KU-studerende udvikler medicin til kvinder med adhd

Klokken nærmer sig 16 en almindelig mandag, og Frederiksberg Campus er næsten mennesketom. Grupper af studerende står ved cykelstativerne og tager afsked efter en lang dag på skolebænken.

Mens langt de fleste studerende er færdige for i dag, er Olivia Tengnagel og Simon Bergqvist først lige mødt ind. Eller det vil sige: de har allerede været til almindelig undervisning, og nu tager de så lige en omgang mere i laboratoriet.

De er del af et hold på i alt 21 studerende fra Molekylær Biomedicin, Medicin og Bioteknologi samt tre studerende fra DTU, der i snart et år har brugt eftermiddage og aftener på at udvikle en pille, der kan fremme virkningen af adhd-medicin for kvinder.

Ambitiøst? Ja, men det stopper ikke der. For til november rejser hele holdet til Paris for at konkurrere med studerende fra universiteter over hele verden i den prestigefyldte videnskabskonkurrence iGEM. Og Viktor Garde-Tschertok, som har taget initiativ til projektet, håber, at holdet vender hjem med mindst én medalje.

I iGEM-konkurrencen konkurrerer hold fra uddannelsesinstitutioner over hele verden om at udvikle koncepter inden for det fagområde, der hedder syntetisk biologi. Holdene skal både udtænke et produkt, udvikle en promoveringsstrategi og overveje, om projektet eventuelt kan udmønte i en virksomhed.

De skal oprette en hjemmeside til deres projekt, og så skal de undersøge, om produktet er til gavn for målgruppen. De kan tage medaljer hjem i flere forskellige kategorier – også i kategorien Awareness som kan oversættes til kendskab eller bevidsthed.

Kvinde, kend din cyklus

Det er efterhånden almenviden, at meget medicin er udviklet til og testet på mænd. Hvad vi først nu er ved at finde ud af, er, hvilke konsekvenser det har for de kvinder, der bruger medicinen. Og det er den historie, Olivia Tengnagel, Simon Bergqvist og resten af holdet skriver sig ind i.

Holdet kalder sig Lutealine, et navn, der referer til den sidste fase i kvindens cyklus.

»Lutea er lutealfasen og line betyder ’aligne’, så navnet betyder: at aligne sin cyklus,« siger Olivia Tengnagel.

Mange kvinder og personer, der menstruerer, som har adhd, oplever at deres adhd-medicin virker forskelligt, alt efter hvor de er, i den månedlige cyklus.

Når kvinder går ind i lutealfasen, lige efter ægløsningen og frem til menstruationen, daler hormonet østrogen, mens niveauet af hormonet progesteron stiger. Sidst i lutealfasen falder begge hormoner. Når østrogenniveauet falder, bliver der ikke dannet lige så meget dopamin i hjernen.

For kvinder med adhd, som naturligt har et lavere niveau af dopamin, kan denne fase være ekstra udfordrende. Hormonerne østrogen og progesteron påvirker nemlig hjernens dopaminsystem, samme system, som adhd-medicinen virker på. Østrogen forstærker medicinens effekt, mens progesteron ser ud til at dæmpe den.

Derfor oplever mange kvinder med adhd, at deres symptomer bliver værre, og at medicinen virker dårligere i dagene op til menstruation. Flere kvinder med adhd oplever også at have diagnosen præmenstruel dysfori (PMD), som er den mindre velkendte, men mere voldsomme udgave af præmenstruelt syndrom (PMS).

Omvendt producerer kvinder mere dopamin i begyndelsen af deres cyklus, fortæller Olivia Tengnagel:

»I den første fase af kvinders cyklus er behovet for medicin derfor mindre, mens det i slutningen af cyklussen er større.«

Medicin udviklet til mænd

Adhd-medicinen øger mængden af dopamin og noradrenalin mellem nervecellerne i hjernen – enten ved at hæmme genoptagelsen eller øge frigivelsen afhængigt af præparatet. Det fungerer godt for de fleste mænd med adhd, men for kvinder med diagnosen kan det være et problem.

»Problemet er, at vi medicinerer kvinder og mænd ens, så medicinindtaget er det samme hver dag. I virkeligheden burde det i kvindens tilfælde reguleres efter, hvor hun er i sin cyklus,« siger Olivia Tengnagel.

