KU risikerer at ofre studerende på mangfoldig-hedens alter

I de forgangne uger har blandt andre DR og Berlingske lagt spalter til alvorlige vidnesbyrd om social kontrol på en række ungdomsuddannelser. Berlingske har desuden talt med én kilde, Lina, om den sociale kontrol, hun oplever på Københavns Universitet.

På gymnasier er der beretninger om voldsomme hændelser, herunder overvågning, udskamning og chikane fra medstuderende, hvis man ikke lever efter religiøse normer. De bliver kaldt »haram«, »luder« og »dansker« som skældsord.

Deres hverdag er under konstant overvågning, hvad end det handler om påklædning, relationer, mad eller deltagelse i sociale arrangementer.

LÆS OGSÅ: Må man bede i fremtidens stillerum? Uniavisen tog til brugermøde

Ikke behov for religiøse særhensyn

Siden lukningen af bederummene på KU i efteråret har studerende og studenterorganisationer presset på for at få dem genåbnet.

Dette er bemærkelsesværdigt, fordi lukningerne blandt andet byggede på rapporter og erfaringer som fandt, at nogle brugere af rummene oplevede en form for normativt pres. Derudover blev der fundet pamfletter fra Hizb ut-Tahrir og en bog af hadprædikanten Bilal Philips i rummene.

Der er ikke behov for flere religiøse særhensyn

Rapporter og beretninger fra de studerende på KU peger entydigt en vej. Der er ikke behov for flere religiøse særhensyn. Tværtimod understreger de nødvendigheden af, at universitetet tør tage et klart værdimæssigt standpunkt.

Københavns Universitet skal – ligesom enhver anden offentlig institution i Danmark – være et sted med plads til frisind. Unge studerende skal frit kunne vælge deres omgangskreds, værdier og forhold til religion uden frygt for overvågning, fordømmelse eller socialt pres.

Dette standpunkt bør være indlysende og ukontroversielt for enhver, men alligevel vælger universitetsledelsen ikke at tage stilling i sagen, men gemmer sig i stedet bag det politisk korrekte begreb mangfoldighed.

LÆS OGSÅ: KU’s ledelse regerer med autokratiets moral

Intetsigende svar fra KU

Som svar til Berlingskes historie om den eksmuslimske studerende Linas beretninger om den sociale kontrol, hun oplevede først på sin ungdomsuddannelse og senere på sin sundhedsvidenskabelige uddannelse på Københavns Universitet, skrev universitetet, at det ønsker »plads til forskellighed«.

Det er svært at tænke sig til et mere intetsigende svar. Det vidner desværre om en skuffende og trist værdineutralitet.

Svaret er samtidigt en hyklerisk selvmodsigelse, da universitetet netop er blevet forelagt beviser på, at den mangfoldighed de ønsker, er under pres, og at der er meget lidt plads til forskellighed for nogle studerende.

Bærende institutioner som vores universiteter må vælge side i kampen om social kontrol; passivitet er ikke en mulighed. Spørgsmålet er, hvem vi som samfund vil omfavne?

Tør vi sige fra over for de kræfter, der ønsker at nedbryde de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på: ligestilling, religionsfrihed og medborgerskab?

Vil vi slå ring om de mennesker, som kommer hertil og ønsker at blive en del af vores samfund? Vælger vi social kontrol eller frisind, bederum eller ej, tolerance eller »harampoliti«?

Svaret er indlysende: vi skal som samfund vælge side for dem, der ønsker at frigøre sig fra social kontrol og i stedet tilslutter sig de danske værdier og den danske kultur.

De mennesker, som ikke ønsker dette, men i stedet agerer »harampoliti« ved hver dag at overvåge og chikanere andre mennesker, skal mærke en klar og entydig modstand fra deres omgivende samfund, og i særdeleshed vores offentlige institutioner som universiteterne.

Passivitet er en feberdrøm

Alternativet til tydelig stillingtagen i debatten om social kontrol er, at den politisk korrekte administration på Københavns Universitet risikerer at ofre sine egne studerende på mangfoldighedens alter. Passivitet er en feberdrøm, for mens lederne tøver, tager andre stilling.

Den 12. maj kunne man læse i en artikel i Berlingske, at den islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir – der optræder på terrorlisten i andre europæiske lande – forsvarede den sociale kontrol på landets gymnasier. Selvom dette ikke er et direkte forsvar for den sociale kontrol på Københavns Universitet, er det et tydeligt bevis på, at der er kræfter i vores samfund, som åbenlyst ønsker social kontrol og som kæmper for at undergrave vores institutioner indefra.

Det er også i det lys, vi må se kravet om at genåbne bederummene – uanset om de kaldes bederum, stillerum eller noget tredje. Universiteterne er offentlige uddannelsesinstitutioner, hvis opgave det er at uddanne, forske og oplyse, ikke at stille bederum til rådighed.

Når sådanne rum samtidig kan blive arnested for præcis den sociale kontrol, der gør hverdagen utålelig for studerende som Lina, er sagen klar: De hører ikke hjemme på et dansk universitet.

KU bør ranke ryggen og stå ved sit valg

Denne erkendelse bør også indfinde sig hos de venstreorienterede studenterorganisationer, der hævder at kæmpe for de studerendes frihed, men som i praksis risikerer at hjælpe de kræfter, der ønsker at løfte religiøse normer, social kontrol og islamisk identitetspolitik ind på vores uddannelsesinstitutioner.

Københavns Universitet tog det korrekte valg, da de lukkede bederummene. Administrationen på universitetet bør ranke ryggen og stå ved sit valg og dertil sige klart og entydigt fra over for social kontrol.

Den KU-studerende Lina siger til Berlingske, at hun nogle gange føler, hun lever i 1400-tallet. Det skal hun ikke føle på et dansk universitet i 2026. Det skylder vi hende. Og det skylder vi de studerende, der endnu ikke har turdet stå frem.