Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Så meget tjener rektor – og resten af KU's ledelse

Toplønninger — Rektor er fortsat den højestlønnede ansatte på Københavns Universitet. Se, hvad han og resten af topledelsen tjente sidste år.

Uniavisen har fået aktindsigt i, hvad ledelsen tjente i 2022. Her ser du, hvor meget rektor, prorektorer, universitetsdirektør og dekaner hiver hjem om året.

Den bedst betalte i ledelsen er rektor, der sidste år tjente knapt to millioner kroner, mens flere af fakulteternes dekaner tjener mere end de to prorektorer.

Beløbet er den faktiske lønsum for år 2022 forstået som basisløn, pension, faste tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag.

SÅDAN GJORDE VI

Lønoplysningerne er opnået ved aktindsigt. Beløbet er den faktiske lønsum for de ansatte for året 2022 forstået som basisløn, pension, faste tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag.

LÆS OGSÅ: Lønninger på Københavns Universitet 2023

Det tjener ledelsen

1. Rektor Henrik Casper Wegener
1.965.583 kroner (163.798 per måned)

2. Universitetsdirektør Jesper Olesen
1.714.568 kroner (142.880 per måned)

3. Dekan Bente Merete Stallknecht, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
1.089.808 kroner (136.226 per måned)

4. Katrine Krogh Andersen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
1.580.451 kroner (131.704 per måned)

5. Prorektor for forskning David Dreyer Lassen 
1.530.233 kr. (127.519 per måned)

6. Dekan Kirsten Busch Nielsen, Det Humanistiske Fakultet
1.500.182 kroner (125.015 per måned)

7. Dekan Mikkel Vedby Rasmussen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
1.427.998 kroner (118.999 per måned)

8. Dekan Jacob Graff Nielsen, Det Juridiske Fakultet
1.414.029 kroner (117.835 per måned)

9. Prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta
705.777 kroner (100.825 per måned)

10. Dekan Carsten Selch Jensen, Det Teologiske Fakultet
1.131.543 kroner (94.295 per måned)

Alle dekaner har en basisløn på 54.922 kroner per måned. Differencerne skyldes forskelle i de individuelle tillæg, som dekanerne har forhandlet på plads.

Seneste