KU’s ledelse regerer med autokratiets moral

Kristian Lauta taler i et interview med Uniavisen om »røverens moral« i relation til studerendes aktivisme. I Studenterrådet vil vi hellere tale om autokratiets moral.

For det er i realiteten dét, vi har her på KU. Vi studerende kan kæmpe lige så meget, vi vil. Vi kan deltage i råd og nævn, vi kan lave demonstrationer, og vi kan sågar en sjælden gang imellem få lov til at lave en blokade.

Men det er ikke et demokratisk system, vi har på vores universitet. Rektoratet kan holde hof, og deres undersåtter kan komme med forespørgsler, som det står rektoratet frit for at forkaste, som det passer dem.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

Hvis vi som studerende ønsker mere end blot at blive hørt, er vi nødt til at tage hårdere midler i brug. Det gælder især, når det kommer til et — åbenbart — så kontroversielt emne som folkemord.

I juni skal fem studenteraktivister fra Københavns Universitet i retten. De er tiltalt for husfredskrænkelse for deres blokade af Museumsbygningen, og de risikerer både bøder og en plet på straffeattesten. Retssagen repræsenterer en farlig indskrænkelse af studerendes ret til at demonstrere.

Den måde, universitetsledelsen har håndteret retssagen på, viser et kæmpe svigt og en fejlagtig måde at behandle sine studerende på. Derfor kræver vi i Studenterrådet, at KU ikke benytter statsmagten til at straffe os studerende, men i stedet lytter til vores opråb.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister skal i retten efter blokadeforsøg på Københavns Universitet

Aktivisme er blevet farligere

Som i ethvert autokrati er det i sidste ende rektoratet, der kan ringe til politiet og bruge statens magt til at undertrykke de studerendes akademiske frihed.

Det er ikke et demokratisk system, vi har på vores universitet

Akademisk frihed handler nemlig ikke kun om retten til at undervise og blive undervist, men også om retten til andet akademisk virke, som for eksempel studenteraktivisme på universitetet.

Det her handler ikke kun om den kortvarige besættelse af Museumsbygningen i sensommeren 2024, men også om de gentagne gange, hvor politiet blev tilkaldt for at fjerne studerende fra KUA under Studerende Mod Besættelsens (SmB) indendørs teltlejr, Hurriyeh Hall.

I et interview i Uniavisen fortæller prorektor Kristian Lauta, at beslutningen om at tilkalde politiet under besættelsen af Museumsbygningen skal ses i relation til SmB’s øvrige studenteraktivisme. Hvad betyder det?

SmB appellerede til rektoratet og universitetets bestyrelse forudmB lykkedes først med at få deres krav igennem, da de begyndte at lave civil ulydighed med etableringen af Rafah Garden.

Hvis de magtmidler, vi som studerende på KU bliver mødt med, afhænger af tidligere aktivisme på universitetet, giver det så ikke netop studerende et incitament til at springe de mindre konfrontatoriske aktioner over og gå direkte til blokader?

Skal vi virkelig forkaste strømpefodsprincippet, før vi bliver hørt af ledelsen på vores eget universitet?

Med denne autokratiske tilgang til de studerende er det blevet farligere at bedrive studenteraktivisme. I Studenterrådet er vi ikke overraskede over, at nogle studerende vælger at tage masker på.

Det frisind, der engang var på universiteterne over for blokader og aktivisme, er skrumpet ind.

LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke

En del af en større tendens

Det følger desværre en større tendens ude i verden. Friheden til at demonstrere og ytre sig bliver i stigende grad udfordret — særligt når det handler om emner, der vækker stærke reaktioner og politisk ubehag. Det ser vi både i forhold til klima, Israels folkemord og politivold. Netop i disse tilfælde er det afgørende, at studerende fortsat kan organisere sig og insistere på at blive hørt.

Den forhenværende rektor Henrik Wegener sagde engang, at vi studerende stadig befinder os på den akademiske øvebane, og at der derfor godt må komme et par buler i kofangeren. Men den slags aktivisme har ikke længere nogen effekt. Nu skal bilen brændes ned, før nogen lytter – og så får vi alligevel skældud for skaderne.

Kristian Lauta siger i interviewet med Uniavisen, at tilkaldelsen af politiet den morgen i Museumsbygningen skulle ses i lyset af, at SMB tidligere havde deltaget i en afbrydelse af et arrangement med Lars Løkke Rasmussen.

Men der er ingen, der ved, om de retsforfulgte studerende — eller Greta Thunberg, som også blev anholdt den morgen — deltog i afbrydelsen.

Hvornår blev KU et sted, hvor studerende skal gå rundt og frygte, at de bliver straffet for andres ageren?

Ja, jeg kalder det at tilkalde politiet for en »straf«, fordi de rykkede så voldsomt ud. De psykologiske mén, det giver, heler ikke af sig selv.

Der var engang, for ikke så længe siden, hvor ledelsen ikke tilkaldte politiet efter forgodtbefindende. I 2019 var der en blokade af dekanatet på Humaniora, som varede i over 30 dage.

Inden da var der organisationen Et Andet Universitet. De blokerede et møde i kvalitetsudvalget på Aarhus Universitet, hvor rektoratet valgte at tilkalde politiet.

I alt blev 19 studerende tiltalt for husfredskrænkelse, men AU valgte at se på det store billede. De valgte ikke at opretholde den autokratiske logik og trak politianmeldelsen tilbage.

Hvorfor gør KU ikke det samme?