»Vi joker med, at der sidder en i Indien og gør det manuelt«

Jeg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være.

Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en opgave i KUPA, så tænker jeg »åh, bare det ikke er en af dem, der er fejl på«. Fordi der er så mange KU-ansatte, der har profiler med fejl i.

Det er den underliggende tanke hver gang: Kommer den her opgave til at glide igennem, eller er det en, jeg skal bruge lang tid på?

LÆS OGSÅ: Administrative medarbejdere: Vi hader datasystemet KUPA

Og så er der svartiderne. De er bare lange. Man skal sidde og vente i over et halvt minut. På et tidspunkt sad jeg og registrerede de særlige feriedage for en hel masse brugere, og jeg kunne bare mærke, at jeg blev mere og mere frustreret over den ventetid, der var. Enten skal du stirre ind i en skærm, mens den loader, eller også skal du gå videre med en anden opgave og håbe på, at den første opgave ikke går i time out i mellemtiden.

Man føler sig ineffektiv. Man føler, man spilder sin tid.

Jeg er institutsekretær, så jeg har en masse forskellige opgaver. Det er bare dybt frustrerende, at jeg skal bruge så lang tid på noget så simpelt som ferieregistrering. Det er ikke noget, jeg skal bruge mental kapacitet på. Jeg skal se, hvilke feriedage medarbejdere har meldt ind, og så skal jeg registrere det. Slut færdig.

Men i det nye system tager det så lang tid, at vi engang imellem joker med, at der sidder en i Indien og gør arbejdet manuelt.

Det er hardcore

Jeg skiller tingene ad. Jeg har ikke lyst til, at et system skal gå ud over min arbejdsglæde. Selv om jeg bliver irriteret, når jeg sidder med det.

Jeg tror, det er noget helt andet for dem, der arbejder i KUPA hele dagen. Hvis hver eneste opgave var en udfordring og fik mig til at tænke »åh nej, bare jeg ikke skal bruge uhensigtsmæssig lang tid på det her«, så ville det være helt anderledes. Det er der medarbejdere på KU, der gør. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende. Det er hardcore.

Det virker, som om man på intet tidspunkt har tænkt på dem, der skal bruge systemet.

Jeg har ikke hørt en eneste sige, at de er glade for KUPA. Faktisk hører jeg tit folk sige »bare vi havde ScanPas (datasystemet, som KUPA afløste, red.)« Den sætning troede jeg aldrig, jeg skulle høre. For det var så gammelt og så åndssvagt det system.

KUPA var ikke klar. Man skulle have kørt videre med ScanPas i nogle år endnu. Det er et rigtig vigtigt område. Det er alle medarbejderes data. Det handler om, at folk kan få løn, at de kan komme ind de rigtige steder og få adgang til forskningsdata via KU-brugernavne.

Der bliver ved med at være problemer, hvor man tænker: Burde det ikke være klaret før?

Jeg ved ikke, om der er kommet nogen reaktion, eller om ledelsen kigger på det. Det er ikke noget, jeg mærker. Problemet er, at universitetet er så hierarkisk. Vi kan ikke gå til ledelsen direkte. Vi skal gå til KUPA-projektgruppen, som skal gå videre med det, og sådan fortsætter det.

Det virker, som om man på intet tidspunkt har tænkt på dem, der skal bruge systemet. Hvordan gør man det lettest for dem? Jeg synes, det er den helt forkerte måde at tænke systemer på.

Omvendt har jeg arbejdet på Københavns Universitet siden 2014, så jeg har vænnet mig til det. Det er bare sådan hver gang.

LÆS OGSÅ: Stress over nyt datasystem sendte økonomimedarbejder Nadja Månsson på hospitalet