Regeringens millionstrategi skal bane vejen for flere afrikanske studerende på KU

430 millioner kroner. Så meget har regeringen, med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet i spidsen, sat af til at intensivere uddannelsessamarbejde mellem danske og afrikanske universiteter. Programmet er en del af regeringens strategi, Afrikas Århundrede.

På KU hilser prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Jørgen Kurtzhals, strategien velkommen.

»Grundlæggende er vi meget positive over for at etablere uddannelsessamarbejder med afrikanske universiteter. Vi har allerede samarbejde i større eller mindre grad på næsten alle fakulteter. Det er en meget interessant mulighed for at udbygge det, som ofte tidligere har været fokuseret på forskning og kapacitetsudvikling, til nu også at omfatte uddannelse,« siger han.

LÆS OGSÅ: På udveksling i København: De første uger

Jørgen Kurtzhals har årelang erfaring med at samarbejde med universiteter i afrikanske lande om både forskning og kapacitetsudvikling.

Fra regeringens side er der lagt op til at »styrke ligeværdige og længerevarende strategiske universitetspartnerskaber«.

Programmet er en del af en større udenrigspolitisk strategi for at øge dansk og europæisk tilstedeværelse på det afrikanske kontinent, hvor også Kina og Rusland i disse år investerer stort.

Afrika står over for en massiv befolkningstilvækst. Man regner med, at der i 2050 vil være 830 millioner unge i Afrika, og at hver tredje unge verden om 25 år vil være afrikaner. Ifølge strategien vil 40 procent af verdens arbejdskraft i 2100 komme fra Afrika.

Og det er altså en del af de ressourcer, universiteterne skal hjælpe med at omsætte til dansk gevinst.

Ministeriet beder os om at gøre noget godt for verden, men det skal samtidig kunne løbe rundt økonomisk.

Jørgen Kurtzhals, prodekan for uddannelse på SUND

Afrikas Århundrede-programmet indeholder to hovedspor: Der skal skabes partnerskaber for innovation og læring mellem danske og afrikanske universiteter. Og så skal der uddeles stipendier til afrikanske studerende på kandidatuddannelser, der vil tage hele eller dele af deres kandidat på et dansk universitet.

Stram økonomi

Jørgen Kurtzhals håber på, at de penge, regeringen har afsat, kan være med til at styrke de indsatser og samarbejder, KU allerede har med afrikanske universiteter.

»Hvis vi har et forskningssamarbejde med et universitet i Tanzania, får vi nu mulighed for at udveksle studerende på kandidatniveau, hvor det tidligere primært var på ph.d.-niveau. Tidligere har fokus været meget forskningspræget, nu får vi en mere samlet indsats.«

Økonomien kan dog blive et problem, siger han:

»Ministeriet beder os om at gøre noget godt for verden, men det skal samtidig kunne løbe rundt økonomisk. Vi får også pålagt en opgave med at hjælpe de studerende med praktiske ting såsom rejser, visum og bolig, og disse udgifter dækkes ikke af studieafgifter.«

Han håber, at KU som en del af programmet vil kunne give danske studerende mulighed for at følge kurser på afrikanske universiteter, ligesom han håber, at de afrikanske kandidatstuderende, der kommer til Danmark, vil blive efter endt uddannelse og fortsætte med fælles forskningsprojekter.

»Men vi skal også kunne håndtere de mange ekstra administrative omkostninger, som følger med internationale studerende.«

Hvad er jeres erfaringer med lignende udvekslingssamarbejder?

»Vi har ikke haft så mange kandidatstuderende fra Afrika, da de ofte søger ind individuelt og skal konkurrere med studerende fra mange andre lande. Hvis de optages, har de tit problemer med at få tilstrækkelige stipendier, fordi leveomkostningerne i Danmark er høje,« siger Jørgen Kurtzhals.

»Vi har ikke haft så mange kandidatstuderende fra Afrika, da de ofte søger ind individuelt. Hvis de optages, har de tit problemer med at få tilstrækkelige stipendier, fordi de konkurrerer med studerende fra mange andre lande,« siger Jørgen Kurtzhals.

Ligeværdige samarbejder eller »white-saviors«?

Prodekanen fortæller, at ledelsen på SUND overvejer at søge midler fra projektet til et sommerkursus, der kan fremme færdighederne hos udvekslingsstuderende, som er teoretisk stærke, men som mangler nødvendig praktisk erfaring medie laboratoriearbejde, hvis de skal kunne følge med deres danske medstuderende.

»De bedste afrikanske universiteter kan sagtens levere studerende af høj kvalitet, men de nyere universiteter har ikke nødvendigvis samme forskningsbase, og kapacitetsopbygningen i Afrika er stadig i gang,« siger Kurtzhals.

Med den nye strategi udtrykker regeringen, at Danmark og Europa de seneste 60 år har været for fokuseret på udviklingsbistand og humanitær hjælp og har forsømt at anerkende Afrika som en spiller på den internationale, politiske scene.

Har universiteterne været for dårlige til at se potentialet?

»Det vil være en overdrivelse at sige, at vi har været dårlige i Danmark. Der har været perioder, hvor man overvejede at lukke ambassader, men da jeg startede i 1990’erne, var der en visionær tilgang, hvor fokus var på både at forske og skabe ligeværdige, kapacitetsopbyggende samarbejde, i stedet for at der var nogen, der skulle »ned og forske i Afrika«,« svarer Jørgen Kurtzhals og tilføjer:

»Måske kæmper vi stadig lidt med den imperialistiske tankegang, og dekolonialisering er en lang proces, både for europæere og afrikanerne, især på grund af de økonomiske ubalancer. Mentaliteten bevæger sig dog. Man skal lave sin forskning, fordi det er interessant i sig selv – ikke for at hjælpe andre. Det er vi mange, der har lært the hard way gennem årene.«

Hvordan undgår I, at det her bliver et »white savior«-projekt?

»Der er fra regeringens side lagt vægt på, at vi skal have ligeværdige partnerskaber mellem danske og afrikanske universiteter. Det er en stor opgave at sikre, at det er i de afrikanske universiteters interesse at sende deres bedste studerende til Danmark.«

»Selvfølgelig vil der være nogen, der tænker i »white savior«-baner, både i Danmark og Afrika. Nogle afrikanere er meget kritiske over for det og med rette. Men når det er sagt, giver finansieringen i dette program nogle gode muligheder,« siger han.

LÆS OGSÅ: Jo større diversitet, jo bedre diskussioner: I bogklubben på KU mødes fakulteterne på tværs