Vi er ikke publikum i humanioras reformcirkus – vi er klovnene

Vi opdagede det helt tilfældigt på KU’s hjemmeside i starten af august: I en lille blå boks stod der, at kandidaten i Tværkulturelle Studier er lukket for optag frem til 2030. Ingen mail, ingen besked fra studievejledningen, bare en linje tekst, som vi selv skulle snuble over for at opdage, at vores studieplan ikke længere holdt.

Det er ikke bare ærgerligt, det er også et svigt af den mest grundlæggende forudsætning for at kunne planlægge en uddannelse: at man som studerende kan stole på de oplysninger, man får.

Gennem løbende samtaler med studievejledningen, senest i juni 2026, blev vi bekræftet i, at denne kandidat var en reel mulighed for os. Godt en måned senere var den væk.

Da vi opdagede det, kontaktede vi studievejledningen igen, for at høre hvilke muligheder vi nu havde, og for at høre, hvorfor vi ikke var blevet informeret tidligere.

Studievejlederne svarede, at de selv først var blevet informeret i løbet af foråret – altså noget tidligere end i juni 2026 – og at de ikke kunne hjælpe os yderligere.

Hvis studievejledningen og administrationen på ToRS først sent er blevet orienteret om beslutningen, har de ikke mulighed for at vejlede os på et oplyst grundlag. Når beslutninger ikke når frem til universitetets egne vejledende instanser, opstår der en alvorlig kommunikationskløft.

Problemet rækker derfor langt ud over den manglende information til de studerende; det undergraver det vejledningssystem, som KU har etableret for at hjælpe studerende med at træffe langsigtede valg om deres uddannelse.

LÆS OGSÅ: På Musik er 1200 timer næsten det samme som 2500 – i hvert fald ifølge ledelsen

Friheden til at vælge

Tværkulturelle Studier har været en af de oplagte kandidatuddannelser for os religionsvidenskabsstuderende, blandt andet fordi vi gennem relevante tilvalgsfag har kunnet målrette vores bachelor mod uddannelsens adgangskrav.

Gennem vores studietid har vi derfor, i tæt dialog med ToRS’ studievejledning, tilrettelagt vores tilvalg specifikt med henblik på at søge denne kandidat frem for den kandidatuddannelse, vi har retskrav til.

Det er meget kritisabelt, at vi ikke har modtaget nogen konkret udmelding

Det har ikke været en tilfældig beslutning, men resultatet af flere års strategisk studieplanlægning på baggrund af vejledning fra de mennesker, KU selv har ansat til at rådgive os.

Nu står vi med ét semester tilbage af vores bachelor og uden en reel mulighed for at omgøre vores valg. ECTS-pointene er brugt, kurserne er gennemført, og andre muligheder er blevet fravalgt.

Kandidatreformen har været offentligt kendt siden 2023. KU har med andre ord haft tre år til at informere os om, hvilke konsekvenser reformen kunne få for kandidatuddannelserne på Humaniora. Alligevel er vi først blevet bekendt med lukningen, da det var for sent at handle på det.

Vi har forståelse for, at KU ikke nødvendigvis selv har kendt det fulde omfang af lukningerne fra start. Men det er meget kritisabelt, at vi ikke har modtaget nogen konkret udmelding – særligt når studievejledningen har kendt til situationen siden foråret.

Havde vi fået besked tidligere, kunne vi have brugt vores sidste ECTS-point på fag, der kunne have styrket vores muligheder for at blive optaget på anden kandidatuddannelse.

LÆS OGSÅ: Kandidatreform på HUM er udemokratisk og uambitiøs

Det er sket før

I 2016 lukkede KU fem kandidatuddannelser på Humaniora uden at fortælle de studerende det på forhånd. De fandt ligesom os ud af det ved et tilfælde på KU’s hjemmeside.

Ledelsen erkendte bagefter fejlen: »Her har der ikke været en rettidig og god kommunikation til de studerende, og det beklager vi,« skrev rektoratet dengang.

Ti år senere gentager forløbet sig. Det er de studerende, der opdager lukningen og må råbe op. Og det er stadig KU, der først informerer, når det er for sent.

Humaniora i skammekrogen

Forløbet skaber frygt og usikkerhed for humanioras fremtid. Som studerende på et mindre humanistisk fag kan det i forvejen være svært ikke at sidde med en følelse af, at vores uddannelser bliver tilsidesat, når reformer og besparelser skal gennemføres.

Den midlertidige lukning af Tværkulturelle Studier og særligt måden, vi ikke er blevet informeret på, forstærker den følelse.

Når en kandidatuddannelse, som vi gennem flere år er blevet vejledt til at kvalificere os til, kan forsvinde uden at de berørte studerende bliver orienteret i tide, skaber det en grundlæggende usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på den vejledning og de uddannelsesmuligheder, KU stiller os i udsigt.

Udviklingen er bekymrende. Det er ikke bare én kandidatuddannelse, der bliver ramt af reformen, det er flere. Kandidaten i Anvendt Kulturanalyse og Visuel Kultur står i samme situation.

Lidt indsigt undervejs er bedre end ingen indsigt overhovedet

KU skriver selv, at en række uddannelser skal »gentænkes«, og som studerende aner vi ikke, hvad det indebærer.

Vi, der afslutter vores bachelor i 2027, står nu i en akavet venteposition. Mange af os ønsker at læse videre med det samme, men vi risikerer i stedet at blive tvunget til at tage flere sabbatår mellem bachelor og kandidat, mens vi venter på information om nye kandidatstrukturer, der endnu ikke er på plads.

På KU’s egen side om »Nye muligheder for kandidatuddannelser« er der ingen konkret liste over, hvilke kandidatuddannelser der skal »gentænkes«. Det gør det svært for os at finde rundt i vores muligheder.

Vi beder ikke om, at KU har alle svarene klar i morgen. Vi beder om gennemsigtighed, også når rammerne endnu ikke er på plads. Lidt indsigt undervejs er bedre end ingen indsigt overhovedet.

Vi er ikke imod udvikling. Men en reform bør bygge bro mellem det gamle og det nye. Man kan ikke lukke én dør, love, at en ny åbner om nogle år, og så glemme de studerende, der står imellem dem.

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«

Vi er klovnene i reformcirkusset

Det er ikke kun kandidatreformen, vi er underlagt. I 2024 blev der også vedtaget en ny SU-reform, som reducerede den overordnede ramme fra 70 til 58 SU-klip. Det betyder, at vi som udgangspunkt kun har SU svarende til den normerede studietid.

Der er ingen plads til fejl, intet rum til at starte forfra eller vælge en anden bachelor, medmindre vi selv finansierer den ekstra studietid.

Det efterlader os i et reformcirkus, hvor rammerne konstant ændres, mens vores muligheder bliver færre. Vi er ikke dem, der griner i dette cirkus. Vi er klovnene, der bliver grinet ad.

At vi skriver dette debatindlæg vidner om, hvor passionerede og stædige KU’s studerende er. Vi er villige til at kæmpe for vores fags eksistensberettigelse, fordi vi tager os selv og vores uddannelser alvorligt.

Vi investerer tid og kræfter i vigtige uddannelser om kultur, sprog og verden. Derfor kræver vi også, at vores uddannelsesinstitution tager os alvorligt og behandler os med respekt.