Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

uddannelses-udvikling er en fælles opgave

Debatsvar — Hvilken indflydelse har de studerende reelt haft på udviklingen af de nye tilvalgspakker på HUM, spørger en studerende. Her er et svar.

I foråret skrev jeg i et indlæg i Uniavisen, at studerende havde været med til at udvikle de nye tilvalgsfagpakker på Humaniora.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Karen Riis Jølving, bachelorstuderende i lingvistik, spørger nu i et debatindlæg, hvilken indflydelse de studerende reelt har haft, og hvordan vi vil følge op på, om fagpakkerne indfrier ambitionerne om at styrke de studerendes faglighed, praksisnærhed og beskæftigelsesmuligheder.

Det er vigtige spørgsmål.

LÆS OGSÅ: HUM siger, at de studerende blev inddraget. Men hvad fik vi reelt indflydelse på?

Det er ikke nok, at mulighederne for dialog findes. Det skal også være tydeligt, hvordan de studerendes perspektiver indgår, og hvad de konkret fører til

De seks studerende, som indgik direkte i udviklingsarbejdet, var næstforpersoner fra vores studienævn på HUM. Studienævnene spiller en central rolle i udvikling og kvalitetssikring af vores uddannelser, så derfor har disse studerende haft et vigtigt og nødvendigt blik for fakultets samlede uddannelser, som har været betydningsfuldt i arbejdet.

Næstforpersonernes deltagelse i selve udviklingsarbejdet har dog været suppleret med drøftelser i studienævn og fagråd og herudover er forskellige dialogfora på fakultetet blevet inddraget.

Karens spørgsmål peger på noget væsentligt: Det er ikke nok, at mulighederne for dialog findes. Det skal også være tydeligt, hvordan de studerendes perspektiver indgår, og hvad de konkret fører til. Det er særligt vigtigt i en proces, der strækker sig over flere år, og hvor de studerende, der bidrager undervejs, ikke nødvendigvis selv kommer til at opleve resultatet.

Hvad har de studerende haft indflydelse på?

Et konkret ønske fra de studerende var større frihed til selv at sammensætte deres tilvalg. Det har vi lyttet til. Derfor har vi åbnet for, at de studerende som alternativ til en tilvalgsfagpakke kan sammensætte et individuelt tilrettelagt tilvalg af en bredere vifte af kurser.

Flere studerende argumenterede for at bevare muligheden for et projektorienteret forløb, altså praktik, på bacheloruddannelsen. Her traf vi efter grundige overvejelser dog et andet valg, idet muligheden i dag kun optræder på kandidatuddannelsen. Beslutningen byggede blandt andet på tilbagemeldinger fra andre studerende, som oplevede, at de ikke havde fået det forventede udbytte af deres praktikophold på bacheloruddannelsen. Ved at placere praktikken senere er det ambitionen, at de studerende får bedre mulighed for både at bidrage fagligt og få et større udbytte af opholdet.

LÆS OGSÅ: Studerende i opråb: Lad mig dog få noget erfaring fra det virkelige liv!

Kan tværfaglighed styrke kernefagligheden?

Karen spørger også, om studerende på femte og sjette semester har et godt nok greb om deres kernefaglighed til at kunne indgå i og få udbytte af tværfaglighed.

De studerendes erfaringer skal sammen med undervisernes vurderinger indgå i beslutningen om, hvordan tilvalgs-fagpakkerne skal justeres

Det er et relevant spørgsmål. Jeg er enig i, at bevidstheden om hvad man kan med sit fag, udvikles gennem faglig fordybelse på sin uddannelse. Men i høj grad også i mødet med andre fagligheder end ens egen. Når man skal forklare og anvende sit eget fags metoder og perspektiver i samarbejde med andre, skærper det netop forståelsen af det særlige ved ens eget fag.

Det kræver, at tværfagligheden er fagligt rammesat. Tilvalgsfagpakkerne skal ikke erstatte eller udvande kernefagligheden, men give de studerende mulighed for at bringe den i spil i mødet med andre fag og problemstillinger.

I vores interview med færdiguddannede kandidater pegede flere på, at studerende allerede under uddannelsen skal have bedre mulighed for at få øje på og sætte ord på, hvad de kan med deres fag. Det er en af grundene til, at dette har fået en central plads i tilvalgsfagpakkerne.

Hvordan følger vi op?

De første hold skal evaluere tilvalgsfagpakkerne til foråret. Her skal vi blandt andet undersøge, om de studerende oplever, at forløbene styrker deres faglighed, deres evne til at samarbejde på tværs og deres forståelse af, hvad de kan bruge deres fag til.

De studerendes erfaringer skal sammen med undervisernes vurderinger indgå i beslutningen om, hvordan tilvalgsfagpakkerne skal justeres. Evalueringen skal ikke blot måle tilfredshed, men også belyse, om forløbene har den ønskede faglige sammenhæng og kvalitet.

Spørgsmålet om beskæftigelse kræver et længere tidsperspektiv. Det vil først kunne vurderes, når flere årgange har gennemført uddannelsen og er kommet i gang med deres arbejdsliv. Evalueringen kan ikke dække alt allerede nu. Nogle konklusioner må vi vente på.

Jeg er glad for, at Karen rejser diskussionen om studerendes indflydelse på uddannelsesudvikling. Den minder os om, at studenterinddragelse ikke kun handler om at invitere studerende ind, men også om at gøre det synligt, hvordan deres bidrag indgår i arbejdet.

Jeg håber, at mange studerende fortsat vil tage spørgsmål om deres uddannelse op i studienævnene og de øvrige dialogfora på fakultetet og bruge deres stemme ved KU-valget. De studerendes erfaringer, spørgsmål og modspil er helt nødvendige i arbejdet med uddannelsesudvikling, også i de tilfælde, hvor studerende og ledere ender med ikke at være enige.

Seneste