Stress over nyt datasystem sendte økonomimedarbejder Nadja Månsson på hospitalet

Arbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet mange medarbejdere.

Det har været en medvirkende årsag til, at jeg gennem hele efteråret havde stresslignende symptomer og endte med at blive indlagt i december. Det har været et meget presset år for mig. Som superbruger er jeg en af de medarbejdere, der skal stå i spidsen af det her, og jeg er blevet væltet af mails – også sure mails, fordi der ikke er styr på noget.

LÆS OGSÅ: Administrative medarbejdere: Vi hader datasystemet KUPA

Vi er sidste led, der står ansigt til ansigt med kollegerne og skal forsvare, hvad der foregår.

Vi har ikke kunnet stole på systemet. Det er en kæmpe stressfaktor.

Systemet har været superfejlbehæftet hele vejen igennem. Det sidste år på mit eget institut har vi haft noget, der ligner 500 til 1.000 opgaver, hvor vi har skullet indtaste personaleinfo. Vi har ikke kunnet stole på systemet. Det er en kæmpe stressfaktor.

Det er simpelthen så langsomt. Et klik tager op til et minut. Hvis du sad på internettet og skulle vente et minut for hvert klik, så tror jeg, du ville forlade hjemmesiden med det samme.

»Bare find ud af det«

På vores institut har vi 500 mennesker, der skal administreres. Så du kan jo prøve at gange de lange svartider op med 500.

Jeg ved ikke, hvilke ord jeg skal bruge. Om det rigtige ord ligefrem er deprimerende. Systemet betyder i hvert fald, at vi bliver stressede. Normalt ville jeg kunne klare 20 sager på en halv time, nu tager det samme arbejde to-tre timer.

Der er ikke nogen fremdrift. Vi føler ikke, at vi bliver hørt. Jo, af vores lokale chefer, de gør, hvad de kan. Men det er super frustrerende, at der ikke bliver postet flere resurser i det her område, der påvirker næsten alle medarbejdere på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: »Vi joker med, at der sidder en i Indien og gør det manuelt«

Ledelsen tager beslutninger uden øje for konsekvenserne hos de administrative medarbejdere. Vi bliver udstyret med ubrugelige arbejdsredskaber, og det forventes, at vi løser det. »Bare find ud af det«. Der kommer et punkt, hvor man ikke bare kan lade stå til og finde egne løsninger.

Jeg kunne godt drømme om, at man brugte flere penge på at rette problemerne i systemet, så vi ikke skal slås med problemerne et år endnu og risikere, at flere folk smutter eller lægger sig med stress.