Slut med sjofle vittigheder: KU indfører nultolerance over for sexchikane

Ansatte, ledere og studerende på Københavns Universitet, der har for vane at have en fri tone i forhold til eksempelvis sex, får nu sværere ved at krænke deres kolleger, medarbejdere eller de studerende.

De risikerer i hvert fald at få en sag på halsen, hvis de ikke modererer deres sprog, da KU har indført et nyt sæt retningslinjer, hvor det fremgår, at der er nultolerance over for blandt andet krænkelser af seksuel karakter.

Du skal nu tænke dig grundigt om, inden du fyrer en ’festlig’ bemærkning af.

Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant

Regeringen har samtidig fremlagt et nyt lovforslag, der understreger, at der ikke længere skal lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen ved vurderingen af sager om sexchikane.

Det fremgår af KU-retningslinjerne, at krænkelser kan være seksuel chikane, mobning og overgreb af enhver art med udgangspunkt i fx etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap.

Det er underordnet, om det sker fysisk, verbalt eller skriftligt – herunder i elektronisk form, står der.

Som eksempler på seksuelle krænkelser nævner man blandt andet uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner i form af sjofle historier, vittigheder, kommentarer om udseende eller fremvisning af pornografiske billeder.

Grænsen har ændret sig

Ifølge Lisbeth Møller, vicedirektør for HR på KU, vil det være medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet – også selv om den, der krænker ingen intentioner har haft om at krænke.

»Nultolerance betyder, at krænkende adfærd ikke accepteres på KU. Ledelsen har pligt til at reagere, når den får kendskab til sager. Alle medarbejdere, der oplever at blive krænket, har ret til at sige fra. Det samme gælder kollegaer som på tredje hånd oplever situationer, som de opfatter som krænkende,« skriver hun i et svar per e-mail.

Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK laboranterne på KU, har været medlem af udvalget, som har formuleret de nye retningslinjer.

Hun siger, at »du nu skal tænke dig grundigt om, inden du fyrer en ’festlig’ bemærkning af.«

Joan Lykkeaa tilføjer, at KU som arbejdsplads har ændret sig de sidste ti år, så universitetet er blevet mere multikulturelt, og blandt andet det nødvendiggør klare spilleregler for, hvordan de ansatte omgås hinanden.

»Vi har forskellige måder at begå os på i det offentlige rum, alt efter hvilket land vi kommer fra. Vi har nok haft en friere tone i Danmark førhen, men vi skal nok til at lægge lidt bånd på os selv, da vi mennesker har forskellige grænser – også på det område,« siger hun.

En ledelsesopgave at gribe ind

I grove sager, der ender for domstolene, kan tiltalte se frem til, at det bliver sværere at blive frikendt.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har således fremlagt et forslag til ændring af ligebehandlingsloven, hvori det understreges, at der ikke bør lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen i vurderingen.

»Der må ikke herske nogen tvivl om, at seksuel chikane er ulovligt, og man kan ikke bare bruge den undskyldning, at der er en særlig omgangstone på arbejdspladsen. Samtidig vil jeg gerne opfordre til, at arbejdsgiverne ser kritisk på den kultur, der er på arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det en ledelsesopgave at gribe ind med det samme,« sagde Troels Lund Poulsen ved offentliggørelsen af lovforslaget.

Regeringen vil også hæve godtgørelsen til ansatte, der har været udsat for seksuel chikane, med en tredjedel, så det gennemsnitlige beløb stiger fra 25.000 til godt 33.000 kroner.

Slut med at sige ’suttetøs’

Lise Rolandsen Agustin, lektor ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet, har været med til at undersøge retspraksis i forbindelse med sager om seksuel chikane.

Forskerne har fundet knap 100 sager afgjort ved domstolene, i Tvistighedsnævnet, i Ligebehandlingsnævnet og ved faglig voldgift i perioden 1989-2016.

Generelt er frygten for at sige fra større i brancher med mange midlertidige ansættelser, så på den måde ligner universiteterne eksempelvis skuespilfaget.

Lise Rolandsen Agustin, lektor ved Center for Kønsforskning.

I en række tilfælde har man har man i afgørelsen lagt vægt på, at der var et vist ’frisprog’ eller en uformel omgangsform på arbejdspladsen, og at der derfor ikke var tale om seksuel chikane.

I en sag havde en bager bagt et brød formet som en penis og fortalt vittigheder med seksuelt indhold, men retten afgjorde, at det af den kvindelige medarbejder i situationen ikke kunne opfattes som seksuel chikane.

I en anden sag blev en kvindelig frisørelev kaldt »fars lille lebbepige« og »fars lille suttetøs« af sin mandlige chef, der også viste pornografiske billeder på computeren, og en enkelt gang blev hun bedt om at åbne en postpakke med en dildo.

Tvisthedsnævnet lagde vægt på, at eleven selv havde bidraget til den friske tone, og man fandt ikke, at brugen af ordet »suttetøs« kunne betragtes som en krænkelse.

»I den slags sager forventer jeg en ændret retspraksis fremover, da en fri omgangstone ikke længere vil være en undskyldning,« siger Lise Rolandsen Agustin.

Må tage stilling

Til gengæld er det ifølge Lise Rolandsen Agustin tvivlsomt om lovændringen vil få en forebyggende effekt.

Regeringen vil med sit lovforslag nemlig ikke skærpe arbejdsgivernes ansvar for at sikre medarbejderne mod seksuel chikane, og forslaget indeholder heller ikke øgede krav om at forebygge, at det sker.

»Det er klart, at et skærpet arbejdsgiveransvar ville have haft en større effekt, men jeg tænker, at man som arbejdsgiver nu må tage en dialog med medarbejderne om, hvilken tone man ønsker. Du kan ikke længere bare have et afslappet forhold til det, og sige, at sådan har vi altid talt til hinanden her på stedet,« siger hun.

Så mange ansatte krænkes på KU

Præcis hvor mange ansatte og studerende, der udsættes for seksuel chikane på KU er ukendt, men i forbindelse med den seneste arbejdspladsvurdering (APV) i 2016, hvor 6.853 medarbejdere besvarede et spørgeskema, angav 87 personer svarende til 1 procent af medarbejderne, at de var udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

76 procent svarede, at det var fra en kollega, 19 procent at det var fra en leder, og 5 procent at den uønskede opmærksomhed var fra en underordnet, studerende eller patienter/klienter.

3 procent af medarbejderne, der havde besvaret spørgeskemaet på engelsk, skrev, at de havde været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Studerende krænkes på studiejobbet

I KU’s studiemiljøundersøgelse fra 2015 svarede 3 procent af de studerende (427 personer), at de inden for de sidste 12 måneder havde været udsat for mobning eller chikane fra ansatte eller andre studerende.

Dansk Magisterforening fandt ved en rundspørge tidligere i år, som 1.017 studerende svarede på, frem til, at 11 procent af de kvindelige studerende har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet.

I Djøf’s undersøgelse med cirka 2.200 besvarelser, også fra 2018, angav lidt over 5 procent af de kvindelige og 1 procent af mandlige studerende, at de havde været udsat for sexchikane på jobbet det seneste år.

Ifølge Lise Rolandsen Agustin, lektor ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet, afhænger svarene dog meget af, hvordan spørgsmålet er formuleret.

Hvis man stiller det generelle, bredt formulerede spørgsmål »har du været udsat for uønsket seksuel opmærksom«, som man gør i forbindelse med KU’s APV, svarer 1-2 procent typisk ja.

Hvis man derimod spørger specifikt til konkrete former for seksuel chikane som berøring og lignende vil helt op til 10 procent svare ja.

Hun siger, at intet tyder på, at seksuelle krænkelser er mindre udbredte på et universitet end på andre arbejdspladser.

»Generelt er frygten for at sige fra, fordi det kan føre til repressalier, større i brancher med mange midlertidige ansættelser, så på den måde ligner universiteterne eksempelvis skuespilfaget,« siger Lise Rolandsen Agustin.

Tonen kan være hård på KU

Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative (TAP) AC-medarbejdere på KU, vurderer dog, at resultatet af den seneste APV-undersøgelse stemmer meget godt overens med virkeligheden.

»Den viser, at det ikke er et udbredt problem på KU. Heldigvis. Samtidig nytter det ikke noget at hvile på laurbærrene og tro, at så er alt godt, og vi ikke skal gøre mere. Vi har nultolerance over for seksuel chikane på KU, og derfor skal vi altid være klar til at lytte, støtte og hjælpe, når der opstår sager,« siger hun.

Hun tilføjer, at hun er enig i, at omgangstonen på arbejdspladsen ikke skal være en undskyldning for at udøve seksuel chikane.

»Samtidig er det min erfaring fra konkrete sager, hvor der er konflikter mellem medarbejdere, at de ofte er komplekse. Det er stort set aldrig sorthvidt, og der kan være flere bud på, hvad der er sket, og hvordan det kan håndteres,« siger hun.

Signe Møller Johansen oplever, at tonen mellem medarbejderne på KU kan være hård uden nødvendigvis at være af seksuel karakter.

»Det er der sikkert mange grunde til, men noget af det handler om, at folk er ambitiøse og konkurrencemindede, og om at det er en del af det at arbejde på et universitet at være fagligt uenige. Men det er ikke en undskyldning for at chikanere hinanden,« siger hun.