Nogle psykiatere anerkender problemet og er villige til at vejlede kvinderne i, hvordan de selv skal dosere deres medicin efter, hvor de er i deres cyklus. Men det er langt fra alle, og det er et problem, mener Simon Bergqvist:

»Der er derfor forskel på, hvor meget hjælp man kan få, hvis man er kvinde med adhd med PMD-symptomer. Som det er nu, har ens psykiater en stor indflydelse på, hvor god en behandling man får,« siger han.

Lutealine arbejder på at udvikle et koncept for et selvdoserende adhd-medicinleveringssystem. Idéen er en pille, der både indeholder medicinen og et system, der kan registrere, når progesteronen stiger i lutealfasen. Når progesteronniveauet er tilstrækkelig højt, aktiverer en sensor et enzym, der frigiver ekstra medicin.

På den måde vil personer der menstruerer automatisk få den rette dosis adhd-medicin, uanset hvor de er i deres cyklus, uden selv at skulle forsøge at regulere medicinen.

Men længe før nogen af gruppens medlemmer tænkte over hverken adhd-medicin eller menstruationscyklusser, fik en gymnasieelev i Bagsværd en god ide – og en stor pose penge.

Søgte – og fik – en kvart million

Da vi sidder på Frederiksberg Campus og drøfter menstruationscyklus og hormoner, kommer en fyr ind i rummet.

Han introducerer sig hæst som Viktor Garde-Tschertok. Den manglende stemme skyldes en netop overstået rustur, undskylder han. Alligevel er han på pletten for at sikre, at gruppen når godt i mål med dagens program.

Flere af de studerende vi har mødt, har allerede udpeget ham som hjernen bag hele projektet, påpeger Uniavisens udsendte.

Viktor Garde-Tschertok trækker på smilebåndet: »Det kan man sige.«

Første gang Viktor Garde-Tschertok hørte om iGEM, var i gymnasiet. En youtuber, han var fan af, havde deltaget i konkurrencen og fortalte om sin oplevelse.

Viktor Garde-Tschertok blev så opslugt af ideen om konkurrencen, at han som 18-årig solgte sin computer for at få penge til at tage alene til Paris for at overvære den. Han syntes, det var for dårligt, at Danmark ikke deltog, og da han kom hjem, søgte han en kvart million kroner hos Novo for at kunne starte sit eget iGEM-hold på gymnasieniveau.

»Jeg fik pengene, og det havde jeg virkelig ikke forventet,« siger han.

Dér sad Viktor Garde-Tschertok, ene mand, og rådede over et legat på 250.000 kroner og skulle finde ud af, hvad næste skridt var. Det lykkedes ham at stable et gymnasiehold på benene, der som de første fra Danmark deltog iGEM-konkurrencen på high-school niveau. De vendte hjem som det mest dekorerede hold.

En succes der tåler gentagelse

Viktor Garde-Tschertok besluttede allerede dengang, at han ville gentage succesen, når han begyndte på universitetet.

»Jeg tænkte, det var en fed måde at få nogle tætte venner og et godt netværk på.«

Men på KU var der til at starte med ikke nogen hjælp at hente. Den underviser, som tidligere havde stået for iGEM-holdene på KU, var stoppet, så Viktor Garde-Tschertok blev for anden gang nødt til at starte helt fra bunden.

Han tog orlov fra studiet og skrev et 70-sider langt dokument, som han døbte Bibelen, hvor han udtænkte en masse forskellige ideer og måder at gå til konkurrencen på.

Tilbage på studiet begyndte han straks at rekruttere mulige iGEM-kandidater i sit netværk. Og med afsæt i hans store forarbejde kunne gruppen søge en bevilling hos Novo.

Det løber hurtigt op i 100.000 kroner at registrere et hold, fortæller Viktor Garde-Tschertok:

»Da jeg startede iGEM op i gymnasiet, var jeg selv ansvarlig for at sætte hele projektet sammen, for jeg fik ingen hjælp. Til gengæld fik jeg enormt meget administrativ erfaring, som jeg har kunnet trække på,« siger han.

Han fik hjælp fra Marie Immisch, der også læser molekylær biomedicin og var med på Viktor Garde-Tschertoks gymnasiehold.

Danske bachelorhold i klemme

Selv med Viktor Garde-Tschertoks erfaring var opstarten af Lutealine træg. Holdet brugte de første tre måneder på at finde vejledere til projektet, sikre en laboratorieplads og skaffe finansiering.

De iGEM-hold, som Lutealine konkurrerer med, er typisk lidt længere fremme i uddannelsen. I stedet for at skelne imellem bachelor- og kandidatniveau, er der en aldersgrænse på 23 år for hvem, der må deltage som bachelorstuderende. Det begrænser mange danske studerende, da det er mere normalt at begynde på sin uddannelse efter et par sabbatår.

Alligevel lykkedes det at samle 20 studerende, som måske ikke helt vidste, hvad de gik ind til. To af dem, Viktor Garde-Tschertok fik overtalt, var Olivia Tengnagel og Simon Bergqvist, som knap havde sat deres fod på studiet, da de blev hvervet til iGEM.

»Det var da helt sikkert en udfordring, at vi var så underkvalificerede til at starte med. Vi er allerede mere kvalificerede nu, og jeg har lært helt vildt meget om udvikling af medicin, og hvad der kan lade sig gøre,« siger Simon Bergqvist.

For Olivia Tengnagel var det fedt, når deres undervisning spillede sammen med projektet.

»Vi lærte for eksempel om proteiner, netop som vi havde besluttet os for at arbejde med det. Så kunne vi gå tilbage til laboratoriet og prøve det af,« siger Olivia Tengnagel.

Det kom bag på Olivia Tengnagel og Simon Bergqvist hvor meget tid, de faktisk skulle bruge på projektet. De har ugentlige onsdagsmøder, og flere af ugens eftermiddage og aftener går med arbejdet. Simon Bergquist fortæller, at det meste af Lutealine-holdet brugte mere tid i laboratoriet end på stranden i sommer.

Men energien er fortsat høj, og gruppen nærmer sig sin slutspurt.

»Det er en kæmpe motivation for mig, at vi snart er færdige og om lidt skal til Paris alle sammen,« siger Simon Bergqvist.

Men hvordan bliver 21 mennesker overhovedet enige om så stort et projekt? Det har krævet benhård forventningsafstemning, en weekendtur i Viktor Garde-Tschertoks forældres hus i Bagsværd og ugentlige onsdagsmøder.

»Vi er inddelt i seks grupper. Folk har fordelt sig efter interesser og behov. Det har også ændret sig i løbet af processen,« siger Viktor Garde-Tschertok.

Skammeligt underbelyst

Trods de mange lange dage med stor gejst og høj energi ligger der endnu ikke en pille på bordet foran os. Og holdet kommer heller ikke til at have en færdig tablet med til dommerpanelet i Paris.

De studerende har kun et år til at udvikle produktet, og desuden er der forsvindende lidt forskning på området. Faktisk så lidt, at der næsten ikke er nogle studier, der påviser sammenhængen mellem menstruationscyklus, adhd-symptomer og medicinens effektivitet.

»Selvom man har vidst, at der er en sammenhæng mellem hormonniveauerne i kroppen og dopaminniveauet siden 80’erne, har det stort set stået stille på området,« siger Viktor Garde-Tschertok og tilføjer, at Lutealine har været udfordret i produktudviklingen, fordi de har haft meget lidt forskning at læne sig op ad.

»Det kan godt lyde lidt deprimerende, at vi ikke kommer med et færdigt produkt, men konkurrencen handler i virkeligheden mest om processen,« siger Olivia Tengnagel.

En vigtig del af gruppens projekt er derfor den hjemmeside, der har skabt, hvor de dokumenterer hele deres proces og foreløbige resultater. Det er blandt andet hjemmesiden, Lutealine bliver bedømt på i konkurrencen.

»Det er jo bare ærgerligt, at vi ikke har kunnet basere vores produkt på et større videnskabeligt grundlag. Men en del af vores projekt er også blevet at skabe opmærksomhed på det her hul i forskningen,« siger Olivia Tengnagel.

Det stopper ikke her

Gruppen har sideløbende med projektet arbejdet på at udvikle en app, så kvinder med adhd kan rapportere om deres symptomer med henblik på, at gruppen kan indsamle mere data. Håbet er, at det i fremtiden kan føre til mere forskning på området.

»Det er fedt, at vi har været med til at sætte større fokus på kvinders sundhed og den manglende forskning i kvinders helbred. Og selvom vi godt ved, vi ikke fikser problemet med vores bidrag, har vi stadig været med til at repræsentere kvinderne,« siger Olivia Tengnagel.

Selvom forberedelserne til iGEM-konkurrencen til tider har været et langt, sejt træk, har flere fra Lutealine-gruppen fået blod på tanden og leger allerede med tanken om at lave et hold, når de kommer på kandidaten.

»Så ved vi også, hvad vi går ind til,« griner Olivia Tengnagel.