Hyperkapitalismens ulighed kalder på humanistiske reformer, mener lektor i kulturpsykologi

Det er ikke kun på Økonomisk Institut, forskere interesserer sig for uligheden i det moderne, kapitalistiske samfund.

På et naboinstitut sidder lektor i psykologi Séamus A. Power og undersøger, hvordan helt almindelige mennesker navigerer i den stigende økonomiske ulighed.

Overvejelserne har han nu sammenfattet i bogen Inequality: The View from Manywheres, der udkom i august 2026 på Cambridge University Press. Som titlen antyder, har han en pluralistisk tilgang til uligheden, som han betragter ved hjælp af en kombination af antropologi og kulturpsykologi.

Séamus A. Power, 41 år, er opvokset i Irland, har været lektor på KU siden 2019 og har opholdt sig i flere lande, der har formet hans forståelse af kapitalismen i dag.

I 2007 forlod han han Irland for at tage en etårig kandidat i psykologi fra University of Cambridge i 2008 i England. I 2012 rejse han USA til University of Chicago, hvor han fik sin ph.d. i 2017 og en postdocansættelse i 2019.

LÆS OGSÅ: »KU-forsker: Medierne tjener penge på en falsk historie om et splittet USA«

I USA havde han, ifølge eget udsagn, gode muligheder for at diskutere sine idéer med andre i et meget intellektuelt åbent og kosmopolitisk miljø, og de syv år på University of Chicago blev meget vigtige for hans akademiske udvikling.

Samfundets psykologiske spænding øger

Ifølge Séamus A. Power har kapitalismen den gode side, at mange mennesker i dag lever et materielt rigere liv og med en højere levestandard, end det historisk nogensinde har været muligt for den brede befolkning.

Bagsiden er, tilføjer han, at vi hele tiden bliver mindet om – fra både medierne og videnskaben – at de superrige i dag distancerer sig økonomisk meget fra resten af befolkningen.

Hans bog beskriver især den psykologiske spænding, der opstår, når borgerne på den ene side »aldrig har haft det bedre«, mens de på den anden side oplever, at den økonomiske ulighed bare vokser og vokser.

Lytter til de mange

Tilbage i Irland for cirka 15 år siden oplevede Séamus A. Power, hvordan hans landsmænd reagerede på landets økonomiske krise, der satte hårdt ind i 2008 og først begyndte at aftage i løbet af 2010’erne. I dag har Irland en stærk økonomi, men for ikke så mange år siden var det hårdt at være irer.

Irlands kriseår, som han oplevede dem, da han selv var i tyverne, gav ham for første gang idéen til at skrive en bog om kapitalismen og dens ulighed, for irernes reaktion på krisen var vanskelig for ham at forklare.

»Irerne reagerede på en helt anden måde end grækerne, portugiserne, spanierne og italienerne på den økonomiske krise. I de lande rasede befolkningen imod deres politikere og protesterede i gaderne, fordi de mente, at det, som deres regeringer gjorde, var uretfærdigt. I Irland protesterede vi slet ikke, og vi var heller ikke vrede på politikerne, selv om vores økonomiske krise også faldt også sammen med stigende immigration og høj arbejdsløshedprocent. Dét var en meget interessant observation for mig,« siger Séamus A. Power.

De observerede forskelle på befolkningerne inden for EU bragte ham på sporet af flere forskellige perspektiver – deraf bogens undertitel Manywheres.

Det vestligt udviklede begreb BNP er ikke fuldt ud dækkende til at beskrive uligheden, for økonomisk ulighed kan opleves forskelligt fra verdensdel til verdensdel og er desuden afhængig af både lokal, kulturel og psykologisk forståelse. Vi er altså også nødt til at forstå alt det, som mennesker føler, lever og fortolker i deres familier, minder og samfund, siger Power. Hans bog afspejler, at menneskelivet ikke foregår i et regneark.

»Hvad siger økonomer om ulighed, og hvad siger psykologerne, antropologerne, filosofferne og sociologerne? I min bog har jeg både store og mindre datasæt, og selv enkeltpersoner medvirker. Desuden har jeg brugt alt det, jeg har lært ved at opholde mig mange år i både Irland, USA og Danmark,« siger Séamus A. Power.

Pluralisme, humanisme og etik

Selv om han har tænkt over bogens tema i 15 år, satte Séamus A. Power sig først ned og begyndte at skrive på den i 2023. Han skrev tre sider alle hverdage og en side om lørdagen. Søndag var fridag.

Han vil reformere hyperkapitalismen ved hjælp af pluralisme, humanisme og etik. Thomas Piketty har lært ham begrebet hyperkapitalisme, der i Seamus A. Powers optik er meget mere anvendeligt end neoliberalismen fra 1938 til at beskrive den aktuelle situation.

»Hyperkapitalisme er en nutidig version af kapitalismen, der er kendetegnet ved ekstrem mobilitet, koncentration og akkumulation af kapital, som sker i kombination med færre begrænsninger for kapitalejere. Derfor går udviklingen går stærkere og stærkere, og desværre kan mange mennesker ikke følge med i det tempo. De, der ikke har penge at investere, bliver ladt tilbage på perronen,« siger Seamus A. Power.

Forskellige kapitalismer for fremtiden

Tilbage til irerne. Hvorfor gjorde de ikke oprør under krisen?

»Først for cirka ti år siden, da økonomien var blevet bedre, blev irerne rigtig vrede og gik på gaden for at protestere, for på det tidspunkt skete der noget, der fik dem til at føle sig uretfærdigt behandlet. Men det var altså efter, den værste økonomiske krise var overstået,« siger han.

Det er netop forskellen mellem økonomisk modgang og oplevet uretfærdighed, der interesserer Séamus A. Power. En økonomisk krise fører ikke nødvendigvis i sig selv til vrede og protest. Det afgørende er, hvordan mennesker oplever og fortolker deres egen situation.

»Under hyperkapitalismen ser middelklassen hele tiden de rige blive rigere, og uligheden øges, selv om de mindre velhavende ikke mener, at de mere velhavende er dygtigere end dem. De ser, at de rige kan købe mange huse, mens de ikke selv har råd til ét hus. Folk føler sig diskrimineret, og det udløser frustrationer og vrede,« siger Seamus A. Power.

Hyperkapitalisme betyder, at markedskræfterne styrer næsten alle dele af samfundet og menneskets liv med globalisering, stor ulighed, svage fagforeninger, fokus på kortfristet profit og konstant stigende aktiekurser til følge. Men en anden faktor udløser også vrede, mener Séamus A. Power.

»Hyperkapitalismen er lig med overforbrug og overproduktion, der udleder CO2 ved afbrænding af fossile brændstoffer i en grad, så vi i dag sidder her i Europa under et låg af varme som følge af klimaforandringerne,« siger han.

Han tror på, at mange forskellige, lokale former for kapitalisme er i stand til at kombinere velstand, retfærdighed, fattigdomsbekæmpelse og udfoldelsen af vores menneskelige kapaciteter, for det er en forudsætning for, at vi kan blomstre som mennesker og leve vores liv i værdighed.

»Vi skal selvfølgelig kunne mærke vores sorg over kapitalismen på grund af den ulighed, den skaber, men vi skal også have øje for dens fordele. Den har bragt velstand og løftet hundreder millioner af mennesker ud af fattigdom, så at demontere den er helt urealistisk,« siger han og tilføjer:

»Men det kræver etiske reformer, der skal gøre kapitalismen mere human, og som sætter problemet med den globale fattigdom på dagsordenen. Jeg mener, at det bør være det moralske imperativ for vores tid.«