Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Universitetet svarer: Vi censurerer ikke

Univalg 2020 — Konservative Juristers spidskandidat til valget til Københavns Universitets bestyrelse skriver, at hun er blevet udsat for censur fra universitetets side, men ingen opstillet har fået ændret i sin valgtekst på KU's valghjemmeside, skriver vicedirektør.

Dette er et svar på debatindlægget ’På Københavns Universitet har formynderiet kronede dage’.

I år har Københavns Universitet åbnet mulighed for, at kandidater til de forskellige organer på KU kan præsentere sig selv på en valgside på universitetets net. Dermed ønsker KU at fremme universitetsdemokratiet.

Pt. har vi modtaget mere 150 kandidatpræsentationer. Ikke én eneste er blevet redigeret.

Debat

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Der er korrekt, at det i vejledningen til indsendelse af kandidatpræsentationer fremgår:

»Obs! – Valgsekretariatet modtager notifikationer hver gang, der indsendes en ny kandidatpræsentation og de læses igennem for kvalifikation af indholdet. Valgsekretariatet forbeholder sig retten til at slette kandidatpræsentationer, som indeholder problematisk eller krænkende indhold, såsom f.eks. navngivning af andre personer i en kritisk sammenhæng eller nedsættende bemærkninger af en hver slags. Valgsekretariatet retter ikke stavefejl eller lignende småfejl. Du kan kontakte Valgsekretariatet på: KU-valg@amd.ku.dk.«

Men Valgsekretariatet hverken sletter eller redigerer noget materiale.

Vi ønsker på ingen måde at blande os i de KU-demokratiske processer. Men da siden er en officiel KU-side, forbeholder vi os ret til at vurdere indholdet for eventuelt injurierende materiale eller materiale, der strider mod gældende lovgivning.

Såfremt vi måtte støde på sådant materiale, vil vi altid være i dialog med den pågældende kandidat inden en eventuel rettelse foretages.

Hvis teksten i vejledningen kan misforstås, så retter vi den naturligvis til. Vi censurerer ikke, men ønsker kun at understøtte KU-demokratiet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Seneste