Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Den store AI åbenbaring lader vente på sig

Ro på — Man kan sikkert bruge AI til noget. Men lige nu bliver evner og muligheder blæst voldsomt op, skriver systemudvikler fra KU IT i dette debatindlæg.

De seneste par uger er der her i Uniavisen kommet godt gang i debatten om det, man kalder AI – altså generativ, kunstig intelligens.

Til hverdag er jeg systemudvikler (TAP) i KU IT, og i forbindelse med mit arbejde har jeg nu nogle gange brugt AI til at søge efter forskellige IT-løsninger. Indtil videre er jeg ikke så imponeret, svarene bliver ofte for usikre.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Jeg er sikker på, at man kan bruge AI til noget, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at både AI’s evner og muligheder lige nu bliver blæst meget stort op.

For mig er det tydeligt, at mange af forestillingerne om AI er et produkt af velsmurte PR-maskiner i store selskaber, som øjner muligheder for at dominere på området.

Betegnelser som GPT, Claude og Phi-4 er navnene på nogle de store sprogmodeller, som flest nok kender, og tanken er, at selskaberne bagved vil udbyde abonnementer på modellerne og dermed tjene på dem. Indtil videre er der dog ikke mange, der tjener på disse store modeller.

Så vidt jeg kan se, er hele konceptet blevet oversolgt i stort omfang. Der er nærmest tale om en AI-boble. Den kan snart briste. Men det, man kalder AI, kommer ikke til at forsvinde.

LÆS OGSÅ: Som kritisk tænkende universitet skal vi forholde os til AI – sammen

Gå efter lokale modeller

Jeg er ikke i tvivl om, at AI er et værktøj man kan nytte drage af. Spørgsmålet er, i hvilket omfang og på hvilke områder.

Det foresvæver mig også, at hele modellen med at AI skal komme fra oven, gennem enorme leverandører, er den forkerte model.

Mange af forestillingerne om AI er et produkt af velsmurte PR-maskiner i store selskaber.

Jeg tænker, at AI udviklingen skal komme nedefra. Det er organisationer, institutioner og private firmaer der skal drive udviklingen.

Det vil betyde, at AI modellerne ender med at blive meget mindre og lokale. De enkelte aktører skal selv fodre eller træne deres modeller med deres egne data. Og så skal aktørerne selv finde ud af, hvordan de kan bruge modellerne til at understøtte deres forretning eller virke.

I symbiose mellem at fodre modellerne med data samt udnytte modellerne vil man opbygge viden og praktisk erfaring med, hvad de kan bruges til.

Heldigvis er KU allerede indstillet på at afprøve lokale og mindre AI modeller. Det vil gøre det nemmere at fokusere på en målrettet anvendelse for dem, der skal bruge det.

Det vil også sikre at data er beskyttede, samt sikre at KU’s intellektuelle ejendom er beskyttet. Så det er et godt tegn, at KU vil gå den vej.

LÆS OGSÅ: KU’s omfavnelse af AI underminerer universitetet

Seneste