattede som noget, der kunne krænke en nutidig minoritet.

»Det kan ærlig talt ikke være rigtigt, at vi ikke kan få lov at klæde os ud som noget som indianere, der er så tematisk, at man kan gå ned og købe udklædningen i Fætter BR,« siger han og tilføjer:

»Det vi havde forestillet med mexicanerne var nachos og en sombrero. Vi ved godt, at det er en karikatur, men jeg ville jo heller ikke føle mig krænket, hvis jeg var udvekslingsstuderende på et amerikansk college, og de holdt en fest, hvor de klædte sig ud som vikinger.«

Opbakning fra debattører

Tutorerne har blandt andet fået opbakning fra Jacob Mchangama, der selv er uddannet jurist fra KU og nu er direktør for tænketanken Justitia.

Han ser Juras indgriben i de studerendes kostumevalg som en konsekvens af KU’s nye retningslinjer vedrørende seksuel chikane og anden krænkende adfærd, der tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder eller studerendes oplevelse af krænkende ytringer/adfærd.

Universitetet bør jo netop være et sted, hvor unge mennesker konfronteres med ideer og ytringer som udfordrer dem

Jurist Jacob Mchangama, tænketanken Justitia

»Det er efter min opfattelse et kæmpe svigt, at KU opfatter ’inklusion’ og ’diversitet’ som værdier der bygger på selvcensur, og at de studerende ikke må krænkes og stødes. Universitetet bør jo netop være et sted, hvor unge mennesker konfronteres med ideer og ytringer som udfordrer dem, gør dem ukomfortable, provokerer dem og får dem til at tænke kritisk og selvstændigt,« skriver han i et opslag på Facebook.

SF-politikeren Leif Donbæk, der ligeledes er uddannet jurist fra KU, har også blandet sig i debatten med et læserbrev i Berlingske.

Han skriver, at han selv var udklædt som ninja, da temaet var superhelte ved studiestart i 2012.

»Tesen er vist, at det, hvis man er af indiansk herkomst, er traumatiserende at se en medstuderende med en fjerhat. Ligesom at vi jo som nordboere vist burde være dybt krænkede over at se ikke-nordboere, der iklæder sig »vikingehjelme« med horn og deslige. Og fordi disse svage sjæle bliver krænkede, så er løsningen åbenbart ikke, at de tager sig sammen og mærker efter forneden, om de har viljen til at håndtere de udfordringer, et universitetsstudium byder på – nej, løsningen er at forbyde alt, hvad der kan tolkes krænkende. Personligt må jeg håbe på, at jeg ikke har krænket nogle japanere ved min kulturelle appropriation af deres »ninja-kostume«,« skriver han i Berlingske.

Studenterorganisationer uenige

De store studenterorganisationer på Jura er derimod uenige om, hvordan de skal forholde sig til sagen.

Konservative Jurister skriver i et opslag på Facebook, at de stiller sig uforstående over for, hvorfor udklædning kan tolkes som en krænkelse.

»Der er ikke tale om arrangementer, hvor der peges fingre af særligt udsatte grupper eller minoriteter, men derimod blot harmløse aktiviteter, hvor alle klæder sig ud efter forskellige temaer. Vi anser det som en del af et tolerant samfund, at voksne mennesker kan se på hinandens skikke og handlemåder uden berøringsangst,« skriver foreningen.

Det handler om, at man ikke skaber en kultur, hvor der er plads til racisme.

Mads Markvard Holscher, Progressive Jurister

Ifølge Progressive Jurister skal der være plads til alle, og det er der ikke, hvis man opdeler folk i stereotypiske temaer såsom indianere og mexicanere, der fastholder karikaturer.

Mads Markvard Holscher siger til DR, at det åbner for racisme, og at han derfor er fuldkommen uforstående over for folk, der forsvarer det.

»Det handler om, at man ikke skaber en kultur, hvor der er plads til racisme. Der skal være et trygt og godt miljø på studiet. Man skal ikke som helt ny mødes med fordomme og krænkende adfærd, siger han til DR.

Forenede Jurister støtter også, at studieledelsen har grebet ind:

»Københavns Universitet skal om nogen være dem, der går forrest for mangfoldighed, ligestilling og nultolerance for diskrimination. På Jura går vi meget op i trivsel, da vi mener en god studietid og trivsel hænger sammen. Et mexicanertema er formentlig bare en god undskyldning for at drikke tequila og corona til sociale arrangementer. Kan vi opnå samme formål uden udklædningen, der potentielt kan opleves krænkende?« udtaler Sofie Rasmussen, formand for Forenede Jurister til DR.

Efterfølgende har Jakob Krabbe Sørensen overvejet, hvad den vigtigste problematik er i alt postyret, siden KU indførte nultolerancepolitikken over for krænkelser:

»Om det er intentionen at krænke er fuldstændigt bortlagt til fordel for den subjektive vurdering af krænkelsen. Det betyder, at et fåtals subjektive oplevelse er endt med at diktere afholdelsen af studiestart for hundredevis af andre studerende, der ikke har råbt højt . Vi kan jo kun ende i en situation, hvor krænkelser af KUs retningslinjer bliver tilfældige vurderinger på baggrund af personlige skøn,« siger han.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste