Ros til forskningsløft og ris til detailstyring: Her er reaktionerne på den nye regering

Der skulle rekordlange forhandlinger til, før Danmarks nye Firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale endelig kunne træde frem og præsentere sit regeringsgrundlag og det samlede ministerhold onsdag 3. juni.

Og selvom regeringsgrundlaget omhandler meget andet end blot uddannelse og forskning, varsler regeringen alligevel flere ændringer på området. Blandt andet vil den indføre en ny national AI-strategi for uddannelsesområdet, lempe kandidatreformen og oprette 2.000 nye bachelorpladser inden for STEM-fagene.

Overordnet set er der glæde hos interesseorganisationen Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard, når han læser det nye regeringsgrundlag. Han hæfter sig især ved, at regeringen fastholder målsætningen om, at mindst én procent af bruttonationalproduktet (bnp) skal gå til offentligt finansieret forskning.

»I løbet af valgkampen var der nogle gisninger om, at de ambitioner risikerede at blive svækket, så det er meget positivt, at regeringen fortsat vil bruge en procent af bnp på forskning,« siger Jesper Langergaard til Uniavisen.

Samtidig er direktøren positiv over, at den nye regering lægger op til at oprette 2.000 ekstra bachelorpladser på uddannelser inden for de såkaldte STEM-fag, der omhandler naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik:

»Det er rigtig godt, at der bliver plads til flere studerende,« siger Jesper Langergaard.

Ændrer udskældt reform

Det nye regeringsgrundlag lægger op til at bremse den første indfasning af den meget omdiskuterede kandidatreform.

Den hidtidige plan har været, at 20 procent af kandidatoptaget i 2028 skal over på nye kandidattyper, henholdsvis ti procent på kortere kandidatuddannelser og ti procent på erhvervskandidater. Men regeringen vil nu foreslå forligskredsen, at 90 procent af de studerende i 2028 fortsat skal kunne vælge en almindelig, toårig fuldtidskandidat.

Jeg har ikke set et regeringsgrundlag, hvor uddannelse fylder mindre

Anton Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd

Jesper Langergaard læser det umiddelbart som en lille opblødning på de målsætninger, der har været heftigt kritiseret af universitetssektoren.

»Men om man så fortsat vil holde fast i de målsætninger, der er for 2032, ved vi jo ikke. Så det er lidt uklart, hvad det indebærer. Men alt andet lige ser det jo positivt ud, at man måske prøver at gøre det her store eksperiment til et lidt mindre eksperiment,« siger Jesper Langergaard.

Ændringen er dog ikke vedtaget og kræver opbakning fra reformens forligspartier.

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«

Hvad med SU’en?

Helt så positiv over det nye regeringsgrundlag er forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Anton Teglbjærg, ikke.

Generelt mener de, at regeringsgrundlaget har meget få konkrete ambitioner for uddannelsesområdet.

»Jeg har ikke set et regeringsgrundlag, hvor uddannelse fylder mindre,« lyder det fra Anton Teglbjærg til Uniavisen.

DSF hæfter sig især ved, at der ikke er noget fokus på SU til trods for, at både SF og Radikale samt de to støttepartier Enhedslisten og Alternativet gik til valg på at genindføre det sjette SU-år. Noget som regeringsgrundlaget ikke lægger op til.

»Fraværet af nogen form for benævnelse af SU’en er vi meget kritiske over for,« siger Anton Teglbjærg.

LÆS OGSÅ: Husk dem, der afskaffede det sjette SU-år, når du står i stemmeboksen

Samtidig er DSF betænkelig ved, at regeringen på forhånd udpeger STEM-området som særligt prioriteret i forhold til oprettelsen af de 2.000 ekstra bachelorpladser. I stedet burde universiteterne selv have større frihed til at vurdere, hvor der er behov for nye studiepladser, siger de:

»Vi er ret kritiske over for, at det bliver detailstyret på den måde.«

DE: Kig ud over STEM

Samme kritik kommer fra Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv. Selvom han mener, at det nye regeringsgrundlag tager »pæne skridt i den rigtige retning«, og Dansk Erhverv er glade for flere studiepladser, er han ærgerlig over det entydige fokus på STEM-uddannelserne.

»Vi havde gerne set, at man åbnede mere og kiggede på samfundets behov frem for at pege på bestemte områder på forhånd,« siger han og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at der er mangel på STEM-uddannede, men hvis man kigger på ren beskæftigelse, så har de samfundsvidenskabelige uddannelser sådan set lavere ledighed.«

Det er en klar fordel, at det er samme minister, der nu skal fuldføre universitetsreformen

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter

Spørger man Mads Eriksen Storm, er tiltaget med de flere STEM-uddannelser endnu et dimensioneringsgreb i rækken, og her havde han hellere set, at politikerne nedsatte et kompetenceråd.

»Sådan så man rent faktisk får taget nogle dybere snakke og lavet bedre analyser af, hvad vi som samfund har behov for. I stedet for at hoppe fra tue til tue og lave nye dimensioneringsmodeller, hver gang der opstår et nyt problem,« siger han og fortsætter:

»Først var det de internationale studerende, så var det ledighed, så var det land/by, så var det akademikere/ikke akademikere. Det er jo efterhånden et kludetæppe, der selv for én, som beskæftiger sig med det her hver dag, er svært at gennemskue.«

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen spænder ben for egne ambitioner. »Tudetovligt,« siger prodekan

Ministeriel kontinuitet

Moderaternes Christina Egelund fortsætter som uddannelses- og forskningsminister i den nye regering. Noget, som både Jesper Langergaard og Anton Teglbjærg tager godt imod, da det skaber kontinuitet.

»Christina Egelund har været meget engageret og lyttende, og det er en klar fordel, at det er samme minister, der nu skal fuldføre universitetsreformen,« siger Jesper Langergaard, og Anton Teglbjærg stemmer i:

»Christina har også været god til at involvere os studerende.«

Danske Universiteter håber, at ministeren vil arbejde for at tiltrække flere internationale forskningstalenter til Danmark.

»Det, kunne vi godt ønske, stod lidt klarere i regeringsgrundlaget,« siger han.

På LinkedIn får Christina Egelund også lykønskninger fra Københavns Universitets rektor, David Dreyer Lassen.

»Vi glæder os på Københavns Universitet til samarbejdet: fra kandidatreform og kvanteforskning til kunstig intelligens, om fortsat at udvikle Danmark med en stærk universitetssektor på tværs af alle vidensområder, og om at sikre at ny viden når ud til gavn for alle, borgere og virksomheder, civilsamfund og offentlig sektor.«

Uniavisen har forsøgt at få et interview med rektor om hans reaktion på det nye regeringsgrundlag, men det har ikke været muligt.