»Det giver mig livsglæde, at jeg dyrker min store passion«

Efter gymnasiet havde jeg to sabbatår, hvor jeg aftjente værnepligt i Slagelse. Selvom det var rigtig sjovt, gik det langsomt op for mig, at jeg savnede at nørde det tyske sprog og fordybe mig i litteratur og historie, som jeg gjorde på gymnasiet. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg måtte gøre noget ved det.

Det var faktisk i sidste øjeblik, jeg søgte ind på Tysk. Jeg har altid været glad for faget, men jeg havde aldrig seriøst overvejet at studere det, fordi jeg tænkte, at man automatisk ville ende som gymnasielærer. I stedet overvejede jeg Statskundskab. Det ville jeg sikkert også have syntes var sjovt. Men jeg besluttede, at mit studievalg ikke skulle afgøres af, hvilket job jeg kunne få i fremtiden, var det en let beslutning at søge ind på Tysk. Jeg ville vælge noget, jeg brændte for.

Tysk er fedt, fordi jeg både kan nørde litteratur og historie. Tyskland ligger i midten af Europa, så når man beskæftiger sig med Tyskland, beskæftiger man sig på en eller anden måde også med hele Europa.

Jeg var allerede ret god til sproget, da jeg begyndte. Jeg har set nyheder på tysk i mange år og altid haft en stor interesse for det. Men jeg er også blevet meget bedre i løbet af det her år, fordi der på universitetet er plads til at dyrke de helt små detaljer.

LÆS OGSÅ: Ministeren vil ’tale sprogfagene op’ – tak, men hvor er pengene?

Syg i introugen

Inden jeg begyndte på studiet, var jeg meget usikker på, om jeg havde taget det rigtige valg, og hvad jeg kunne forvente. Men jeg blev positivt overrasket allerede fra starten og er stadigvæk superglad for mit valg. Selvom undervisningsniveauet er højt, synes jeg, underviserne er ekstremt dygtige til at gribe dem, som synes, det er svært.

Jeg var desværre syg i noget af mit introforløb, så jeg missede et par dage af det. På trods af det kunne jeg mærke, at alle ville fællesskabet, og tutorerne lagde mange kræfter i, at vi skulle have en god start. Og det lykkedes virkelig godt, så da vi startede ugen efter, kunne vi hinandens navne. Det hjalp selvfølgelig, at vi ikke var så mange.

Under dele af introugen var vi sammen med de andre sprogfag på instituttet. Det var fedt, fordi vi nogle gange har fælles forelæsninger med dem i europæisk kultur og historie. Det betyder også, at det sociale strækker sig på tværs af sprogfagene.

LÆS OGSÅ: Café Helga, dødsstjerner og nybagte vafler: Her er din guide til Søndre Campus

Her er plads til alle

Det handler om at slippe tøjlerne og kaste sig ud i det, også selvom det er svært.

På sprogfagene er holdene meget små. På Tysk er vi kun omkring 30 i alt på vores årgang. 17 af os er hovedfagsstuderende, og resten er fra sidefag. Jeg har jo aldrig prøvet andet, så det er svært for mig at sammenligne det. Men jeg synes, det er hyggeligt, at vi ikke er flere. Det er også en kæmpe gave at have så mange sidefagsstuderende på vores årgang. De kender universitetet i forvejen, og er gode til at hjælpe med alt fra it-problemer til hvilken fredagsbar, der har de billigste øl.

På min årgang er vi kun tre mænd, der har tysk som hovedfag. Det gør ingen forskel for mig. Der er virkelig mange forskellige typer på Tysk, og her er plads til alle. Jeg håber ikke, der er nogen, som holder sig tilbage fra at søge ind på et fag, fordi det er kønsskævt.

LÆS OGSÅ: Det kønsskæve universitet: »Engang havde vi flere studerende på Datalogi, der hed Rasmus, end der var kvinder«

Et trygt læringsrum

At lære et nyt sprog er grænseoverskridende, og man bliver kun god til det, hvis man bruger det aktivt. Det handler om at slippe tøjlerne og kaste sig ud i det, også selvom det er svært. Og heldigvis er der plads til fejl på studiet.

Al vores undervisning foregår som udgangspunkt på fremmedsproget. Det kan i forvejen være angstprovokerende at skulle fremlægge en analyse af et Goethedigt, men når man ovenikøbet skal gøre det på tysk, er der pludselig endnu flere ting at tage højde for. Vi fik dog hurtigt skabt et trygt læringsrum, fordi vi ikke er så mange. Vi kender hinanden godt, og vi skal ikke hele tiden forholde os til nye mennesker, som kan puste til usikkerhederne.

Jeg ser mange muligheder med tyskstudiet. Jeg kunne godt tænke mig at komme på udveksling til Wien, og så tænker jeg at vælge samfundsfag som sidefag. Min helt store drøm er et arbejde med diplomati, enten på en ambassade eller inden for EU. På den måde ville jeg kombinere mine interesser for sprog og kultur med min samfundsfaglige interesse.

LÆS OGSÅ: Sådan læser du akademiske tekster uden at dø

Man skal møde sit studie med åbne arme

Efter at være startet på Tysk er jeg blevet bekræftet i, at man skal følge sit hjerte, og vælge at det i livet, der interesserer en. Jeg kan virkelig mærke, at det giver mig livsglæde, at jeg dyrker min store passion. Og det er helt uvurderligt.

På universitetet skal man selv disponere over sin tid, og det er overraskende svært, selvom jeg egentlig synes, det er en gave at kunne fordybe mig så meget. I gymnasiet fik man strukturen foræret, men her står man selv for den. Jeg synes altid, at jeg når det, jeg skal. Men jeg har ikke helt fundet en rytme i det endnu.

Det bliver fedt at møde alle de nye, der starter

Det bliver fedt at møde alle de nye, der starter, og kunne observere, hvordan de går til det første år. Det er altid virkelig sjovt at se nogle gøre det samme, man selv har været igennem. Jeg bliver bevidst om, hvor meget jeg selv har rykket mig.

Mit råd til nye studerende er, at de skal huske at lægge nogle kræfter i det: Mød op til timerne, og brug undervisningen aktivt. For det er virkelig god undervisning, man får, og man lærer så meget. Og så synes jeg, man skal møde sit studie med åbne arme og give det en ærlig chance.

Det første år er gået med at lære faget at kende. Vi rørte ved en masse ting overfladisk, uden at gå i dybden. Nu kommer vi for alvor til at kunne specialisere os. Det glæder jeg mig til.

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på uni