Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

100 forskere raser over lukning af Dansk Polarcenter og bibliotek

En protestskrivelse er sendt til Helge Sander over lukningen af Dansk Polarcenter, hvor også Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier havde sin samling

Efter at Forsknings- og Innovationsstyrelsen med meget kort varsel besluttede at lukke Dansk Polarcenter fra 1. februar 2009 er der snart intet tilbage på den oprindelige adresse, Strandgade 102.

I tilknytning til Polarbiblioteket var blandt andet en af verdens største billedsamlinger med 100.000 fotos fra Grønland.

Biblioteket bestod foruden Dansk Polarcenter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen også af den selvejende institution Arktisk Instituts Samling og Arktiske Studiers Samling under Københavns Universitet (KU) på Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier.

Vredt brev til Sander

Opsplitningen har imidlertid affødt et ramaskrig i forskerverdenen. Mere end 100 forskere verden over har skrevet et protestbrev til Videnskabsminister Helge Sander (V) samt til Folketingets Grønlandsudvalg og Forskningsudvalget.

Foruden de mange fotos var der blandt andet 35.000 bøger, der nu enten smides ud eller fordeles på to nye adresser eller lægges i arkiver i København.

Medarbejderne på Dansk Polarcenter er for længst overflyttet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Bredgade 40, mens Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier flyttes til ToRS (Institut for Tværkulturelle Og Regionale Studier) til foråret 2010.

Læs de 100 forskeres protestbrev mod lukningen af Polarcentret på politiken.dk, sendt til Videnskabsminister Helge Sander (V):
Dansk polarforskning er truet – vi protesterer

Læs mere på vores engelske site www.universitypost.dk:
Renowned polar library to close down
End of an era for university’s arctic enclave
Uproar over library closure

anfj@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste