Jurist til nye studerende: Vi er mere end vores karaktergennemsnit

»Hvad fik du?«

Det spørgsmål kender de fleste studerende formentlig.

Det kommer efter eksamen, når karaktererne bliver offentliggjort og når semesteret er afsluttet. På nogle studier følger spørgsmålet os helt ud på arbejdsmarkedet, hvor karakterudskriften sidenhen bliver vedlagt jobansøgningen.

På jurastudiet på Københavns Universitet lærte jeg hurtigt, at karaktererne betyder noget. Der blev talt om gennemsnit, om karakterkrav hos de store advokatkontorer og om hvilke karakterer, der skulle til for at lande et eftertragtet studiejob.

Problemet opstår, når vi begynder at forveksle præstationen med personen.

For hvad fortæller et 4-tal egentlig om den studerende, der får det? Og hvad fortæller et 12-tal?

LÆS OGSÅ: Opråb til nye studerende: Lad vÆre med at tage pensum for seriøst

En eksamen er et øjebliksbillede

På jurastudiet bliver man blandt andet bedømt ved mundtlige eksamener, hvor man uden forberedelse på ganske kort tid skal demonstrere sin forståelse af et omfattende juridisk fagområde.

Andre gange har man fire timer til skriftligt at identificere, analysere og løse en række juridiske problemstillinger. Det tester relevante kompetencer. Men en eksamen er stadig et øjebliksbillede.

Den fortæller ikke noget om, om man er den, der opdager den ene vigtige detalje på side 137 i bilagsmaterialet. Om man følger op, når noget ikke stemmer. Eller om man har modet til at sige: Det ved jeg faktisk ikke – men jeg finder ud af det.

Jeg har selv prøvet at dumpe

Jeg har selv prøvet at dumpe en eksamen på jurastudiet.

Jeg kan stadig huske følelsen af, at karakteren på en eller anden måde sagde noget større om mig. Var jeg ikke dygtig nok? Havde alle andre forstået noget, jeg ikke havde? Og hvad ville det betyde for mine muligheder senere?

I dag arbejder jeg som cand.jur på et advokatkontor. Og den dumpede eksamen har ikke gjort mig mindre i stand til at passe mit arbejde.

Under studiet prioriterede jeg et relevant studiejob højt og fik praktisk erfaring, som ikke nødvendigvis kunne aflæses af mine eksamensresultater. Andre brugte deres studietid anderledes.

Nogle engagerede sig i frivilligt arbejde, foreninger eller andre interesser. Nogle havde børn ved siden af studiet. Andre igen prioriterede studiet benhårdt og opnåede et imponerende gennemsnit.

Pointen er ikke, at én prioritering er bedre end en anden. Pointen er, at karakterudskriften ikke fortæller historien om, hvad der ligger bag den.

LÆS OGSÅ: Rektors velkomsttale til de nye studerende

På universitetet lærer vi jura – men lærer vi at være jurister?

Der er stor afstand mellem det, vi bliver trænet i og bedømt på på jurastudiet, og så den virkelighed, der møder os i det juridiske arbejdsliv.

Hvordan finder man ud af, hvad problemet egentlig er, når klienten afleverer 200 siders materiale? Hvordan kommunikerer man en juridisk vurdering til et menneske, der ikke selv er jurist?

Bag en juridisk problemstilling står ofte et menneske eller en virksomhed, som har brug for mere end en korrekt henvisning til den relevante paragraf. En god jurist skal også kunne lytte, forstå og skabe overblik.

Men de kompetencer får vi ikke karakterer for.

Jeg argumenterer ikke for, at vi skal afskaffe karakterer.

Et 12-tal er en fremragende præstation, og det skal man selvfølgelig have lov til at være stolt af, men 12-tallet skal have lov til at være dét: en fremragende præstation.

Måske har universiteterne et ansvar for at skabe mere plads til praksis og til andre former for læring og bedømmelse.

Måske har arbejdsgiverne et ansvar for at turde se længere ned end til karaktergennemsnittet, når de sorterer ansøgninger.

Og måske har vi som studerende og nyuddannede også et ansvar for den kultur, vi selv er med til at skabe. For hver gang vi kun fortæller om 12-tallet og gemmer 02-tallet væk, bidrager vi til forestillingen om, at alle andre klarer sig bedre.

Når du en dag står med eksamensbeviset i hånden, er tallene kun en lille del af det, du tager med dig fra din tid på universitetet.

Din karakter fortæller, hvordan du præsterede til en eksamen. Den fortæller ikke, hvem du er – og den kan slet ikke forudsige alt det, du kan blive.