Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Svar: Næste gang skal du forhåbentlig kun ringe en gang

VEJLEDNING - Studiechefen på Humaniora svarer på den kritik af fakultetets studievejledning, som danskstuderende Roya O. Pedersen gav i Universitetsavisen.

Kære Roya,

Vi beklager, at du har oplevet et frustrerende forløb med undervisningstilmeldingen. STADS blev taget i brug 1. oktober 2010, og er et helt nyt studieadministrativt system for det meste af KU. Det er allerførste gang, vi bruger det til undervisningstilmelding.

Både KU og fakulteterne har på flere måder kontaktet de studerende og oplyst om, at universitetet var i gang med at overgå til det nye system, og at vi håbede på deres forståelse og tålmodighed, hvis de oplevede besværligheder i den anledning.

Dernæst har der tilsyneladende være indlogningsproblemer for visse typer pc’er, hvilket KU ikke kunne forudse eller forklare. Du har desværre været ramt af dette, og ydermere af at dine fag ikke havde blanketterne klar til den udmeldte dato. Da vi ikke har et studenter-login, kan vi ikke som administratorer vejlede studerende hen til skemaerne. Vi er derfor nødt til at bede dem guide os hen til blanketterne, hvilket vi heller ikke er tilfredse med. KU er nu heldigvis i gang med at rette op på dette, hvilket burde give en bedre vejledning.

Næste gang behøver du forhåbentligt kun kontakte en person for at få den rette vejledning.

Vh Annette

LÆS: Kritikken, som studiechefen svarer på.

Seneste